Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Moderne glaskunst i Danske Kirker

AnmeldelserPosted by Troels Mon, September 03, 2018 09:09:01

Lyset gennem glas

Trykt den 2. september i NORDJYSKE med 4 ud af seks stjerner.

Moderne glaskunst i Danske Kirke

af Ole Villadsen

Forlaget Frydenlund

464 sider, pris 399,-

Ole Villadsen, der er tidligere lektor i billedkunst og kunsthistorie, har med denne bog lavet lidt af en kræftpræstation. Bogen er et opslagsværk og en billedguide over 195 kirker i Danmark, der siden 1960’erne er blevet dekorerede med nye og meget forskellige glasudsmykninger, og der er tale om alt lige fra kirkevinduer over altertavler til egentlige kunstinstallationer. Og det med guide skal forstås ret bogstaveligt. Bogen er lavet i et fiks og slidstærkt udstyr, der gør at den ville kunne holde til at være en del af bilens handskerumsbibliotekt eller for pilgrimsvandreren i rygsækken, så den altid er ved hånden, når man farer forbi en kirke og lige vil tjekke om den har noget spændende i glas. Det er en kort indførende tekst om kirken og dens arkitektur og interiør og så værkerne og mange fine fotos, over 11oo styks, som ofte viser glasværkerne både udefra og indefra Og det spændende og sjove ved glas er netop dens gennemsigtighed og dens brydninger af lyset i alle regnbuens farver. Det fascinerende spil i lyset gennem glasset. Kirkekunsten i glas står ikke stille, der udforskes og udvikles stadig nye metoder og et nutidigt formsprog, så det både respekterer det, ofte, gamle kirkerum og alligevel er tilpasset et moderne kirkeliv. Værkerne er udført af mere end 60 kunstnere gennem de seneste godt halvtreds år og fra hele landet og fra det nordjyske er der skildringer fra Abildgaard i nord til Aars i syd. Forfatteren har skrevet en kortfattet indledning om glas, både kunsthistorisk og kirke historisk set både herhjemme og ude i Europa. Og han fortæller kort og præcist om de forskellige teknikker ud fra kendte kunstneres arbejder, som Per Kirkeby og Tróndur Patursson. Bogen er en decideret rejseguide, men kan sagtens nydes som en indre rejse derhjemme sofaen samtidig med at ens horisont udvides. Bogen anbefales hermed til alle, der elsker glas og de danske kirkers mangfoldighed af kultur og kunsthistorie.

Troels Laursen

kultur@nordjyske.dk

Den unge kirkekunstner Simon Aaen, med nordjyske rødder, og lige nu udstillingsaktuel på Dronninglund Kunstcenter, er repræsenteret med sin totaludsmykning af Iskov Kirke ved Ikast, hvor både altervindue og døbefont er udført i glas. Her altervinduerne.




Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.