Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Nye Konstruktioner i Kunsthal Nord, Aalborg

AnmeldelserPosted by Troels Wed, September 16, 2015 16:05:59

Smukke sammensætninger

Udstillingen "Konstruktioner"
i Kunsthal, Nordkraft i Aalborg

Trykt i Nordjyske Stiftstidende den 15. september 2015 med fem stjerner ud af seks mulige.

Lisbeth Eugenie Christensen ”Traust II” - En cirkel svæver frit i dette værk, hvor fine blyantstreger, der kunne lige gamle røntgenbilleder af knogler, bryder gennem cirklen, og sammen med de sarte farver skaber de et rum i både bevægelse og ro.


Kunsthal Nord er nok kendt for det eksperimenterende og måske sommetider også det vilde. Det er de også med denne udstilling ”Konstruktioner”. Men udstillingen er også meget klassisk og vild smuk i al dens råhed.

Udstillingen er et vellykket samarbejde mellem billedhuggeren Anita Jørgensen (f.1942) og maleren Lisbeth Eugenie Christensen (f. 1969 i Hjørring). De er meget forskellige i materialer som glas, gummi, stål, bly, lærred og neon og de er forskellige i udtryk, hvor bevægelse og poesi, lethed og strenghed sættes sammen til en helstøbt og vedkommende konstruktion i Kunsthallens industrielle rå rum. Deres fælles baggrund i design er synligt.


Anita Jørgensen: ”Portræt” Et menneskeligt og kærligt portræt af et levet liv, med de folder og rynker det giver.


Anita Jørgensens værker er både traditionelle skulpturer, der står i et rum, og derved skaber et rum omkring, som hendes små burer af metalrør, der både er sig selv, og som virker ind i det rum de står i. Hendes værker er genkendelige og mystiske, som hylderne med små sorte poser, der kan lede tænkerne hen på både børneligposer eller små hemmelige pakker. De kan virke utilnærmelige i deres egen ro, men er også yderst sanselige i materialerne og deres udtryk. De er tvetydige. Og alligevel i en direkte kontakt med beskueren. Et værk som ”Transport”, der minder om en båre, i stål og pvc, er brutal, men også indbydende. Et lille ”Portræt” med træramme og i pvc, er hel abstrakt, men viser meget menneskeligt folderne og rynkerne i et levet liv. Det er minimalistisk og dog stort. Det store værk ”With Light in Between No.2”, hænger for sig selv i et smalt rum. Og med kobberflader, der enten vælter ned i lette bølger, som et vandfald eller som en opadstigende himmelstige, og med skiftende lys, der kiler sig frem mellem fladerne, er den hel sakral og hemmelighedsfuld, samtidig med, at den er inviterende. Det handler tyngde og lethed, hvor materialerne står op mod hinanden i spændende konstruktioner.

Også Lisbeth Eugenie Christensen arbejder i sine værker, med mange betydningslag, hvor forførelse, energi, poesi, bevægelse og ikke mindst farvernes sarthed er af stor betydning. Værkerne er gennemkomponerede og skarpe og alligevel bærer de en vildskab og hurtighed i sig, når hendes geometriske linjer skaber steder med dybde og former, der kunne minde om maskindele i forgrunden. Figurerne kan være fjerlette ”vinger”, eller ligne gamle røntgenbilleder af underlige knogler, med sarte farver som baggrund. Eller der er tale om flettede strimler, der ender i samlede konstruktioner, som i værket ”Stadion”, hvor strimlerne ender i en mellemting mellem en julestjerne og en morgenstjerne. Alt sammen meget organisk og menneskeligt. Et værk, som i ”Traust II” bærer en stor stoflighed i sig, der med akrylmaling og fine blyantstreger, og med antydningens stille måde, viser rum, hvor det kropslige indgår sammen sig med en metalring, der bliver til mønstre og organiske former. Værkerne springer mellem det vilde og det løsslupne på den ene side og det kontrollerede og styrede på den anden side.

De to kunstneres værker klæder hinanden, i al deres forskellighed, der skaber et samlet supplement til hinanden, i stedet for en afstand. En meget sanselig og seværdig smuk udstilling i al dens råhed.

Udstillingen kan ses i Kunsthal Nord indtil den 18. oktober.

Troels Laursen