Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

To nye bøger om Henry Heerup

AnmeldelserPosted by Troels Thu, October 08, 2015 18:41:19

Motivets Magt

To nye bøger om den folkekære kunstner Henry Heerup, den ene en biografi og den anden en antologi

Trykt i Nordjyske Stiftstidende den 7. oktober med fem ud af seks stjerner

Motivets Magt

Biografi - Henry Heerup 1907-93

Af Anni Lave Nielsen, Heerup Museet

350 sider, med mange illustrationer

Kr. 349,-

Så er den her endelig. Biografien om en af Danmarks nok mest folkekære og kendte kunstnere. Skrevet af Anni Lave Nielsen fra Heerup Museet i Rødovre, som også står for udgivelsen. Den er længe ventet siden Heerups død for mere end 20 år siden. Og ventetiden har været det værd.

Biografien er bygget hel kronologisk op, og over 350 farverige sider, følger vi Heerups liv, ikke så meget privat, som hans levned og virke i kunstens tjeneste fra barndommen på Nørrebros Runddel, født af en enlig mor, og med en fraværende far der ”var kejseren af Kinesiens land”, over 1930erne i rollen som fremadstormende avantgardekunstner til rollen som selvudnævnt formand for nissernes fagforening, der skabte motiver til alt fra morsdagsplatter til husgavle. Hans to ægteskaber, børnene Nana og Ole, kolonihaverne, kunstnerkollegaer og frem til han dør på plejehjem i 93.


Der ind i, er der tematiske sider, der flot og lærerigt belyser emner og motiver hos Heerup, som skraldemanden, cyklen, stenen som farve, portrætter, Dannebrog i Nissehuen og andre velvalgte og beskrevne emner i Heerups virke. Nogen desværre trykt på et farvet papir, der ikke højner læsevenligheden. Og ganske flot er der Heerup sentenser om kunst og livet sat op på store sider og i hans kendte stil, hvor han skriver alle førstebogstaver i ordene med stort, så det skaber en gammel og mytisk tekst.


Heerup følte sig fra barnsben beslægtet, med H.C. Andersens fra sine besøg ved dennes grav på sine Assistens Kirkegården og mange føler vel også, at han havde et slægtskab med eventyrdigteren og dennes forhold til barnets verden og barnets leg. Legen var vigtig for Heerup, ikke så unyttigt tidsfordriv, men som seriøst kunstnerisk arbejde og ikke mindst som en livsmorale, der handler om den gode hverdag og friheden til at skabe frit.

Og som en hverdagens Klods-Hans, eller den Grimme Ælling, erobrede Heerup folks hjerter og ikke mindst pladsen over sofaen eller i venteværelset, som mange steder stadig er prydet af hans farverige, symbolladede motiver. Han havde en ide om at kunsten skulle ud til folket, ud i deres hjem og på arbejdspladserne. Han solgte så at sige ved stalddøren i kolonihaven enten kontant eller på afdrag, for han ville gerne at alle, rig som fattig få et værk. Værkerne blev gerne til i haven i Rødovre, hvor Heerup iscenesatte kunst og liv som et stort selvgroet, folkeligt træ med rødderne nede i den nordiske ornamentik og kronen i det 20. århundredes avantgarde. Om vinteren, når oliemalingen frøs, var det sten han huggede eller grafikken, der hjemme på værelset, hvor han skar i alt fra cigarkasselåg til linoneumsplader, der var smidt ud fra folks køkkengulve. Alt kunne bruges. I begyndelse af nød og fattigdom, men senere som en meget bevidst kunstnerisk pointe om at det er det levende liv, der skaber værket, og derfor fjernede han ikke mærker eller andet fra de ting han brugte. Mærkerne og det der før, talte med i værket der blev.


