Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Generator Kunsthal Nord

AnmeldelserPosted by Troels Mon, February 09, 2015 07:51:07

GENERATOR

Trygt den 8. februar i Nordjyske med fire stjerner ud af seks.

Generator

Med Poul Bækhøj og Morten Modin

Kunsthal Nord, i Nordkraft, Aalborg

Udstillingen kan ses frem til den 22. februar

En generator er en maskine, hvormed bevægelsesenergi omdannes til elektrisk energi i form af jævn- eller vekselstrøm. Og at generer betyder at frembringe eller skabe noget andet eller bare mere ud af det, der allerede er. Og når denne udstilling bærer navnet: Generator”, må det være for at sætte fokus på det sammenstød, der sker, når to kunstnere, fra hver deres landsdel og generation mødes og så at sige skaber videre eller frembringer noget nyt ud fra det de ellers laver og nu også på et nyt sted. Sammen. Ideen er spændende og godt udtænkt og udført. For det meste.


Allerede ude foran indgangen bydes man velkommen af Bækhøjs kendte bogstavstegn, der ligger henkastet på trappen. Indenfor er de to kunstneres værker sat op uden titler og gengivelse af hvem der har lavet hvad og hvad der er fælles. Det er ganske befriende, for så optræder udstillingen som en helhed og som et værk, der taler for sig selv. Og alligevel knækker det sine steder, som når Bækhøjs steler og templer udhugget i granit indtager et rum for sig selv i en hel parade, for så brydes helhedsoplevelsen af, at udstillingen er et værk. Her kunne Modins værker i 3D i rispapirtynde plastiktråde i pangfarver været en spændende generator, som det sker både overraskende og flot i rummet, hvor Bækhøjs store skarptskårne og lukkede skulpturer i corténstål interagerer med Modins organiske værker, der er hurtige og gør en dyd ud af ikke at være hel perfekte og ufærdige i mange forskellige farver, overfor Bækhøjs langsomhed og tekniske perfektion. Bækhøjs kunst handler om at fjerne noget, så kernen står tydelig frem, mens Modin lægger til og ovenpå, så det både dækker og afdækker noget. Det både bryder og forandrer værkerne, så det ikke blot handler om modsætninger, men også om noget, der bygger til og lægger til hos de to kunstneres særegne udtryk. Værkerne sat sammen generer derved ny energi.

Nogen steder, i det første store rum, til eksempel, er det knap så jævn og man får en fornemmelse af, at de blot har sat de forhåndenværende ”søm” sammen, for at lave et sammenstød, der i sig selv ikke giver andet end en lille gnist og knap så meget ny energi.


Derimod, i deres fællesværker i gips, der er lavet til stedet, revitaliserer de selve den klassiske (og umoderne?) gipsskulptur, og laver små forhindringer i udstillingsrummene, enten ved at være på tværs, som en monumental og forrevet (græde?)mur, eller gipsskulpturen, som det, man må igennem, som et stort h, for at komme videre. Det er her generatoren udvinder mest energi. Fællesværkerne er udstillingens stærkeste bud og bedste oplevelser.


En generator er en maskine, hvorigennem energi omdannes til elektrisk energi i form af jævn- eller vekselstrøm. Og udstillingen viser en fin vekselvirkning af de to kunstnere og deres arbejder og hvad der sker i et møde mellem dem, og det, de selv kalder for et respektfuldt fjendskab, mellem to, der skal dele et fælles rum. Og der, hvor disse to virkelig deler rummene, med hver deres og ikke bare bygger ovenpå og ved siden af hinanden, men generer værkerne, opstår der en relation, som når længere ud end til de to, hel ud til beskueren.

Nysgerrigheden bliver pirret, mens man ledes rundt i rummene, så der skabes både en modstand og en tiltrækning, og det er jo da netop også en generators opgave.

Troels Laursen