Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Stedsans

AnmeldelserPosted by Troels Mon, October 27, 2014 07:52:28

Steder for sanserne

Statens Kunstfond fejrer i år sit 50 års jubilæum og udgiver i den forbindelse bogen ”Stedsans”, der handler om kunsten i det offentlige rum gennem 25 udvalgte værker.

¤¤¤¤-- Trykt i Nordjyske Stiftstidende den 24.oktober 2014

Stedsans - 25 indgange til kunsten derude

Redaktør: Camilla Jalving

Omfang: 300 sider, gennemillustreret

Pris: 250 kroner

Forlag: Strandberg Publishing

Kan downloades som gratis e-bog til iOS og Google Play på kunst.dk, hos Strandberg Publishing og i alle e-bogshandler.

Et 50 års jubilæum skal fejres. Også selvom, det er 50 år med skiftende vinde både med og mod. Bogen, ”Stedsans” handler om kunsten i det offentlige rum. Og gennem de 25 udvalgte værker giver den et fint indblik i den kunstneriske praksis, der har været med til at forme kunsten i det offentlige rum fra stillestående skulpturer til interaktive installationer, der bliver til sammen med dem, der kommer forbi.

Bogen stiller også ind på de faglige diskussioner og overvejelser, der knytter sig til kunsten i det offentlige rum: Hvilke kunstneriske og politiske grunde ligger der bag de ideer, der ender som skulpturer på byens pladser eller som udsmykninger på offentlige bygninger? Hvad kan kunsten, når den bevæger sig ud af museet? Og hvad betyder den for et givent sted? Alt sammen skrevet i et nemt læst og forståligt sprog, i de tilhørende artikler, som ”Hvad enhver borgmester bør vide om kunst i det offentlige rum” og ”Dialogens Kunst”, hvor eksempler fra projekter, som Elisabeth Toubros store værk, ”Torvenes Båndsløjfe” til Store Torv i Århus og Elmgreen & Dragset’s skulptur ”Han” til Helsingør Havn altid skaber debat og konflikter, hvis ikke alle aktører og medvirkende spørges og tages med hele vejen.

Bogen kan læses som en skildring af hvad der er sket i de mange år og den kan læses som et forsvarskrift for, hvorfor det er gået som det er og hvorfor det er vigtigt at fonden også lever, i en eller anden form, de næste 50 år. Landets første kulturminister Julius Bomholt, der var fadder til fonden, mente, i 1954, at statens skulle både være aftager og beskytter af kunsten og formulerende sig blandt andet således: (…) samfundsudviklingen har ført med sig, at de private mæcener er ved at rykke i baggrunden, medens de offentlige institutioner, som demokratiet har skabt, endnu ikke er rykket frem i tilstrækkelig grad som aftagere og beskyttere af kunst”. Det ændrer sig, da Statens Kunstfond bliver en realitet i 1964.

25 nedslag fra fondens virke er taget med som en slags prisme, for al fondens virke, lige fra Astrid Noach fornemme krucifiks i Løgumkloster, over Asger Jorns keramikvæg på Statsgymnasiet i Århus, og Ingvar Cronhammers ”Elia” i Herning, til Erik Hagens ”Esbjerg Evangeliet”, (som i øvrigt kan ses i november på Vesthimmerlands Museum) til Per Kirkebys ”bymur” ved DR byens Station i Ørestaden, og Kenneth A. Balfelt udsmykning til Mændenes Hjem i København, og viser hvor bredt, både geografisk og stedmæssigt fonden var været ind over gennem de 50 år.

Der er også et par projekter fra Nordjylland med. Musikkens Hus er således nævnt i en artikel om kunsten i arkitekturen, mens både Aalborg Universitet og Skipperskolen i Skagen er repræsenteret, med flere sider tekst og fotos.

Værkerne af Hein Heinsen, Stig Brøgger og Mogens Møller, fra 1978-80: ”Stjerne, - Stjerneport – stjernesplinter”, til universitetet fortæller også om hvad der sker, når de omgivelser, som værket var lavet til, forandrer sig og værkets oprindelige stedsans, flytter sig. Skipperskolen i Skagen fra sidste år, med AVPD’s udsmykning, hvor verdens største containerskib, Edith Mærsk, er installeret med en lyscensor, der hele tiden sender sine målinger af de fjerne egnes skiftende lysforhold til Skipperskolen, så man kan se, om det er morgen eller ved at blive mørkt, der hvor skibet sejler lige nu. Et sted på kloden kan man derved sanse og opleve et andet sted.

Bogen er fornøjelig læsning med meget fine og nye fotos af Torben Petersen og er et flot festskrift til en fond, der er i en stadig udvikling, hvor det handler om at skabe steder for samtale og debat om individuelle og fælles værdier og interesser i de lokalmiljøer, vi og kunsten indgår i.

Troels Laursen