Kulturby Aarhus 2017
Omtale af udstillingerPosted by Troels Fri, February 03, 2017 12:57:45Jeg skal se det hele gentænkes
Trykt i Nordjyske den 30. januar 2017
i tillægget "Frie Ord:
Dronningen omtalte det i sin
Nytårstale og den amerikanske tv-station CNN har udråbt Aarhus til et af årets
top-rejsemål og jeg er hel enig der: Jeg glæder mig til Europæisk Kulturby
Aarhus 2017. Overskriften er Rethink.
Det bugner med tilbud om alt der skal og kan gentænkes, fra historien og
fortællingen til kunsten og dagligdagen. Også for en nordjyde. Især fordi det
hele ikke kun foregå i Aarhus, men også i regionens mange andre byer, som
Randers, Viborg og Skive. Og ikke mindst i Silkeborg, hvor Asger Jorn møder
Edvard Munch. Her mødes måske Nordens to største malere hinanden, når Museum Jorn
viser udstillingen JORN + MUNCH, der lige har været vist i Oslo. De beskæftigede
sig begge med menneskets vilkår i det moderne samfund, og denne udstilling vil
vise, hvordan deres værker er beslægtede, når de stiller de store spørgsmål om
liv og død. Det
kan opleves fra 11. 2.
På Kvindernes Internationale Kampdag, den 8.3 indleder Kvindemuseet: LIGE – FORSKELLIG – ENS - LIGESTILLING FOR ALLE. En udstilling med fokus på køn og ligestilling. Og spørger om, hvad er normalt? Konceptet vil omfatte alle slags køn i en række debatter og workshops.
Det store museum ARoS bidrager selvsagt også og vokser ud af deres bygning, med en ny ARoS triennale: THE GARDEN – End of Times, Beginning of Times.
Temaet, udforsker på tre steder, blandt på ARoS og langs byens kyst, og viset værker af udvalgte internationale kunstnere og reflekterer over menneskehedens skildringer og ændringer af naturen. Det bliver den største udstilling hidtil lavet af museet. Det begynder den 8.4.
En
række udstillinger med temaet DE SYV DØDSSYNDER, kan ses på syv midt og
vestjyske museer er sætter fokus på: FRÅDSERI: Museet for Religiøs
Kunst, Lemvig; STOLTHED: Skovgaard Museet, Viborg; BEGÆR: Randers Kunstmuseum, DOVENSKAB:
Glasmuseet Ebeltoft, MISUNDELSE: MUSE®UM, Skive, VREDE: Horsens Kunstmuseum og
sidst GRÅDIGHED: Holstebro Kunstmuseum. Dødssynderne, der blev beskrevet i den
tidlige kristendom, er de stadig synder i dag? Er nogen ligefrem blevet til
dyder? Hver museum har inviteret en national eller international
samtidskunstner til at arbejde med én af de syv dødssynder og kalder på
refleksion over det liv, vi lever. Der vil foregår en række talks og events.
Andre, mindre og ikke mindre spændende steder er MUSEUM PÅ VRANGEN af Hygum Kunstmuseum, Lemvig, der eksperimenterer med selve museumsbegrebet. Alt, hvad der er inde i museet, flyttes udenfor, og alt, hvad der er udenfor, kommer indenfor. Fra 1. 7. Et andet prisbelønnet sted er SKULPTURLANDSBY SELDE, der denne gang bliver en ny platform for videokunst. Sidste år besøgte 10 indbudte kunstnere Selde for at lære befolkningen og stedet at kende. Mødet resulterer i en række videoværker om borgerne, byen og landskabet. Det er allerede begyndt og kan ses hel frem til jul.
Her er kun valgt kunsten, så derud over er der teater, musik og litteratur og alt derimellem, og mon ikke, når man først er midt i byen og kulturen, så dukker der masser af andre gode og interessante oplevelser og ud- og indblik op, som man lige tager med, sådan hel byagtigt: ”2go”. Mere kan ses på www.aarhus2017.dk.
Troels Laursen