Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Henry Heerup og stenene

AnmeldelserPosted by Troels Mon, March 19, 2018 08:37:13

Stenvækkeren

Trykt i Nordjyske den 17. marts med fire stjerner ud af seks

Naturens hårdkogte

- Stenkunst af Henry Heerup

af Anni Lave Nielsen

224 sider, rigt ill.

300,-kroner

Henry Heerup (1907-93) kaldte selv stenene for ”Naturens Hårdkogte” og de var disse ”æg” han, som en troldmand, rugede ud til små dyr, mennesker og nisser. Det var figurer, der på en gang var jordnære og magiske.


Digteren Eske K. Mathiesen (f.1944) kaldte Heerup for ”Stenvækkeren” i sin digtsamling af samme navn fra 2005. Kunstneren er den, der vækker det til live, som allerede er i stenen. Han bringer det der anes, frem i lyset. Heerup var ikke en billedhugger i klassisk fortand, som Thorvaldsen og Michelangelo, der fjerner alt det udenom for at finde en kerne i stenen, han udrugede i stedet stenen med få mejselslag og nogen gange med en plat maling. Han vækkede, som digteren skrev det, blot det til live igen, der allerede er i og på stenen. Eller som kollegaen Bjørn Nørgaard skriver det i sin hyldest: ”Stenens rene form gøres tilgængelig, farven giver det hårde materiale en vis imødekommenhed”.


Heerup huggede gennem mere end fyrre år over 400 skulpturer i sten, hvoraf de fleste med stor ihærdighed først blev slæbt hjem på hans ikoniske ladcykel. Det kunne være en marksten eller stentromlen fra en vejtromle. For ham var der langt mere på spil end en forkærlighed for sten som materiale. Med stenen fulgte for Heerup et grundlæggende livssyn, der gav ham en samhørighed med urfjeldet og med fortidens kollegaer tilbage til klippehulemalerierne og stenaldermennesket. Jellingstenene har deres hel særegne plads i hans kunstneriske syn. Det gælder også bemalingen af den, som var en sag, der var meget oppe i diskussionerne i 1930’erne. Heerup var for en bemaling. Hans skulpturer var som oftest uden sokkel, men stod lige på jorden, for det var ikke kongernes og magtens monumenter, han var optaget af, men symboler for kærligheden til det levede liv. Heerup gik på Billedhuggerskolen, hvorefter han fik at vide, at han savnede forudsætninger for at blive billedhugger. Ikke desto mindre var det hans stenskulpturer, der gav ham den første berømmelse, og han har skabt et stort antal stenskulpturer i vidt forskellige størrelser og udformninger. Bogen folder det fornemt ud og er den første i en række publikationer, som videregiver Heerup Museums specialviden til Heerup-interesserede også ude i verden, da alle artikler har en engelsk version. Vi kommer vidt omkring, og er med i Heerups troldmandsværksted ude i kolonihaven og vi besøger de offentlige steder, fra Esbjerg til Louisiana i Nordsjælland, og ikke mindst haven omkring Heerups museum i Rødovre. Vi får historien bag både stedet og stenene.


Bogen er udover disse fine og korte indførende tekster en sand billedbog, hvor man komme tæt på alt det liv, som Heerup vækkede i disse af naturens hårdkogte. En fin hyldest til Hugga og naturens hårdkogte.

Troels Laursen




Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.