Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Ny biografi om Kvium

AnmeldelserPosted by Troels Thu, December 06, 2018 21:27:28

Cirkusdirektøren

Trykt den 3. december i NORDJYSKE med tre stjerner ud af seks

Michael Kvium – Den nådesløse

af Birgitte Ellemann Höegh

360 sider med flere illustrationer

400,-kroner

Gyldendal

Der er ret langt fra det portræt, som gives i bogen af manden bag rigtig mange portrætter, hvor han selv hel og ganske nådesløst udleverer mennesker portrætteret, som idioter, debile og vanskabninger, alt det, der har, givet ham et eget tillægsord: kviumsk.

Bogen er lavet ud fra mange timers samtaler med Kvium i hans værksteder og boliger i Nordsjælland, i København og i Spanien samt ikke mindst med de mennesker, der kender ham bedst: ægtefællen, sønnerne, kollegerne, søskende og venner og museumsfolk.

Det er en meget elskværdig Michael Kvium, vi møder i denne nye biografi over en af de væsentligste kunstner herhjemme lige nu. Han er en slags cirkusdirektør over en masse underlige skabninger, som folk enten frydes eller gyser over. Og netop cirkusset er central i bogens opbygning, da den veksler mellem erindringen, og tanker om kunsten og så en udstilling: ”Cirkus Europa” der bygges op imens på Arken sidste efterår. Udstillingen blev en stor succes med publikumsrekord på 100.000 gæster. Det er her vi møder mennesket og kunstneren. Her følger vi Kviums skitseringsfase, planlægning, kreative metode, og samarbejde med andre, og vi ser, hvordan en stor udstilling vokser ud af kunstneren, der hele tiden både tvivler og håber, og som på trods at dette, finder en drift i netop det at frygte for fejlen og fiaskoen. Vi oplever en skabelsesproces. Det gør vi også i forbindelse med hans beretninger om portrætterne af Dronningen og Poul Nyrup. To forskellige opgaver på alle måder. Bogen er velskrevet og nem at læse. Meget er ikke nyt. Dem, der har set filmen: ”Det skinbarlige øje” fra 2013, af Peter Klitgaard, om Michael Kvium får ikke så meget nyt med sig. Bøger om den 62-årige kunstner findes der flere af, men de er typisk knyttet til en udstillings værker. Denne udgivelse er den første egentlige biografi, der forsøger at komme tæt på både kunstneren og mennesket Michael Kvium. Det lykkes dog aldrig hel. Manden er meget bevidst om, hvad han lukker ud og ingen kommer hel under huden på mennesket, der altid udviser en nervøst, men altid styret holdning. Vil man andet, må man ty til hans kunst, hvor man ofte kan genkende hans eget ansigt og krop, med de tydelige ører.

Bogen har en spændende del, der omfatter Kviums elevtid på akademiet. Det er et barsk portræt af et uddannelsessted, hvor knive ligger i ærmerne og hvor der skabes venskaber der holder. Det kræver sin m/k, at gå der, i hvert fald den gang. Frænde er jo frænde værst. Og vi er ikke i tvivl om at det var en svær tid. Og det giver en indsigt, der ellers sjælden er til stede.

Derudover er det fortællingen om en opvækst i Horsens i et strengt katolsk hjem og det katolske har han fælles med vennen og kollegaen Christian Lemmerz, som han skabte performancegruppen ”Værst” i 1981 sammen med og bl.a. Erik A. Frandsen og Lars Nørgård. Deres arbejder og film fortælles der også om og man fornemmer at den periode er hel central for Kviums udvikling som kunstner og en tid han nok savner engang imellem. Fra den periode kommer flere af de kviumske figurer fra. Kvium fortæller om det vigtige i tidligt at skabe sig et kreativt rum og tilflugtssted som del af en søskendeflok på otte og med en mor, der hele tiden vaklede på randen af nervøst sammenbrud og om ungdommen i motorcykelmiljøet i Horsens, og som gjorde ham til en outsider på akademiet de første år. Bogen veksler mellem denne med udstillingen fornyelig til Arken, og så kunstnerens fortid, det skaber en dynamik, der gør bogen læseværdigt og samtidig får placeret Kvium ind i en nyere dansk kunsthistorie, som han på engang er en del af og står ved helt siden af. Der er også tale om en bog, der viser flotte værker af kunstneren, men mennesket finder vi ikke hel, biografien løfter kun en lille flig: Det er mere cirkusdirektøren, der styrer sin manege med hård og nådesløs pensel.

Troels Laursen




Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.