Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Ung kunst fra Schweiz og Danmark

AnmeldelserPosted by Troels Wed, September 06, 2017 15:15:45

Ung kunst fra Schweiz og Danmark

Trykt i NORDJYSKE den 3. september med tre stjerner ud af seks

What’s wrong – ung kunst fra Schweitz og Danmark.

Kunsthal Nord, Aalborg

Det såkaldte stedsspecifikke, er noget som Kunsthal Nord de seneste år virkelig har slået fast, som et interessant og udviklende sted at være med den moderne kunst. Og ofte er Kunsthal Nord sluppet mere end godt fra det.

Det stedsspecifikke ligger i at værket, der udstilles, er lavet til og ofte endda på stedet, og det ikke kan laves igen eller i det mindste ville miste sin værdi og betydning, hvis man flyttede det andre steder hen.

Med denne schweiziske og danske udstilling, må man anholde, den beskrivelse i foromtalen af udstillingen, for her er det langt fra sandt, for de fleste værker her, ville ikke være eller blive anderledes ved at blive flyttet. De ville kunne stå, hvor som helst.


Der er ganske vist noget, der peger på den gamle industrielle varmekraftværk, som stedet jo ligger i, men intet, der spiller videre med det og som altså ikke kunne være i så mange andre kunsthaller med den baggrund, endsige i moderne museer.

Det her er minimalisme, som er hel ovre i det simple og rene. Uden dog for alvor at blive skarpt. Det stedsspecifikke bliver en påstand, der svært at se og føle på stedet.

Udstilling viser værker af de tre schweiziske kunstnere Manon Bellet, Manuel Burgener og Luc Mattenberger samt de to danske kunstnere Mo Maja Moesgaard og Stine Marie Jacobsen. Og samarbejde er altid både godt og vigtigt.

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Pro Helvetia og Den Schweiziske Ambassade i København. Men det klinger ligesom ikke rigtigt det samarbejder. De er sammen om at være minimalistiske, men de optræder hver for sig.


Manon Bellet (1979) bidrager med et meget poetisk og sart værk. Det er skabt af afbrændte silkepapir stykker, og det er meningen at lokale musikere skal sætte bevægelse og dermed forgængelighed i værket, men selv på en dag uden musikken er det et værk, der både fryder med sin sarthed, men også skrækker med det brændte og at det ligeså stille ødelægges af tiden. Kontekstuelt og kunstnerisk relaterer værket sig til Nordkrafts tidligere kulforbrænding og hastige transformation fra industribygning til kulturelt kraftværk. Det værk er udstillingens største, men også klart vægtigste og det eneste der virkelig for alvor hænger sammen med stedet.

Manuel Burgener (1978) arbejder med rummets fysiske tomhed ved at udfordre fraværet. Selvom der både er farver og lyd på, så er fraværet det væsentligste. Det samme gælder, for så vidt, Luc Mattenberger (1980) der tager udgangspunkt i den hastige transformation fra beskidt kuldrevet kraftvarmeværk til poleret sted for kunst og kultur. Han viser det med hvide fliser og en slange. Men for begge kunstneres værker, gælder det, at de kunne hænge og være så mange andre steder, og taler ikke direkte til nogen, da her er mere tanke end sansning bag. I en særlig bygget-til-lejligheden-biograf, viser Mo Maja Moesgaard (1980) en kapitalismekritisk film ”Slowly but Suddenly”, i en billedstil med en hverdags realisme, som minder om 70’ernes TV, der vinkler og vender klimaforandringerne og er en slags dommedagsfortællinger, som jo desværre er globalt. Stine Marie Jacobsen (1977) arbejder med tekst, på tysk, blæst op på plakater, som er meget humoristiske, og sætter tingene på spidsen, hvor ting og personer sættes sammen og et udtryk opstår til videre tænkning. Om end de fremstår som løsrevne statements.


Udstillingen kunne med fordel have haft flere værker, så udfoldelsen af stedet og sammenhængen mellem de fem unge kunstnere, havde været mere synligt og ikke kun tænkt. Men da kun to-tredjedele er i brug af Kunsthallens rum, så bliver det til lidt for lidt. Udstillingens titel og ramme er: ”Hvad er der galt?”. Et svar kunne være, at der mangler noget mere sansning og noget mere stedsspecifikt.

Troels Laursen

Alle fotos: Niels Fabæk/ Kunsthal Nord, Aalborg


Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.