Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Bárður Jákupsson på Himmerlands Kunstmuseum

AnmeldelserPosted by Troels Mon, February 25, 2019 12:01:29

Fjeldvisioner

Trykt i NORDJYSKE den 24. februar med tre ud af seks stjerner

Bárður Jákupsson

Himmerlands Kunstmuseum

Vesthimmerland Museum, Aars

Indtil den 22. april

65 værker i flere størrelser fylder lige nu Himmerlands Kunstmuseum og det er som at stå foran et stort ubestigeligt fjeld.

Det er den færøske kunstner Bárður Jákupsson (f.1943), der viser sine værker fra de seneste 10-12 år. Han er, både i de viste små og store værker, optaget af at indfange det flygtige og især den foranderlige natur, hvor vind og vejr bestandig skifter. Og man fornemmer det tydeligt.

Det er kraftfuld lagt op i de lodretrette og vandrette linjer med klare spektralfarver og i havkølige blå og med jordens brunlige farver, som de oftest består af, sammen med næste gådefulde tegn, der kunne tydes om runeskrift eller helleristninger, der fortæller om mennesker og dyr, der har trodset det ubestandige og slået sig ned mellem disse store naturkræfter.

Det kan tage pusten fra en hver og det er både udstillingens store styrke, men også dens svaghed.


Styrken er voldsomheden og det kraftfulde. Udstillingen bærer titlen: Eruptiv Genese” og hentyder til skabelse der er afbrudt og det abrupte og en skabelse der er gået i stå fornemmes i voldsomheden.


Det er både dramatisk og lyrisk på en gang. Og det er især de store værker, der har plads til dette udtryk. I den mindste sal er det et stort sammenhængende værk, der består af et centralt billede med to fløjbilleder, men også med et billede lige nedenunder. Det giver mindelser af middelalderens alterbilleder og triptykoner, hvor de tre øverste fortæller storslået, og her ikke-religiøst, om det jordiske liv i al dens dramatik, og det nederste på langs ligner, også i dens jordfarver og med stenlignende genstande, graven, der venter. Et meget fortællende værk. Og som man kan fordybe sig i længe.

Svagheden ved udstillingen, er de mange værker på et forholdsvis lille sted og at de hænger forholdsvis tæt, så det bliver en meget massiv oplevelse og næsten uigennemtrængeligt i sin voldsomhed og derfor kan det føles vanskeligt at trænge ind i værkerne og de bliver fjerne.

Især i de mindre værker, hvor det store formsprog kan have svært ved at være og folde sig helt ud. Det er kunstnerens sansninger, der kan være svære at dele, som nu bliver omsat i det, han så dengang, han sansede og så. Det er abstrakte syner og det kan være svært selv at finde rundt i disse sindbilleder af naturen. Det er fjeldvisioner.

Men uden man selv får den helt store gibbende fornemmelse af de store højder og svimmelheden udebliver for det meste. Desværre.

Troels Laursen



Faktaboks:

Bárður Jákupsson, f. 23. dec. 1943 i Tórshavn, Færøerne. Tegner og maler. Udd: Hjørring Seminarium og Kunstakademiets Malerskole, Kbh. Lærer på Færøernes folkehøjskole 1972-78. Museumspædagog på Færøernes historiske museum 1974-89. Leder for udstillingsbygningen Listaskálin i Tórshavn 1978-89. Direktør for Færøernes kunstmuseum 1989-2003. Siden billedkunstner på heltid.




Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.