Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Kunst ved Hanstholm fyr

AnmeldelserPosted by Troels Wed, June 19, 2019 16:25:01

Kædereaktioner

Trykt i NORDJYSKE den 18. juni med 4 stjerner ud af seks

Menneskelig tilstedeværelse

Det Nordatlantiske Fyr

Hanstholm

Indtil den 10. august




At sætte spor er vigtigt og nogen gange farligt. Ikke mindst, når det gælder miljøet og klimaet, der har vore spor konsekvenser og er mærkbare. Og det er til debat: Hvor store spor har vi sat og kan de viskes ud eller bare jævnes en smule?

Og lige nu på det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm vise fire samtidskunstnere fra områderne i det Nordatlantiske, deres værker som et visuelt indskud i debatten.

Og de forholder sig alle til samspillet mellem mennesker og natur. Det skrøbelig samspil, må man tilføje, for alle kunstnere sender advarsler, men også håb ud for netop mennesket, der presses i naturen og for naturen, der presses af mennesket. Og på den måde er der tale om samtidskunst, ud fra den enkle forståelse af genren, at de forholder sig til det, vi diskuterer lige nu og måske endda slås med og om. Det vi gør har konsekvenser, som i en kædereaktion.



Og kædereaktion er der på spil i norske Wenche Kvalstad, som viser udstillingens stærkeste værk, når hun spørger om, hvor blomsterne er henne, og viser at når de er væk, så er bierne væk, og så er der ingen honning og dermed heller ingen bamsebjørne. Værket er skræmmende og morsom i sin enkelhed. En budcykel pakket med papkasser, med de blomsterfrø, der er ved at forsvinde og så en grøn mark med en hær med mere end 100 honningsultne plysbamser, der bare vente. Det er sjovt, men også uhyggeligt, for de stirrer. Og spørgsmålet runger: Ingen blomster, ingen bjørne og hvordan skal I så lave plysbjørne til jeres børn, ja, hvad skal I i fremtiden trøste dem med? Nogen burde tage den cykel og så komme af sted og få sået nogle frø. Værket er er mærkbart og meget nærværende.



Den anden norske deltager, er Yngvild Nergaard, viser malerier. De er alle rumlige og handler om menneskets bygningsspor i naturen og søgen deri. Det er både arkitektur og natur. Farverne er for det meste nedtonede naturfarver og er smukke. De små figurtegninger der er hen over det der kunne være abstrakt er små fortællinger om, hvem der i agttager hvem i naturen og er som små teaterscener. Hun arbejder i øvrigt sammen med Hanne Ekkoren i værkstedet, som kan besøges, om hjemløse, skjulte steder som er lige midt i blandt os. Uden vi syntes de sætter sig spor. Deres fælles projekt, som er undervejs, er et spor, til minde og synliggørelse af det glemte.



Kaisu Koivisto, fra Finland, udstiller skulpturer, der letgenkendelige dyr, men som alligevel langt fra er naturlige. De er kloninger og vanskabninger i stål og pels eller læder. Og det er fra eventyrverden med Bambi, der er skud af en pil, og Snehvide, i hvidt kaninskind og dukker, der skræmmer og stiller spørgsmålet, hvor langt kan og må vi gå i vore avlsprogrammer. Udenfor i redningshuset, stritter et stort rødt dyr ud af porten. Det er lavet af skotten Steve Messam. Den var først ved åbningen i en bunker på stranden, og handler, med sine pigge, om forsvarsværker, naturens egne, så selv den hårde beton, ”overgroes” af naturen, som lige så stille overtager magten igen. Naturen søger balancen og værket er både, med sin røde farve til advarsel og imødekommende. Den ville have stået stærkere om den var blevet i sin bunkerskjul og derfra udvist et forsvarsværk. To andre værker, der også har været opsat i nærheden, kan ses om fotos, men er kun en afglans af det der havde været. Udstillingen er bredt over syv rum og alligevel hænger det sammen. Og så er stedet i selv et besøg værd, om end selve fyrtårnet ikke rigtig er i brug. Den kunne have været udnyttet langt bedre. Men alt i alt, en udstilling, der er for mennesker i alle aldre, og som sætter sine spor af kædereaktioner.

Troels Laursen




Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.