Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Øjenlyd - poesi og billeder

AnmeldelserPosted by Troels Thu, August 09, 2018 10:20:14

Øjenlyd - islandsk poesi og billeder

Trykt den 8. august i NORDJYSKE med fem ud af seks stjerner

Foto: Iben West og Else Ploug Isaksen

Ord: Sigurbjörg Þrastardóttir; Kristín Ómarsdóttir; Hallgrímur Helgason og Einar Már Guðmundsson

Sider: 152

Pris: 250,-

Forlaget ARKhest

Alle kender til ørenlyd, især når man ikke kan få det, men øjenlyd, hvad mon det er? Ja, det er i hvert fald titlen på denne fine lille udgivelse med fotos og små digte på både dansk, engelsk og islandsk. Så der er masser af lyd, i form af ord, og digtene bør faktisk læses højt, mens kan kigger billederne. Ud over bogen vises fotografierne lige nu på en stor udstilling på National Museet i Reykjavik, "The Photo Gallery”.

Fotograferne Iben West (f.1967) og Else Ploug Isaksen (f.1959) står bag kunstbogen ”Augnhljóð / Øjenlyd" som kan ses om en hel “brevveksling" mellem de to fotografer og fire Islandske digtere: Sigurbjörg Þrastardóttir (f.1972), Kristín Ómarsdóttir (f.1962), Hallgrímur Helgason (f.1959), Einar Már Guðmundsson (f.1954), sidst nævnte er nok mest kendt herhjemme med romanerne: ”Universets engle” (1993) og Beatles Manifestet” (2005).


Bogprojektet begyndte med at de to fotografer sendte digterne hver et forskelligt sæt med to foto, og så svarede de med en tekst, som fotograferne så responderede på med to nye billeder og så videre. Ordene er ikke illustreret som sådan, de var mere en kommentar på en finurlig og poetisk facon som gav mening sammen med teksten. Billeder avler ord, ord avler billeder, der avler nye ord, der avler nye billeder. Og brevvekslingen foregik over en måned hvor de to opholdt sig i Island, og hvor billederne er taget.


Iben West er tidligere, sammen med forfatter Mette Østgaard Henriksen, her i NORDJYSKE blevet anmeldt for bogen ”inderst inde troede vi ikke på husene” (2017), der også var en række fortællende fotos af ting og rum, hvor de umiddelbart var ude af brug eller uden for sammenhæng. Menneskene var væk, men fortalte alligevel en masse om de der lige havde været der før billedet blev taget. Stedet og tingen optrådte i egen ret og det med en stor poesi. I denne fotobog kommer poesien så med i lyden, i ordene.


I mødet mellem de to udtryk opstår en tankestrøm, et poetisk flow og et samtalerum, som har sin egen logik og åbner for nye fortællinger og associationer. Teksterne er korte digte, ofte med stor præcision rulles en tanke eller et billede op, ofte også ganske humoristiske små anekdotelignende fortælling, som når Þrastardóttir fortæller om en filmmand, der kløjs i en metafor om fugle og deres vinger som film med teknik og handling. Eller når små digte bliver tankevækkere: ”Øjets musik – ses kun med de bare ører” som Helgason udtrykker det. Eller når han skriver: ” Digtning er for livet – hvad lamper er for mørke”. Guðmundsson skriver også om lyset, både som det religiøse og det faktiske på himlen. Ja, det hele handler om lys, som han har forstået det. Og lys er netop det fotografiet handler om. Og disse mange fotos er så godt som alle menneskeforladte, men beretter en masse om netop mennesket, både dens væsen og dens handlingen og dermed indvirkning på dens omgivelser. Billederne har en stille karakter, der åbne for endnu flere billeder. Læs, se, og gør det langsomt og nydelsen af denne fine kunstbog vil du bære med dig i lang tid frem over. Se det er øjenlyd, der bør give ørenlyd.

Troels Laursen




Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.