Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Agnete Brittasius

AnmeldelserPosted by Troels Wed, November 19, 2014 21:49:34

Bag om kunstneren og hendes fortællinger

Ny bog sætter den nordjyske kunstner Agnete Brittasius ind i en kunsthistorisk sammenhæng

Trykt den 14.november 2014 i Nordjyske Stiftstidende med fire stjerner

Bag fortællingerne – om billedkunstneren Agnete Brittasius

Af Anne Lie Stokbro

Dafolo ISBN 978-87-7160-099-5

95 sider, rigt illustreret i s/h og farve Kr.150

Der er gået 45 år, siden Agnete Brittasius havde sin debut på "Den Frie" i København, og siden er det blevet til mange udstillinger i ind- og udland. Og i den forbindelse er der nu lavet en udstilling i Vrå Højskoles Kunstsal, (fra den 15.11 -23.november) med mere end 100 af hendes værker fra 1967 til i dag, og samtidig udgives bogen ”Bag fortællingerne”. Bogen har en fin tekst af Anne Lie Stokbro, der skriver ukunstlet og ligefrem, og fører læseren ind i universet hos denne kunstners, der har fået sit kunstneriske talent i vuggegave. Agnete Brittasius (født 1935) hed egentlig Brita Jørgensen, men så tog hun sit kaldenavn og mellemnavn til sig for at vise at hun tog sit kunstneriske virke alvorligt. Det skete i forbindelse med benævnte debut i 1967, hvor hun i øvrigt, fordi hun ikke have råd til en ovn, indleverede lerskulpturer, lakeret med skosværte, der var soltørrede. Hun brugte de forhåndenværende søms princip og har egentlig gjort det siden. Plads-, eller materiale- eller pengemangel har været kreative benspænd, som hun har fundet vej ud igennem, for kunsten pressede sig på, og den måtte ud.

Det begyndte med leret fra bækkens skråning, hjemme hos forældrene, i Hammer Bakker, der støttede deres datter med kunsten. De viste hende også både Pastor Laiers grove samfundskritiske cementskulpturer og Anders Bundgaards store gipsværker i kalkminen i Thingbæk og Thorvaldsen klassicistiske skulpturer. Oplevelser, der stadig kan spores i hendes værker. Og Stokbro sætter, retfærdigvis, Brittasius ind i en større dansk og europæisk kunsthistorisk sammenhæng, fra den schweiziske billedhugger Jean Tinguely, når det gælder hendes eksperimenter med granskulpturer, og hendes brug af pelsværk peger tilbage til den surrealistiske kunstner Meret Oppenheim, mens hendes keramiske værker, der både er religiøse og verdslige, peger mod den spanske arkitekt og kunster Antoni Gaudi´s organiske og ekspressive fabulerende udtryk. Og alt sammen alligevel umiskendeligt Brittasius. For det hele er hængt op på et stort socialt medmenneskeligt engagement.

Der er stor interesse for Brittasius kunst, især fra udlandet, hvorfra der ofte er invitationer og hvorfra hun har modtaget flere priser. Men herhjemme er det også blevet til flere udsmykningsopgave både på torve, som i hjembyen Frederikshavn og ved plejehjem i Hjørring og Vadum og i flere kirker både nordenfjords og på Fyn. Og her kommer, der en anke mod bogen. Flere og bedre fotos kunne ønskes, eksempelvis er et af mindetavlen for forfatteren Knut Becker i Hjørring, et lille sølle foto, der ikke levner læseren en chance for at se, hvad der ellers fint beskrives i teksten dertil. Og i det hele taget kunne bogen være flottere udstyret, og med flere fotos af den rigdom af detaljer, der er i Brittasius’ værker, men det rører ikke ved, at bogen er en fin indføring i kunstnerens fortællende verden eller som kunstneren selv sagde det i sin erindrings bog: ”Man skal ikke lade sig kue” (fra 2008): ”Kunst behøver ikke altid være højtideligt, men den skal udføres med højtid af uhøjtidelige mennesker”. Også her rammer bogen lige ind i kunstnerens væsen og værk.

Troels Laursen