Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Krøyers Mesterværker

AnmeldelserPosted by Troels Mon, July 22, 2019 09:52:28

Bestillingsarbejder

Trykt i NORDJYSKE den 17. juli medfire ud af seks stjerner

Mesterværker på bestilling

P.S. Krøyer

Skagens Museum

8. september 2019

Bestillingsarbejde er ofte et negativt udtryk, og sammenlignes med venstrehåndsarbejder (også selvom mange er venstrehåndede og altid arbejder med den hånd!) og altså mindre vigtigt eller fint end andet og mere fritstillet arbejde.

For en kunstner kan bestillingsarbejde være æg til saltet og livsvigtigt, men også ofte en udfordring. For Krøyer var der ganske gode og mange penge i det, men også en udfordring som han, der var en af de absolut mest eftertragtede portrætmalere blandt det bedre borgerskab og skildrede utallige personligheder inden for Danmarks kultur- og erhvervselite.

Det kulminerede i perioden 1888-1904, hvor Krøyer producerede nogle af de mest monumentale og personrige gruppeportrætter i danmarkshistorien. Det er dem vi nu har fuld adgang til.


Og selvom det er dejligt at se de fem store værker, der betragtes, som mesterværker, og som ellers ikke er offentligt tilgængelige, så er udstillingen også tør. Tør, forstået, at der ligesom mangler en friskhed og måske også en større vedkommenhed ved alle disse mennesker og hvad de skal fortælle os i dag. Det forekommer, at et vejrbidt fiskeransigt fra dengang, rykker mere, set herfra, end sortklædte herrer med sjove høje hatte fra datidens magtelite, og selvom man kan betragte værkerne for Danmarks historie, så bliver aldrig hel interessant på den led. Men malerteknisk og et godt kig over mesterens skuldrer bliver det til gengæld til. Og det er her udstillingen har sin berettigelse og bliver interessant. Krøyers arbejdede med disse kæmpestore opstillinger kompositioner, der ofte blev udført om vinteren i København, mens sommeren, i Skagen, var tiden for hans til friluftsmalerier.


Krøyer kunne sit håndværk, og hans leg med lyset og dens kilder i værkerne er uforlignelige. De fem værker, plus en del skitser og fotos, som Krøyer benyttede sig af i arbejderne, er: ”Selskab i Glyptoteket på Ny Carlsberg” fra 1888, ”Komiteen for den franske udstilling” fra samme år, ”Industriens mænd” fra årene 1903 til 04 og ”Fra Københavns børs” fra 1895 og ”Et møde i videnskabernes selskab” fra 1896-97.

Værkerne er sat op efter hinanden, men adskilte, og med en fin trappe, over fro værkerne, til at side på, så man kan overskue de mange kvadratmeter, som disse lærreder spænder over. Det er fint lavet og giver mulighed for at sidde og mediterer over for værkerne. Fordybe sig og finde og se det interessante.


Værkerne er lavet i omgange, da ikke alle personerne var tilstede på engang, mens værkerne blev til, ja, foredragsholderen i værket, fra ”Videnskabernes selskab”, var endog afgået ved døden, inden værket var færdigt. Krøyer samplede dem så at sige, han lavede skitser og satte så det hele op i kompositionen, ofte så de der betalte mest for at være med, fik sig en god plads i forgrunden. Og status var der også i det, ikke mindst når maleren var Krøyer. Og værkerne fik dengang, da også store roser af kritikken.

Der er kun kvinder og børn med i værket fra Brygger Jacobsens aftenselskab, og dermed flere farver, mens resten er lutter sortklædte mænd, og derfor bliver det hele hurtigt meget sort og paradeagtigt, og når man mister interessen i at finde kendte ansigter, så får man til gengæld fokus på malerens store kunnen. Hans ansigter, som er sande studier i fysiognomier og ikke sjælden grænsende til det satiriske, som når den lille mand i front på børsbilledet, ikke engang med sin høje hat når de andre til skuldrene. Få strøg og en karakter og et genkendeligt ansigt lyser frem, i de forskellige lyssætninger af levende og kunstigt belysning, ofte i spil med dagens lys udefra og skyggerne der til, er i sandhed mesterligt gjort.

Motivet opløser sig næsten og bliver til et stort impressionist, ja næsten abstrakt værk, med kun form og farver. Og det ellers stive i opstillingerne og kompositionen, som ellers ofte er spændende spændt op i diagonaler, der skaber stor dybe og rum i værker, bliver levende på en hel moderne måde. De bliver atter vedkommende som kunstværker, med streg under kunst, og alt andet end venstrehåndsarbejder.


Og da værkerne ikke ellers er tilgængelige, så bør man se dem nu de er, og så kan man jo bagefter gå ind ved siden af og se alle de værker, som Krøyer ikke lavede som bestillingsarbejder.

Troels Laursen




Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.