Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Hvid som Jasmin - en grafisk biografi

AnmeldelserPosted by Troels Fri, February 13, 2015 10:55:44

Hvid som Jasmin – En muse, der bliver sig selv

Trykt i Nordjyske den 12.februar 2015 - med seks stjerner ud af seks mulige.

Hvid som Jasmin, af Sille Jensen

Sider:220 med mange illustrationer

Forlag: People´sPress

Hvis man skal tro blomsterkendere, så er blomsten ”jasmin” et billede på elskværdighed, og om en enkelt nats lykke og at kun fri kærlighed skaber virkelig lykke. Hvid er renhed, så det handler om en ren kærlighed, der både sætter fri og skaber lykke. Lyder det hippieagtigt? Måske. Men, det er det det handler om i denne såkaldte grafiske biografi. De store ord som fri kærlighed, elskværdighed, renhed og lykke. Levet i et liv. Og det levede liv, der på denne utraditionelle og meget både se- og læseværdige måde fortælles om, i tegninger, fotos, collager og ord, er skuespilleren Iben Nagel Rasmussens.

Titlen er fra et indisk digt fra det 12.århundrede og biografien lægger til ved den kommende film ”Eik og Iben” af Ole Christian Madsens der senere på måneden har premiere. Det forventes, at filmen vil vække fornyet interesse i både kultfiguren Eik Skaløe fra Steppeulvene og hans muse Iben Nagel Rasmussen, og som ligger navn til kultsangen ”Itsi Bitsi” og Eiks sidste vemodige sang til sit livs store kærlighed. Hun bliver hans muse.. De begyndte som fredsaktivister i atombombens skygge og rejste ellers rundt i verden på må og få og de eksperimenterede også med euforiserende stoffer for at udvide deres univers i en mere religiøs/åndelig retning, men efterhånden overtog stofferne deres liv og de stoffer der skulle åbne døre, blev efterhånden det, der lukke flere og flere døre og andre ude, og de blev fanget i misbrug og kriminalitet.

Ibens liv, der kom til verden, som et fredsbarn få dage efter Befrielsen i 45, er, i denne bemærkelsesværdige bog, beskrevet før det begynder, for hendes forældre digtede og skrev begge om det lille ”frø” i morens mave, endnu før hun var født. Forældrene var Halfdan Rasmussen, hvis 100 år vi fejere lige nu på frimærker og nye bøger, og moren var Ester Nagel, der både var skribøse, sammen med veninden Tove Ditlevsen og husmor, der aldrig kom ud af sin mands skygge, mens Iben har måtte kæmpe mod dem alle, for at sætte sig selv fri og finde sin egen plads i livet og verden. Og den fandt hun efterhånden, efter kærestens død, på det nyoprettede Odin Teatret i Holstebro hos Eugenio Barba, hvor hun blandt andet har lavet teater, rundt om i Europa, om både Eik i forestillingen ”Itsi Bitsi” og morens livs i ”Esters Bog”. Biografien er en fortælling, der snart skifter fra direkte samtale, til minder og refleksioner, sat sammen med udklip og gulnede sedler fra den gang. Alt sammen collageagtigt sat suverænt sammen af Sille Jensen, så det bliver både en beretning om et levet liv og samtidig et portræt af en tid og dens mennesker. At bogen er grafisk hele vejen rundt, gør den mere livgivende end en almindelig biografi med familiefotos. Det bliver mere almenmenneskeligt og nærværende. Og dertil en skildring af Odinteatrets begyndelse og dens sjæl, samt et indblik i ”Stepulvene” og et kirurgisk præcist snit af en tid og det kroniske liv af en muse, der bliver en stor selvstændig kunstner.

Sille Jensen, står for layoutet, og har også lavet de smukke og sarte streger, der samtidig har en råhed, som en smilerynke i ansigtet på et levet liv. Og hele tiden er det både en privathistorie med også en fortælling om en tid, som ”scenen” med Iben og Eik, der i bedste ikoniske Lennon/Ono-stil ligger i sengen, tegnet med en konturstreg, der giver mindelser om Knud Odde’s portrætter af kendte rockmusikere.


Det private og det fælles, det ude og det inderste, spiller hele tiden sammen. Det er både stort tænkt og flot udført. Og man kunne ønske sig der kom flere af denne slags grafiske biografier, for her tilføjes der en masse til en genre, der ellers efterhånden er gået inflation i. Men ikke her.

Bogen velskreven. Og med dens visuelle overskud, kan den rumme de store ord som fri kærlighed, elskværdighed, renhed og lykke. Den hvide jasmin blomstrer, viser og fortæller ikke bare et levet liv. Den er et levet liv. Fra begyndelse til nu.

Troels Laursen