Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Billedmageren H.C. Andersen

AnmeldelserPosted by Troels Sat, April 06, 2019 09:06:05

Billedmageren H.C. Andersen

Trykt i NORDJYSKE den 28. marts med tre ud af seks stjerner

H. C. Andersen. 40 papirklip

Johan de Mylius

88 sider Pris: 200,-

Lindhardt og Ringhof

Johan De Mylius har tidligere skrevet en lang række af bøger om H.C. Andersen og han har i længere tid arbejdet med eventyrdigterens papirklip og tidligere udgivet bøger om det specielle felt af Andersens finurlige arbejder. Og mange vil sikkert også kende, ”Christines billedbog” fra 1859 og ” Astrids Stampe’s Billedbog” fra 1853, som Andersen lavede til disse piger, og kender derfor til Andersens leg med papiret og nogen hævder ligefrem at det var Andersen der klippede og flettede det første julehjerte til juletræet. Og alligevel er det ikke den kunstart eventyrdigteren er kendt for. Men med denne lille bog, forklarer de Mylius om Andersens papirsysler.



Ofte er de blot blevet set som tidsfordriv, men aldrig som et selvstændigt og vigtigt kunstnerisk udtryk for eventyrdigteren. Men han var billedmager og han tænkte i billeder. Altid. En multikunstner både på skrifte og i sine papirklip, der også er små fortællinger. Han tænkte i billeder, når han skrev, og når han klippede eller tegnede, ofte under middage, hvor han imponerede både børn og voksne med disse tryllerier. Hans papirklip var af forskellig teknisk karakter. Nogle ser meget klodsede ud, men det var bevidst, for det primitive han Andersen blik før nogen anden kunstner herhjemme.



Andre af hans værker er meget elegante og klippet med stor præcision og rig på detaljer. Nogle fører dybt ind i Andersens sind og fantasiverden, andre er opstået i et ledigt øjeblik på rejsen eller til underholdning. Det bliver alt sammen spundet sammen, som tråde, mellem det ubevidste i digterens selv til det ubevidste i os. Bogens udstyr viser fint klippede på forskellige farvede baggrunde, så detaljerne står frem og magien i værkerne ses.


Dog er 40 klip og ditto små introduktioner til dem lige lidt nok, man kunne have ønsket sig mere og måske også mere om papirklip på H.C. Andersens egen tid og om hvorledes hans udmærker sig der. Bogen er derfor mest en lille sød appetitvækker til at man selv, læser videre og ser endnu mere af denne spændende og billedrige del af billedmagerens store geni. At hvert papirklip ledsages af en engelskparalleltekst gør, at den kunne være en oplagt gave til udenlandske venner, som en lille introduktion til denne verdens kendte digter.

Troels Laursen


Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.