Biografien går i dybden uden at blive kedeligt og den trækker store linjer gennem et langt kunstnerisk liv. Set herfra kunne der godt mangle en længere og dybere gennemgang af Heerups religiøse kristne symboler, som korset, kirkeklokken og hjertet. Herunder også kirkernes kalkmalerier, som hans anden hustru, Marion, arbejde som konservator med. Og allerede på det, der er blevet kaldt for Heerups ”pilgrimsrejse” til Jelling i 1935 viste han, at inspiration til et nyt billedsprog lige så vel kunne findes indenfor landets grænser som i Paris eller andre eksotiske steder, hvor de fleste tog, også vennen Asger Jorn. Han udtrykte denne opfattelse ved en gentagen brug af en enkel men stærk billedsymbolik, som vi kender den fra netop kalkmalerierne og de folkelige religiøse symboler, hvor han sammenstillede tæppebankeren med Jellingestenens ornamentik eller solhjulet fra helleristninger med et cykelhjul.

Biografien påviser også Heerup indflydelse på samtidens kunstnere og de forskellige retningers påvirkninger af ham. Han havde til eksempel mange ligheder med de øvrige Cobra-kunstnere, hvis bevægelse han var med i fra begyndelsen af, for han var med optaget af de samme ting som sine kolleger, men han hele tiden valgte sin egen udtryksform. Afgørende for Heerup var nemlig, hvad han kaldte ”Motivets Magt”, - hvor vægten lå på det figurative og i symbolikken, så han ikke i samme grad som Jorn og Bille fandt det interessant at opløse motivet i et abstrakt og ekspressivt billedsprog, hvor vægten lå på kunstnerens egne følelser og stemninger. Heerup gik i stedet den modsatte vej og lod sine tydelige figurer indramme af en markant konturstreg. Heerup vendte på den måde blikket væk fra kunstneren, og udad mod publikum. Motivet var en afgørende del af hans folkelige strategi og en måde at imødekomme, hvad han mente var et grundlæggende menneskeligt behov for genkendelighed og fortælling. Samlet i udtrykket: Motivets magt. Alt dette i en bog, der meget vel kunne give en renæssance til Heerup i en folkelig og ikke mindst kunsthistorisk sammenhæng. Og hvis den ikke bliver et af de store julegavehits i år, så er der ikke meget retfærdighed til.

Troels Laursen

Heerup og kollegaerne

Trykt i Nordjyske Stiftstidende den 7. oktober 2015 med fire ud af seks stjerner

Heerup og avantgarden

Antologi med tekster af

Kerry Greaves, Mikkel Bolt, Marianne Ølholm,

Jens Tang Christensen, Albert Mertz,

Karen Westphal Eriksen, Kristina Rapacki

og Henry Heerup

Udgivet af Sorø Kunst Museum

Carl-Henning Pedesen & Else Alfeldts Museum

og Heerup Museet.

200 sider Kr. 249, -



Skulle man få lyst til at (gen)opdage Heerup og hans værker, så er der lige nu hele tre udstillinger i landet med Heerup i centrum under det fælles tema: ”Henry Heerup og avantgarden”.

Til disse tre udstillinger er der netop udgivet en antologi med gode og indsigtsfulde tekster - ikke mindst på grund af flere spændende tekster af Heerup selv om hans syn på kunsten.

Bogen er en selvstændig forskningspublikation, der vil nytænke Heerup og tage hans produktion alvorligt i en avantgarde teoretisk sammenhæng. Den er også en fin lille guidebog til en tur rundt til museerne - og Heerup.

Der er tale om tre udstillinger, der hver især kaster et nyfortolkende blik på Henry Heerups kunst og dens betydning i en nutidig kontekst.

Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum viser udstillingen ”Dane Fæ”, der med et retrospektivt snit stiller skarpt på Heerups arbejde i spændingsfeltet mellem høj- og lavkultur.

Heerup Museum belyser i udstillingen ”Heerup og Cobra” Heerups rolle i den europæiske Cobra-gruppe og Sorø Kunstmuseum viser udstillingen ”Heerup og Mertz”. Med udgangspunkt i deres skrammelkunst sættes der fokus på de to kunstneres rødder i dadaismen. Heerup og Mertz udtrykte sig dog meget forskelligt i deres værker.

Troels Laursen