Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Den hemmelige Hammershøi-samling

AnmeldelserPosted by Troels Thu, November 30, 2017 14:03:29

Den hemmelige Hammershøi-samling

Trykt i NORDJYSKE den 27. november med fire ud af seks stjerner

Henrik Wivel

Hammershøi i Davids Samling

Omfang: 128 sider, rigt illustreret

Pris: 200,-kr

Forlag: Strandberg Publishing

Udgives i dansk og engelsk udgave

Vilhelm Hammershøi (1864-1916) havde nogle stærke støtter i sin samtid, blandt andre tandlægen Alfred Bramsen, som skrev en biografi om Hammershøi og opbyggede en betydelig samling af hans værker. En anden samtidig fan var den tysksprogede digter Rainer Maria Rilke (1875-1926), som i flere breve udtrykker sin betagelse af Hammershøis maleri: ” Hammershøi hører ikke til dem, man skal tale hurtigt om. Hans værker er langt og langsomt, og i hvilket øjeblik man end begriber det, vil det altid give fuld anledning til at tale om det, der er vigtigt og væsentligt i kunsten”.


Denne betragtning lever Wivels bog til fulde op til. Den er kort, men præcis og en fin indføring i det Hammerhøi’ske univers. Man kan med fordel have kendskab til Hammershøi fra tidligere udgivelser af Wivel selv, men også af Poul Vads biografi fra 1988 og 2004. I nogle årtier efter sin død var Hammershøi ikke videre omtalt, men han er fra 1980'erne blevet en internationalt anerkendt kunstner med store udstillinger i blandt andet Paris, New York, London og Tokyo. Og priserne på hans værker har taget himmelflugten.

Hammershøi kom fra det radikale borgerlige miljø i København og modtog allerede som otteårig undervisning i tegning, og i efteråret 1879 begyndte han på Kunstakademiet, hvor han blandt andre havde P.S. Krøyer som lærer. Han lignede ikke sin lærer eller andre samtidens malere, og Krøyer var klar over, at her var et særligt talent, man nok skulle lade passe sig selv.


Bogen er ikke blot endnu en bog om Hammershøi, men et spændende indblik ind i den ”hemmelige” Hammershøi-samling i hjertet af København i Davids Samling, der nok er mest kendt for sin enestående samling af kunst fra den islamiske verden, men med sine 14 malerier og kultegninger hører museets Hammershøi-samling i dag til blandt de fire største i verden. Wivel skriver om det underfulde i Hammershøis skygger og solstråler, og ofte mennesketomme stuer, hvor fraværet kommer til at fremstille et intenst nærvær. Wivel giver os også historien om stifteren af Davids Samling, højesteretssagfører C.L. David (1878-1960), og om hvordan han omskabte ejendommen ved Kogens Have til en enestående kunstsamling. Han nærede stor kærlighed til dansk malerkunst fra perioden 1890-1920, og han indkøbte blandt andet værket: ”Åbne døre” (2905), som regnes for et af kunstnerens absolutte hovedværker.


Bogen bedste del, set herfra, er de fine analyser Wivel laver og åbner op for i halvdelen af bogen, hvor de 16 værker, der findes i samlingen. Analyser der kommer langt omkring i forhold til kunstneren liv og hans samtid, og der ikke bare bliver ”name-droppes”, men hvor andre kunstnere sættes ind i en relevant sammenhæng via Wivel store kendskab og indsigt. Bogen fremmales en kunstner, der var tæt knyttet til familien, med en mor, som anså sønnen for at være et geni. Og hvis hustru, Ida Ilsted, hvis nakke er verdensberømt og som også er vist i det genfundne værk, der er dukket op på bagsiden af et andet værk. Og som for tiden kan ses i Davids samlingen. Bogen er gennemillustreret med gode gengivelser af de omtalte værker. Og husk nu, at nyde det elegante sprog, som Wivel, leverer hele vejen igennem dette lille, men vægtige bogværk.

Troels Laursen




Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.