Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Vandring på Glyptotektet

AnmeldelserPosted by Troels Sun, October 15, 2017 15:15:37

LYSTTUR

Tour de Force – lystvandringer i Glyptoteket

Flemming Friborg

196 sider, 150 kr.

En tour de force er en kraftanstrengelse, hvor man når meget på kort tid på en lystvandring, der er mere end en slentrende gåtur, det får man her og mere: man får hvad en tour de force også kan betyde, nemlig et kunststykke. Og et kunststykke er hvad Glyptotekets direktør, Flemming Fribog, har begået med denne lille bog. Den er en slags afskedshilsen til den arbejdsplads han har haft i 25 år. Og at det er en kender, der viser rundt i samlingen, er der ingen tvivl om. Det er formidlet kort og præcist med mange indsigter, samtidig med at det giver læseren lyst og nysgerrighed på selv at se efter og måske endda se og opleve mere end der her er lagt frem.

Friborg kommer rundt på hele museet, forbi de egyptiske, assyriske, græske og romerske antikke samlinger, men også rundt om dansk kunst, som Constatin Hansen og H.E. Freund. Den største del er taget fra den franske samling, fra Gaugain til Degas og Auguste Rodin, (som man lige nu i Paris storfejrer 100 året for hans død)som vises med to værker, skulpturen ”Skyggen”, en del af Helvedsporten, det store omstridte værk ”Borgerne fra Calais”.

Der findes et par datofejl i bogen hist og pist, som når Rodin kun var fem år, da han lavede førnævnte mesterværk, men de er til at leve med, når resten er velskrevet og underholdende og i et letlæst og forståeligt sprog, som når han giver sig i kast med at ikke blot se på et kunstværk, men også spekulerer over manden der skildres, som i busten af Caligula (12-41), der var antikkens udgave af Hitler og Stalin, og hvor han spørger om et ansigt kan være ondt og om det er eftertiden, der mere havde brug for at skildre en ond fortid for at vise sig bedre? Og når han spørger, i forbindelse med en gennemgang af Henri Matisses figur ”Dekorativ figur” (1908) om en skulptur må være morsomt. Selv svarer han ja. Han bruger overskrifter som ”Fotosyntese” om museet og behandler hår og puslespil andre steder. Og ved den slags opløftende vidensdeling sprænges de kolde fakta til at være levende formidling. Nærværende og vedkommende. Og det er ret fornøjeligt.

Troels Laursen




Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.