Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

BLIXA #7 en mulepose og dada

AnmeldelserPosted by Troels Sat, April 21, 2018 16:59:29

En mulepose med dada

Trykt i NORDJYKSE den 18. april med fem ud af seks stjerner.

BLIXA #7:

Med: Asger Schnack, Mogens Otto Nielsen, Karla Sachse, Lars Nørgård, Ulla Hvejsel, Jesper Fabricius , Henrik Broch-Lips , Boog Highberger (USA), Jakob Højholt, Charlotte & Amalie (Skt. Thomas), og redaktionen: Niels Fabæk og Nils Sloth.

Oplag: 60, heraf 46 i handel, 14 i Hors Commerce

Pris: 200

Artbreak Hotel, Aalborg

Slår man det op, så får man i flere varianter af hvad Dada betyder, og det er noget i retning af at det kommer fra fransk og betyder enten kæphest, barnepludren, eller en fiks idé.

Artzinr Blixa syvende udgivelse er det samme. De rider en kæphest, og de pludrer og de har en fiks ide.

Kæpheste er der flere af, og i den efterhånden gennemgående kunstnerduoen fra Skt. Thomas Charlotte og Amalie’s lille (My Little Pony) film ser vi, hvad der sker når kæpheste trækkes af stalden og får endnu tur på løbebanen. Det bliver til hele og halve heste og ditto sandheder.

Og som altid er der originalt kunst med. Denne gang er det lagt i hænderne på Mogens Otto Nielsen, og som den konceptkunstner han er, så er det et såkaldt readymade, en colakapsel, der næsten, er en ridderorden til poetisk gadedans. Og Ulla Hvejsel, skriver encyklopædisk om sandheden, som har lidt en vandskade. Asger Schnack digter om begyndelsen og fortsættelsen af Dada. Lars Nørgaard, laver sine kendte billedrebusser, der både giver mening og er uden mening. Kunsthal Nords leder Henrik Broch-Lips giver et fin kunsthistorisk overblik over da Dada blev til konceptkunst og lort på dåse.

Hugo Ball (1886-1926), den tyske grundlægger af Dada bedrager med manifestet for Dada og om ord, som første prioritet. Jesper Fabricius leverer varen med et flot digt, med tre linjer gange flere, der på bedste dadaistiskvis og lige på kornet, kan læse i flere lag og med mange meninger. Mere skal ikke afsløres her, for muleposen rummer meget mere dada. Dada havde ikke noget entydigt program, men kan bl.a. ses som en reaktion mod erfaringen af 1. verdenskrig med en mistro til autoriteter og til det herskende, meningsfulde sprog. Det ligger også under denne muleposeudgivelser. Der er ikke noget entydigt, udover, at det er der netop ikke. Mistro til autoriteter og det herskende meningsfulde sprog, ligger lige under det hele, for det er ikke kun gøgl og slapstick det hele. Der er en mening i galskaben, på linje med barnet, der forsøger sig med sproget og dermed prøver at forstå det liv, der ligger foran og som ikke lige lade sig tyde, endsige styre og forstå. På rumænsk betyder ”dada” "ja", og denne udgivelse er en hel pose fuld af ja. Ja til legen, kæphestene og livet i al dens pludrende uforståelighed. Og således markerer gruppen, bag de interessante og lystige udgivelser, 102-året for Dada’s fødsel, for at marker 100 året ville være for u-dadask. Og sikke en markering. Artzine-blixafolkene leger og de pludrer, og det hele synes som ingenting, men man føler en tyngde i galskaben, så den fikse ide, ikke blot er fiks, men også god. Tillykke til dadaismen med de 102 og til folkene bag muleposen med at vise os, at dadaismen lever og har det godt.

Troels Laursen




Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.