Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Martin Bigum - Min personlige kunsthistorie

AnmeldelserPosted by Troels Fri, January 02, 2015 15:36:18

En multikunstners bekendelser

Trykt i Nordjyske den 1. januar 2015, med fire stjerner.

Bogens forside fortæller det hele. Multikunstneren Martin Bigum er der og alle vegne. Han angriber sit lærred, tæt på og på afstand og ser kritisk på det hele, mens han spejder sig i sig selv i sine værker, der oppe i sit hvide elfenbenstårn, der ikke er så verdensfjern endda, for han spejder bevidst ud med kikkert henover byens tage og ud i den store verden. Bogen er et kig ind i kunstnerens allerhelligste.


Det handler om tankerne bag, processerne og inspirationer den kunst han skaber. Det er kunsten – hans egen og andres, der er i centrum men uden at personen Martin Bigum forsvinder. For han skriver godt og åbner op for sine værker, lige fra begyndelsen, hvor han som 15-årig tegnende til kult-tegneserien, i hvert fald for os, der er født midt i tresserne, MAD, til hans kendte ”ikon-figur” Art og hans vrede guder og til de seneste værker, hvor mennesket står over for tilværelsen, som i et puslespil. Og hertil knytter han personlige oplevelser og andre kunstneres værker, der har præget og inspireret ham, lige fra et krucifiks i et værelse hos hans bedsteforældre, en plastik cowboyfigur, og historikeren Palle Laurings små artikler i Billed-Bladet om Danmarkshistoriske malerier, Tintin og Monty Python over Jeff Koons’ svævende basketbolde, og Picasso, Magritte og Hopper, til Michael Kvium. Alt sammen for at berette om den fascination, der har ramt ham og som er fortalt så det smitter. Og for at fortælle at han via disse og andre store kunstnere, lærte om vovemod, at skønhed er mange ting og om poesi i et maleri.

I begyndelsen af 90'erne opstod hans kendte Art-figur, den kutteklædte figur, der var en modsigelse af, at maleriet og kunsten skulle være død. Ti år senere, hvor maleriet lever i bedste velgående igen, slår han så selv figur ihjel, for at genopfinde sig selv og sin kunst. Det begyndte med et stemningsfoto af en solnedgang og en hund, der kigger væk udover Sortedamssøen. Men det gik dog hurtigt op for ham, at han hverken var landskabsmaler eller interiørmaler, men at han måtte tage afsæt i sin tegneseriefortid. Og stå ved den. Herudaf voksede et barokt formsprog med hvid baggrund, brudte perspektiver, puslespilsbrikker, engle og dæmoner. Bogen taber højde undervejs og bliver en smule monoton i sine skildringer fra værk til værk, selvom han skriver godt. Noget kunne med lethed være sprunget over, også uden at det gik ud over helheden. Men disse personlige bekendelser er både en flot og en god dåseåbner til Bigums egen kunst, samtidig med, at den er et præcist portræt af en tid og dens generation.

Troels Laursen

Martin Bigum

Min personlige kunsthistorie

Gyldendal

300 sider, med mange illustrationer

349.95 kr.