Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Bog om Stig Brøgger

AnmeldelserPosted by Troels Wed, May 01, 2019 15:01:38

Hertil lige nu

Trykt i NORDJYSKE den 25. april med 4 stjerner ud af seks

Stig Brøgger NOW HERE

Af Birgitte Anderberg (red.), Mikkel Bogh, Anne Ring Petersen, Tania Ørum, Charlotte Præstegaard

400,- kr

Strandberg Publishing

I mere end halvtreds år har Stig Brøgger (f. 1941) spillet en ikke uvæsentlig rolle i dansk kunst. Og har siden 1960’erne været vidt omkring i kunstens genre, fra Landart, konceptkunst, popkunst og kirkekunst her i det nørrerjyske, og formatet har været fra fotografi til maleri, installationer, film, kunstnerbøger, skulpturer til projekter i det offentlige rum. Og han har været vidt omkring med sin kunst, MoMA i New York, biennalen i Venedig og på Statens Museum for Kunst. Og som professor på Det Kgl. Danske Kunstakademi (fra 1981-97) har han på den måde haft betydning for senere generationer af kunstnere. Brøgger var med i inderkredsen af tressernes eksperimenter i Eks-skolen sammen med folk, som Per Kirkeby og Poul Gernes.


Denne monografi, som er redigeret af museumsinspektør på Statens Museum for Kunst Birgitte Anderberg, følger ikke en traditionel kronologi, men er bygget op omkring flere forskellige kulturhistoriske og filosofiske blikke på Brøggers værk.

Og hele seks forskellige forfattere, som ifølge redaktøren har formålet at skulle ”afdække og kortlægge” kunstnerens værk igennem seks årtier, giver en del gentagelser undervejs i denne store bog.

Direktør for Statens Museum for Kunst, Mikkel Bogh, lægger først ud og fremlægger kunstnerens mange veje i tiden, hvor billedet altid kun er slags tilnærmelse af tiden, tiden og virkeligheden, som den er lige nu.


Tidligere lektor Tania Ørum ser på Brøggers arbejder med den tegneserieagtige grafik, brevromaner og film og som er lige ned i slut-tressernes eksperimenterende klima, som Brøgger blev en stor del af i en danske udtapning. Lektor Anne Ring Petersen forklarer, hvordan Brøggers maleriudstillinger var en særlig form for installationskunst, der kom i serier. Derfor kunne en så eksperimenterende kunstner som Brøgger arbejde med maleriet og også bane vejen for dets genopstandelse efter at have været erklæret død i en rum tid. Kunsthistorikeren Charlotte Præstegaard viser Brøgger som konceptuel fotograf, der skelede til hvad der skete det nyeste fra USA. Der er desværre ikke rigtig mange linjer om hans kirkearbejder. De er dog vist i et såkaldt visuelt appendiks, som Gug kirke, men måske kirkekunsten er af en anden rang i sådan en sammenhæng, hvor man giver en slags status over hvad Brøgger har lavet af kunst og hans indflydelse på kunsten og kunstnerne herhjemme de sidste halvtreds år? Ærgerligt nok, for hans arbejder med kirkekunsten og bibelens billedforbud er uhyr interessant og modig. Bogen, der efter sigende skal have været 14 år undervejs, indeholder en masse fotos og illustrationer, som giver denne første fremlæggelse af Stig Brøggers kunst er også en slags Dansk Kunsthistorie, siden 1960’erne. Og nye læsere og kunstinteresserede kan springe på her og følge tankerne bag de seneste mange års forståelse af hvad kunst er og kunne tænkes at være, så man måske bedre kan se den kunst der lige nu.

Troels Laursen




Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.