Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Rita Kernn-Larsen på Kunsten

AnmeldelserPosted by Troels Sat, February 23, 2019 09:50:55

Dragende drømme

Trykt i NORDJYSKE den 20. februar med seks stjerner ud af seks

SOLO: Rita Kernn-Larsen

Kunsten Museum of moderne Art, Aalborg

Indtil den 5. maj

Man vover næppe for meget ved at forudsige, at 2019 bliver kvindernes store år på museerne. Og når det er lagt an som Kunsten her gør det, i et samarbejde med Gl. Holtegaard, så året godt begyndt. For her får vi trukket en interessant kunstner ud af den store glemmebog og lige ind i 2019. Udstillingen Solo: Rita Kernn-Larsen viser på fornemt vis en kunstner, der i sin samtid var internationalt anerkendt, men aldrig fik et bredt gennembrud herhjemme. Og nu er der ingen undskyldninger længere for ikke at kende hende, endsige anerkende hende. Kernn-Larsen (1904-98) udstillede side om side med Salvador Dali, Max Ernst og blandt mange andre også danske Wilhelm Freddie og hun blev endda kaldt for en kvindelige dansk Picasso.


Hun drager, ganske usædvanligt, til Paris som hel ung og er på denne måde både kvindefrigørelsen og en del af den. Den korte frisure og modetøjet der både viser kroppen og dens bevægelser er med til at disse ”drengepiger” skubber til grænsen mellem kønnene. En bevægelse, som jo stadig sker. Og det kommer ind i kunsten som replikker til mændenes kunst, der gik forud. Og den seksuelle frigørelse buldrede med. Hun kom i mesterlære hos den berømte franske maler Fernand Legérs Académie Moderne og får sit gennembrud med værker, der er befolket af dragene drømmescenarier, der skildrer frigørelse, erotik og kvindekøn. Hun gik uden om den skandinaviske bevægelse der var i Paris netop på det tidspunkt, og som museet så flot viser lige inden ved siden af. Hun gik sine egne veje og hendes aktualitet, ligger netop i at disse dragene drømme giver os mulighed at drømme os væk fra nytteværdi og præstationssamfund. Hendes værker virker stadig frigørende.


Og med de 116 værker vil man i udstillingen således kunne følge Kernn-Larsens virke gennem alle årene; fra 1930’ernes drømmende og dragende scenarier og mystiske figurer til hendes senere års naturalistiske landskaber, finurlige collager og keramiske værker. Og disse keramiske værker, skønt de ikke kan regnes for hendes hovedværker, er et scoop i udstillingen, da man her ser inspirationen fra Picasso, især i en høne-kande og i et fad, hvor en kvinde ligger henover med et figenblad, det er både fint udført og humoristisk erotisk. En halskæde af lerkugler, er et meget selvstændigt værk, der virker ganske nutidigt. En række collager vises og viser en let tilgang til at skabe disse små universer af billeder, der er både med og uden mening. Men man fordyber sig i dem. Udstillingen viser en række fine skitser, der senere i udstilling kan se som færdige værker på lærred. Og det er svært at karakterisere hendes kunst, fordi den er meget forskelligartet. Men hun er konstant frihedssøgende og eksperimenterende.



Og det går fra det surreale til det mere figurative med landskaber, da krigens gru viser sig at være mere surrealistisk end virkeligheden, til abstrakte værker, hvor farven og formene er i centrum. Hun gik fra en indre dragene drømmescenarie til en mere ydre landskabsskildring. Men altid søgende og stærkt. Udstillingen har det hele med. Solo hedder den, men hel solo er udstillingen ikke. For til at for forstærke et nutidigt syn på denne glemte kunstner, har man fået kunstneren Kirstine Roepstorf til at iscenesætte udstillingen. Og scenografien er skabt så man ledes rundt i udstillingen og samtidig spiller op til værkerne, især de sanselige farver der er på væggene, spiller godt. Iscenesættelsen er dermed med til, på en god måde, at man oplever værkerne. Det gør udstillingen meget levende og sanseligt. Kernn-Larsen blev gift med journalisten og kunsthandleren Isak Grünberg, som hun fik en datter med. I nogle år boede de i London, men flyttede tilbage til Frankrig, nærmere bestemt i den sydfranske by St. Jeannet. I 1992 vendte hun tilbage til Danmark, hvor hun døde som 94-årig.


Hun er blevet omtalt som ”den glemte maler”, fordi hun på trods af sin internationale betydning og anerkendelse aldrig fik det brede gennembrud i Danmark. Ej heller den store omtale eller ros i dansk kunsthistorie.

Udstillingen indgår i museets serie: ”Fortiden genfortalt”, hvor museet med rod i egen samling forsøger sig med et livtag på fortidens kunstnere for at forstå tendenserne i både nutiden og nutidens kunst. Og meget bedre kan det ikke gøres.

Troels Laursen




Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.