Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Peter Carlsen i Randers

AnmeldelserPosted by Troels Mon, September 07, 2015 20:06:08

Seriøse klovnerier
af Troels Laursen

Trykt i Nordjyske Stifstidende den 7. september 2015 med fire ud af seks stjerner


På Randers Kunstmuseum giver Peter Carlsen, med klovnerier, et seriøst satirisk blik på danskerne og vores nutid.

Udstillingen er en slags fejring af kunstnerens 60 års fødselsdag og hans 49 års jubilæum som kunstner. Værkerne er en form for socialrealisme og udstillingens titel er da også ”Realitymaleri” og rammer ned i tidens fjernsyn og underholdning i øvrigt, hvor det inderste krænges ud for alle, om det kommer os ved eller ej. En form for reality, som Carlsen leger med gennem kunsthistorien og nutiden og derved viser den virkelige virkelighed, som drengen i ”Kejserens Nye Klæder”, påpeger ved at fortælle, at vi ingenting har på.

De mere end 60 værker, hvoraf de 30 er små portrætter, har deres glød fra reklamens forførelse og pornografiens drømmebilleder.

Carlsen giver en kærlig rusketur, idet han udstiller vores tid og levevis på en tankevækkende og ikke mindst satirisk vis.

Det handler om identitet og ikke mindst om, at finde den. Det handler om nationalitet og det handler om vores forhold til vores fælles historie og det faktum, at Danmark er en krigsførende nation.

Det er en kras kritik af det danske moderne, og såkaldte, gode liv ved først og fremmest at skildre velfærdssamfundet som en stor forbrugsfest, der bygger på dynger af affald og proppede affaldsspande på stranden.

Flere af værkerne inddrager og parafraserer over store værker i kunsthistorien. Det gælder ”Danske soldat, fra Irak” (2015), der kompositorisk ligger sig op ad Manets ”Den døde Matador” (1864) og sidesætter altså en blodig krig med underholdning og spørgsmålet om det er anstrengelserne værd, trænger sig på.

Det samme gælder værket ”Dansk Soldat (fra Afghanistan)”, der spiller på fotografen Robert Copa’s kontroversielle foto af den faldne soldat, fra den spanske borgerkrig i 1936 og ikke mindst i legen med Delacroix’ ”Friheden fører folket på barrikaderne” (1831), hvor folket nu er genkendelige personer, som tidl. statsminister Anders Fogh, med rød maling løbende ned af sig.


Det er 1800-tallets genremaleri, der gentages med en troldsplint i øjet. Carlsen tvister de gamle idealistiske myter om dannebrog og nationalitetsfølelse og afslører dem som intet andet end myter, der er indholdsløse. Myterne og deres hule patos punkteres. Det er sjovt og det er kras.

Sammen med disse store genremalerier og deres udsagn om ”reality” viser udstillingen også Carlsen som den skarpe og præcise portrætkunstner, han er, i en række små hurtige skildringer af danskere og politikere, som forsvarsminister Holst, der blandt andet er skildret i et traditionelt 1800-tals borgerligt familieportræt i nye klæder.

Også hans lærermester, Randerskunstneren Sven Dalsgaard, er portrætteret og dennes skæve humor og satiriske grundtone anes igennem hele Carlsens virke.

Det handler om en kras samfundskritik, men man bør ikke glemme, at Carlsen er en maler, der undersøger farverne og deres indbydes forhold og hvorledes de opleves sammen. Farverne spiller en vigtig rolle i både genremalerierne og ikke mindst i portrætterne, som i et stort portræt af Anker Jørgensen, hvor det ses, hvorledes Carlsen lader de næsten fosforcerende farver, i aura-lignede stråler, fortælle om et engageret menneske.

Spørgsmålet, der melder sig ved udgangen er: Er der kun tale rene klovnerier eller er det seriøst samfundskritik?

Måske lidt af hvert og måske netop derfor glider det ned og rammer dybt.

Udstillingen kan ses til den 22. november.