Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Anna Anchers rum

AnmeldelserPosted by Troels Sun, September 16, 2018 10:47:05

At se med Anna Ancher

Trykt i NORDJYSKE den 11. spetember med fire ud af seks stjerner

Anna Anckers Rum

af Lilian Munk Rösing

256 sider, mange illustrationer

Pris: 350,-kr

Gyldendal


Kunst handler om at se og at se på kunst handler mest om at iagttage. Med streg under agt, i den forstand både at agte og men også at tage sig i agt. I billedkunsten ser vi verden gennem et andet menneskes øjne. Bogstaveligt talt. Værkerne er et andet menneskes måde at se og opleve verden på. I billedkunsten bliver vores eget syn på verden hele tiden udfordret af den kunstner, hvis øjne vi låner. Og det gælder også for Anna Ancher, hvis syn ser så meget mere og så meget mere anderledes end de fleste af os andre. Så vi også selv ses. Og det formår Lilian Munk Rösing i sin bog om den kunstner i Skagen, der efterhånden får mest opmærksomhed, og ligesom er ved at overhale mændene, derude fra grenen.

Forfatteren er lektor i litteraturvidenskab, og nogen vil kende hende fra både DR og Radio24syv. Det litterær spejler sig igennem bogen, med blandt andre citarer af Klaus Rifbjerg og Tove Ditlevsen og i mere filosofiske tilgange til værkerne gennem tænkere som Heidegger, men aldrig hel på bekostning af billedkunsten, og både billedkunstneren Kasper Heiberg’s, farvelære inddrages, og kendte danske kunsthistorikere som Mikkel Bogh, og Skagenkendere som Lise Svanholm og Elisabeth Fabritius. Men, formår alligevel, at få sat ind i en meget personlig læsning af Anna Anchers liv og værker.

I begyndelsen, som kan virke, i sin meget personlige stil, en anelse trættende, er der en del gentagelser, om håndens arbejde, som dog får lov at folde sig ud i det meget spændende kapitel: ”De (hånd)arbejdende”, hvor både iagttagelser af Anna Ancher’s rum og de mennesker, oftest kvinder, der er i dem, altid arbejder med hænderne. Det sættes ind i et perspektiv til vores egen tids forhold til arbejdet som noget der blot skal overstås, men der peges på den tids arbejde, som nok kunne tynge, men også sætte fri, da det ikke kun handlede om vor tids krav om effektivitet og præstation, men at arbejdet også kunne velsigne, som den gode protestant Anna Ancher var, selvom hun ikke hel fulgte mormorens indre missionske syn på livet hele vejen. Det hele er inddelt efter malerens skiftende rum fra barndommens rum over de håndarbejdendes rum til moderbilleder og mennesketomme rum. Og ind imellem dette krydsklippes der til forfatterens egne rum i både nutid, mens bogen skrives, og tidligere rum hun har færdes i i forhold til hendes emne. Det objektive er befriende lagt på hylden, som når hun, med overbevisning, giver sig i kast med at tyde flere Anna Ancher’s kvindeportrætter som bebudelsesmotiver med ærkeenglen Gabriel og Jomfru Maria. Ved sådanne læsninger sker der noget og noget er på spil.


Anna Ancher beskrives i øvrigt, som den fødte billedkunstner med sin egen iboende autoritet. Og selvom hendes atelier lå ved siden af gemalens, så forblev hun sin egen. Han beskæftigede sig med de store fortællende figurkompositioner, mens hun skildrede det nære liv i hjemme, og som oftest kvinderne og børnenes liv. Bogens udstyr er ikke optimal i forhold til layoutet, en anelse kedeligt på gulligt papir, der ikke gør så meget godt for illustrationerne og så det irriterende at tekst og værket, der skrives om ikke følges ad. Det giver en masse unødige stop i læsningen for at finde frem og tilbage.


Og selvom man med lethed kan syntes, at der er bøger nok om Anna Anchers liv og værk, ja om alle Skagen kunstnerne, så er denne bog et godt bud på, at det endnu ikke er et udtømt emne. Der sker noget i Munk Rösings læsning og iagttagelser, fordi hun på ikke er bange for at bryde det akademiske dogme med at sætte forbindelse mellem kunstnerens værk og kunstneren som menneske. Og hun sætter også sig selv spil i det hele, og får derved skabt noget intens og øjenåbnende for at se på Anna Anchers værker på en ny måde, så vi både ser og ses. Læs bogen og bliv selv en bedre iagttager.

Troels Laursen




Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.