Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Essay om Ole Tersløses kunst

Omtale af udstillingerPosted by Troels Tue, September 16, 2014 14:38:15

Modeller af virkeligheden

Om Ole Tersløse Jensens billedunivers

af Troels Laursen
Trykt i North Art Magazine, nr. 147.

Prolog – en introduktion til Tersløses billedunivers.

Ole Tersløse Jensen er oprindelig uddannet maler på Kunstakademiet, men har de seneste år fortrinsvis arbejdet med computermanipuleret fotografi og visualisering i 3d-computerprogrammer.

Han arbejder i dette ingenmandsland, mellem computergrafik og kunst, i traditionel forstand. Og derfor skaber hans værker forvirring. For er der tale om fotografier eller minutiøst udførte skilderier?

Er hans værker nyskabende eller peger de tilbage i tiden mod tidligere tiders figurative maleri?

Kunstneren synes bevidst at have placeret sig i et ingenmandsland, der gør hans arbejder svære at placere.

En del af forklaringen skyldes kunstnerens teknik.

Han skaber langt de fleste billedelementer fra grunden i 3d computerprogrammer. Programmer, der også bruges til computerspil og visuel-effects i filmindustrien. I disse programmer kan han "gradbøje" illusionen, præcis som han vil. Han trækker gerne på sin indsigt i renæssance og barokmaleriet, og hans scener har tit et patetisk, teatralsk præg og hans værker optræder både genkendelig og realistiske og fremmedgørende på samme tid.

Tit gengiver Ole Tersløse Jensen situationer, som aldrig ville kunne finde sted i virkeligheden, men som oftest optræder de i klassiske landskaber eller by- og havnemiljøer med havet/vandet som det uudgrundelige ubevidste lag. Og den grønne-under-vand-agtige farve, flere værker er henlagt i, er med til at skabe denne eventyrlige og surreale oplevelse.

Tersløse Jensens insisteren på at gøre det uvirkelige virkeligt kendes fra blandt andet fra det surrealistiske maleri, men i modsætning til den surrealistiske tradition forsøger Ole Tersløse ikke at skabe den fuldkomne illusion.

Der går altid noget skævt i virkelighedsgengivelsen.

I serien "Strange birds" har de flyvende fugle f.eks. ingen ben. I serien "The harbour at 5 pm." er figurerne geometrisk stærkt forenklede og værkerne virker derfor ved nærmere eftersyn stiliserede den meget virkelighedstro lyssætning til trods.

Tersløse Jensens værker er en form for eksperimenterende modeller af verden.

I computeren skaber han fabulerende bud på, hvordan livet måske også kunne have været, men det hele virker "forkert" og de genkendelige ting, optræder ofte i andre sammenhænge end de plejer. Tit samles billederne i serier med et absurd forløb.

Værkerne er næsten som en art tegnede serier, der kan læses som en fortælling.

Han antyder en fortælling, men vi ved ikke, hvor fortællingen ender.

Ej heller, hvor konkret, vi skal fortolke den.

Childish-behavoir – stilleben med børn

Den nyeste serie fra Ole Tersløse Jensen er den han har givet titlen: ”Childish-behavoir” og kan ses som foreløbig kulmination i hans værk. Både rent teknisk og også rent kunstnerisk, hvor udtrykket er mere enkelt og uden den vanlige ”realistiske” scene som de ”urealistiske” figurerne optræder i. Her er baggrunden monokromt og figuren står alene ud i et rum af ingenting.

Serien “Childish behavoir” er en uafsluttet serie af store lambdaprints (160 x103 cm) opklæbet bag glas. Alle billederne viser 100 % computerskabte kropsdele af børn klemt ned i vaser som en form for stilleben.

Serien er en form for kommentar til fotografen Nathalie Edenmonts ( født i 1970 i Yalta , Ukraine, der siden 1991 har været bosat i Stockholm) billeder af katte, der på lignende vis, er skåret i stykker og placeret i vaser eller krukker som en morbid form for stilleben. Den mest iøjnefaldende forskel på hendes og Terløses arbejder er selvfølgelig det motiviske; kattene er erstattet af børn.

Men teknisk og dermed også stilistisk er der også en afgørende forskel.

