Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Kunst og Kærlighed

AnmeldelserPosted by Troels Fri, February 22, 2019 12:55:23

Kunst og Kærlighed

Trykt i NORDJYSKE den 19. februar med fire ud af seks stjerner

Kunst & Kærlighed

Om Carl-Henning Pedersen og Sidsel Ramsons kunstneriske samliv

af Sidsel Ramson

350, - kr,

376 s med mange ill.

Dansk-engelsk tekst

Lindhardt og Ringhof

”At rejse er at leve” skrev H.C. Andersen. Og at rejse var også en essentiel inspirationskilde for maleren Carl-Henning Pedersen (1913 - 2007) og fotografen Sidsel Ramson gennem deres 30 år sammen. Og hans akvareller og hendes fotografier fortæller i denne bog, om deres rejser på en næsten dagsborgagtigmåde. I 1975 mødtes de under et ophold i Jerusalem og få år efter giftede de sig, og mødet med hende markerede et vendepunkt i hans liv, værkerne blev i kunstnerens modne år blevet stadig friere og mere glødende i farven.


I deres samliv, der var baseret på kærlighed og kunstnerisk samspil, foretog de også mange rejser til fremmede himmelstrøg og andre kulturer, hvor hun med sin kameralinse kommer helt tæt på mennesker i situationer fra dagligdag, fest, krig og fattigdom, mens han gengiver lyset, varmen, fremmedheden og eventyret i sine farvemættede akvareller i hans originale lyriske univers med masker, dyr og mennesker. For ham var rejser forbundet med at male akvarel hans form for dagbog. Ramson er født i Norge i 1937 og har beskæftiget sig med arkitektur og fotografi, og har en lang række udstillinger og bogudgivelser bag sig. Hendes særegne evne til hurtigt at komme tæt på folk har gjort det muligt for hende at fotografere i situationer, hvor andre ville blive nægtet adgang. Ramson tilhører traditionen for ”engageret fotografi”, hvor det handler om at glide ind i andres hverdagsliv uden at forstyrre. Kameraets lukketid og dens hurtighed til at fange bevægelsen eller situationen i øjeblikke minder om akvarellens hurtige streg, der ikke kan ændres, men som stå fast, trods dens lethed og transparens. Samspillet træder tydeligt frem i bogen, som er i et flot layout. Og vi ser hvorledes det at flytte sig, fysisk, også bliver til en mental rejse, der giver nye indtryk, der bliver til nye udtryk i kunstens verden, hvad enten det er fotografi eller billedkunst. I 1970 skrev Carl-Henning Pedersen: "Tid er det eneste, vi ikke har nok af. Tiden tabes, men gennem kunstens værker erobres den tilbage (…) kunsten holder os levende". Denne bog er med til at gøre både fortid og nutid levende. Og det hele er pakket ind i en lækker kunstbog.
Troels Laursen






Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.