Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Lundstrøm og den gode smag

AnmeldelserPosted by Troels Sun, October 15, 2017 15:33:45

Fra rebel til mondæn

Trykt i Nordjyske den 14. oktober med fem stjerner ud af seks

Vilhelm Lundstrøm og den gode smag

Kunsten, Aalborg

Indtil den 25. februar 2018

Fortællingen, som KUNSTEN, viser lige nu, om kunstneren Vilhelm Lundstrøm (1893-1950) er en fortælling om at, det der begyndte med oprør og nytænkning endte med at blive den såkaldte gode smag. Hans rystede først borgerskabet, og anmeldere kaldt ham for ”en dekoratør af vinduespynt i en legetøjsbutik” og det var vist ikke venligt ment og en bakteriolog kaldte han sindssyg g hans kunst mellem de to store krige er da også langt fra det meste af dansk kunst dengang. Men samme borgerskab, købte senere hans værker og hængte dem op i deres mondæne stuer, for at være både moderne og stilsikre.


Udover at vise mere end 60 værker af Lundstrøm gennem tider, så vises der også den indflydelse han fik på det vi i dag kalder klassisk dansk design, og den såkaldte gode smag. Det viser sig dog hurtigt at designet stivner og kunsten lever videre med mest kraft og saft i sig. Måske især de tidligste værker af Lundstrøm, fra før han blev mondæn og pæn, er der stadig noget at hente i. Hans pakkassecollager med kubistisk og fransk inspiration er stadig udfordrende, mens han senere værker, herunder portrætterne, set herfra, kan virke en anelse kedelige og forudsigelige som den design, Poul Henningsen, Finn Juhl, Wegner og andre hentede i Lundstrøms former og flader.

En collage som ”Chanson sans paroles” (” en sang uden ord” fra 1918/19, og som findes til daglig på Kunsten) er skulpturel og bryder den flade, som senere bliver så kendetegnende for Lundstrøms malerier. Det hundrede årige gamle værk lever stærk endnu og stiller stadig det gode spørgsmål: ” Er det nu kunst?


Ligesådan i Lundstrøms ”krøllede periode”, hvor hans figurer, for han går fra det abstrakte i pakkassecollegerne, til det figurative i opstillinger og modeller, har denne skævhed i sig, at figurerne, som i værkerne ”Frokost i det grønne” (1920), at personerne. påklædte eller ej, sitrer og krølles, så en bevægelse anes og de bliver meget nærværende og levende. Det er ekspressivt.

I ”Opstilling med jakke”, hvor jakken hænger og stoleryggen og jakkens ejermand lige er gået, er et fint portræt, af den der var der og det der skete ved bordet. En art psykologisk portræt, eller sindbillede. Og tråde kan trækkes frem til Lucian Freud og især Francis Bacon, som i øvrigt snart er udstillingsaktuelle på AroS. Og måske er det her, hans kunstide (via Bonnard), om ikke at skildre virkeligheden, men skabe en ny virkelighed, er tydeligst.


Hans tidlige portrætter gemmer for en senmiddelalderlig tradition om fladen og formerne, der i slægt med Picassos kubisme, og hvor hans senere i sine modeller, udelukkende deler kvindekroppen op i falder og farver, herunder skygger, så det figurative næsten er hel abstrakt. Det er organisk og hel geometrisk. Ophængningen af disse store portrætværker er flot og der er både rum og tid for og til hvert enkelt værk, som indbyrdes ligner hinanden meget. Men her i denne sammenhæng, ses forskellene og hvad det var kunstneren var på jagt efter. At nedbryde kroppen og genopbygge den på ny.

De kendte opstillinger med appelsiner og kander, stilleben eller Nature Morte, som de kaldes, er døde ting, der sættes ind på fladen, med de kraftige farver, så der også her skabes og vises en anden virkelighed, hvor den tomme plads mellem genstandene er i fokus. Det handler om at male en kvinde som en kande og en kande som en kvinde, som han sagde. Det bliver formen, farverne og fladen, der er i centrum.


Den fine pædagogiske ide om at vise Lundstrøms betydning for dansk design, kunne man frygte ville sovse kunsten ind i lækker indpakninger, men selvom der er flere møbler og lamper omkring værkerne, så drukner værkerne aldrig i det udenom. Lundstrøms kunst står selvstændigt og tydelig frem, på grund af den nænsomme tilgang til det hele, samtidig med at pointen om hans betydning i designverdenen påvises. Det tilhørende katalog, der er lavet i samarbejdet med Brandts i Odense, hvor udstillingen var tidligere, gør det også tydeligt. Og udstillingen afsluttes med en lille film, hvor fire nulevende kunstnere og designere: Nicholai Wiig-Hansen, Jannik Martensen-Larsen, Jesper Christiansen og Jens Thegler, der tilmed er barnebarn af hovedpersonen, får sagt oplysende korte udsagn om rebellen, der blev mondæn, og som dog stadig er meget rebelsk og til inspiration.


Og måske man kunne, med denne udstilling in mente, gå så langt som til at sige, at uden den rebelske kunst så var der ikke noget design og dermed en guldgrube (læs: arbejdspladser) til kommende klassiske design? - så rebellens udfordrende værker, med tiden, bliver til en mondæn dims i et bedsteborgerdyrs hjem? Kunsten er i hvert fald altid foran designet. Og denne udstilling viser det fornemt og delikat, om end rebellens værker ikke lader sig tæmme, trods en nok så mondæn indpakning.

Troels Laursen

Foto af Niels Fabæk




Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.