Edenmont er traditionel fotograf, der skabte skandale ved at partere virkelige katte og komme dem i krukker, før hun fotograferede dem. Som fotograf, der laver en optagelse af virkeligheden, er hun afhængig af det reelle og derfor også “stækket” etisk, idet der er grænser for, hvad hun kan slippe afsted med. Det går lige med katte, fordi kattens familie ikke har mulighed for med advokatbistand at klage til Menneskerettighedsdomstolen, men det var ikke gået med børn!

Terløses ”børn” er ikke virkelige børn, men bygget op fra grunden i 3d computerprogrammer. Han er derfor ikke afhængig af den ydre verden, men kan i sit digitale forsøgslokale gøre lige hvad han lyster vil, da han laver simulationer, som ikke har nogen direkte forbindelse til virkeligheden.

På afstand virker børnene realistiske, men kommer man tæt på, kan man se, at der er tale om en form for “digital abstraktion”. Børneansigterne mangler detaljer, og er alt for perfekte, til at man virkeligt tror på dem.

Og her er kernen af Tersløse billedkunst, som hele tiden tilstræber sig at lave modeller af virkeligheden, snarere end at han direkte forsøger at “tage billeder” den.

Det er “Childish behavoir” nok det mest slående eksempel på, da det er indlysende, at der ikke kan være tale om virkelige, lemlæstede børn i krukker.

Eller som kunstnerens selv har udtrykt det: ”Hele mit koncept - at jeg laver modeller af virkeligheden i stedet for at lave analoge afbildninger af den - kommer for mig at se fint til udtryk i serien. Jeg kan jo ikke skære virkelige børn i stykker og komme dem i krukker, men med "modelbørnene" kan jeg jo gøre, hvad jeg vil”.

Ligesom Niels Bohrs atommodel er ikke et billede af et virkeligt atom, men en teoretisk konstruktion, der kan bruges som et instrument til forståelse af den fysiske verden – med de fejlbehæftede mangler, der måtte være i det, er en tilsvarende måde som man kan se Tersløses værker på.

De er en slags fabulerende, digitale eksperimenter, der forhåbentligt kan gøre os opmærksom på noget af verdens mangfoldighed, men de prætenderer på ingen måde at være vinduer, der åbner op indtil en endegyldig sand indsigt i det virkelige.

Motivet: Childish-behavoir

Men hvis det ikke er vinduer ud til en indsigt eller vue ind i virkeligheden, hvad er det så der er på spil i Tersløses motivverden i serien: Childish-behavoir?

Hvorfor denne barnlige opførsel med at putte forsvarsløse børn på krukker?

At putte ting på flaske eller krukker er ikke en nu foreteelse i kunsthistorien. Der er en lige linje fra Mancinis lort på dåse, over Bjørn Nørgaards rituelle slagtning af hesten ”Røde Fane”, der efterfølgende blev syltet på krukker, og via Christians Lemmerz ligeledes skandaleramte udstilling i Esbjerg med rådnende grisekroppe i montrer og til kattelemlæsteren Nathalie Edenmont. Det handler alt sammen om at koncentrer og udtrække essens af tingen eller kroppen. Hos Ole Tersløse lider ingen overlast, og derfor kan værkerne også trække i beskuerens smilebånd, trods deres iboende uhygge.

Børn på flaske er en uhyggelig ting, selvom hvert tiende fødte barn i Danmark er et såkaldt reagensglasbarn.

Når Tersløses børn, eller dele af deres lemmer, optræder i krukker, så det for opbevarer og udtrække alt det der hører barnelivet til. Legen, lugtende og lydende. Det er duften af karamel i den nyfødtes hårbund, til duften af børnegård og lort. Det er som en parfumeflakse, et udtræk – essensen af børnelivet. Erindringer om uskylden og det skyldfrie legende liv, som den voksen stræber tilbage efter. Børnene, i Tersløse krukker, er ikke en barnagtig opførsel på den trælse måde, men en barnagtig alvorlig leg, hvor børnene bliver til modeller af den virkelighed, som enten findes eller aldrig har fundet sted, og så blot er noget den voksne nu efterstræber. Og derfor er børnene også for perfekte til at være rigtige levende børn. De er ”sminkede” som barndommens erindringer, hvor kun det gode står tilbage, mens den ”rigtige” barndoms essens og virkelighed ligger lige nedenunder. Henkogt og syltet ned i en krukken, der står allerbagest på hylden i skabet.

Se flere af Ole Tersløse Jensens værker på hans hjemmeside: www.terslose.dk






Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.