Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Ole Tersløse – Lost in the Clouds

Essay om kunst og kunstnerePosted by Troels Thu, April 05, 2018 17:47:45

Ole Tersløse – Lost in the Clouds: Vitalismen i Ole Tersløse's billedverden

Essay om Ole Tersløse's kunst. I forbindelse med hans udstilling af samme navn i Galleri ROS, Roskilde april 2018

Når englænderne siger, at man er "Lost in the Clouds", er man forvirret eller magtesløs i forhold til en problemstilling, man ikke kan overskue.

Ole Tersløses billedserie af samme navn, der nu udstilles på Ros Gallery, består af en række store, computeranimerede billeder. Som gennemgående motiv viser værkerne børn i situationer, de ikke kan overskue, og som resulterer i en form for eksistentiel forvirring hos dem

De nøgne drengebørn i Tersløse’s værker er på engang nye skikkelser i kunsten, men trækker også på en lang tradition bagud. Den nøgne krop findes i hele kunsthistorien, computeranimation og 3d-print er nyt. Tersløse forbinder det klassiske og det moderne. Traditionsdannelserne udfordres af det "foruroligende nye".

Noget af det, der kunne trækkes frem fra traditionens gemmer i forbindelse med Tersløses billedunivers, er vitalismen - en tendens i perioden omkring 1890-1940. Vitalismen er ikke nogen egentlig stilretning, men en holdning, der påvirker både naturalister, symbolister, impressionister og andre med sin dyrkelse af natur og menneske, krop og sundhed, legemsdyrkelse og sport.

Vitalismen kan ses som en reaktion mod industrialismes knægtelse af kroppen og dens frie udfoldelsesmuligheder, både efter de gamle grækeres olympiske idealer og en moderne opfattelse med udgangspunkt i Friedrich Nietzsche. Hellenerne på Refsnæs med bl.a. maleren Svend Hammershøi, der desuden ytrede sig i programmatiske manifester, er en af de veje, retningen gik herhjemme. Den optrådte især i billedkunsten, men også i litteraturen hos Thøger Larsen, Andersen Nexø og Johannes V. Jensen. Og i musikken, eksempelvis i Carl Nielsens Helios Ouverture (1903). Der var dog ikke tale om nogen isoleret, dansk retning, da den har paralleller i Italien (futurisme), Tyskland og det øvrige Norden, især den sene Edvard Munch.

Vitalismen er en kulturstrømning, der i modsætning til mekanistiske og rationalistiske tankemodeller dyrker en metafysisk eller i det mindste en ikke-materiel livskraft, der gennemstrømmer den synlige natur, men som i modsætning til, hvad der er tilfældet i romantikkens panteisme, ikke peger på en guddom hinsides naturen. Opfattelsen af denne livskraft er præget af dynamik og voldsom energi og kan endog sammenfatte modsætninger som liv/død og godt/ondt. Og det er her i disse kontraster, at Tersløses byggen videre på vitalismen kan ses.

I "lost in the Clouds" spilles modsætningerne konsekvent ud mod hinanden. Det er det uskyldige rene barn, der smadrer æg. Det er det lille skrøbelige nøgne barn, der får paddehatteskyen til at folde sig ud. Det er modsætningerne, der er på spil hele tiden, men samtidig det nøgne barn, der altid er i centrum. Nøgenheden, er, som i vitalismen, det rene og det uskyldige, men hos Tersløse er der mere på færde, for børnene er næsten altid destruktive. Nøgenheden vidner både om skrøbelighed, men viser os også et "arketypisk" menneske, der uden beklædningsgenstande er uden for tid og rum. Hos Tersløse er nøgenheden imidlertid også altid råheden, det primitive, det vitale.

Som nævnt i indledningen er Tersløses børn fanget i situationer, de ikke kan overskue, og som resulterer i en form for gennemgribende forvirring hos dem. De er derfor "lost in the clouds" i overført betydning. Men de er det også helt bogstaveligt, for på langt de fleste af billederne opstår forvirringen hos børnene pudsigt nok i deres møde med en skyformation. Det er modsætningerne der mødes, fra skabelse til ødelæggelse, her især med fokus på æggene.

Ud over billedet med den uskyldige - men også rasende - dreng, der smadrer æg, indgår der på udstillingen også en skulptur ved navn "Genius Loci" (Stedets ånd). Skulpturen viser et barn, der tilsyneladende har fundet hvile i sin meditationsproces, men foruroligende bærer et halvt ituslået æg som en form for maske, der skjuler hans ansigt.

Ægget er altid en skabelsesberetning, men her ender den i sin modsætning i form af tilintetgørelse. For en umiddelbar betragtning har det mediterende barn fået ro, men ægget, hvis skal er brudt forneden, så han kan tage det på som en hjelm, antyder, at der også er aggressive og destruktive kræfter på spil. Måske er han som en menneskelig gøgeunge kravlet op i reden og slået fugleungerne ihjel for selv at få et revir eller et "sted", hvor han kan dyrke det åndelige?


Ole Tersløse spiller konsekvent på beskuerens tvivl og usikkerhed. Hver gang, man tror, at man forstår pointen i hans billedkunstneriske spil, udfordrer spillet os på en ny måde. "Reglerne" bliver hele tiden omformuleret til trods for kunstnerens enkle og afklarede billedsprog. Det er modsætningerne i en form for vitalisme, der støder sammen og nyt bringes frem.

Troels Laursen

Ole Tersløse er uddannet fra Kunstakademiet i København i 2000. Han er bosiddende i Hjørring, og har haft talrige gruppe- og soloudstillinger i Danmark, Paris, Norge, Sverige, Berlin og USA. Han har solgt til og modtaget legater fra Statens Kunstfond. Skive Kunstmuseum, Vendsyssel kunstmuseum, og Viborg Katedralskole har hans værker i deres samling.

"Lost in the Clouds" er en ikke afsluttet serie, som Ole Tersløse stadig arbejder på. Han har tidligere vist en del af værkerne på en udstilling af samme navn på Vendsyssel Kunstmuseum.






Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.