Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Opstillinger i Vrå

AnmeldelserPosted by Troels Sun, October 19, 2014 10:19:46

Opstillinger

Kunstbygningen i Vrå stiller et generationsmøde op

¤¤¤¤-- (fire ud af seks stjerner) i Nordjyske Stiftstidende den 18.oktober 2014

Sytten værker på en udstilling, hvor der er flere der kun måler 27x35 cm, kunne lyde som lidt at køre efter. Men ingenlunde. Især de små værker på denne udstilling af opstillinger, er sande perler på række.

Værkerne af Svend Engelund og Poul Winther sat op sammen med en gruppe af yngre kunstnere. Der er fokus på en ældre genrer inden for maleriet, nemlig opstillingen, med genstandende, fra maskingeværer til strandfund og fisk og bøger.

De gamle, Winther og Engelund, holder i den grad til at være stillet op i denne sammenhæng og er udstillingens klart bedste værker

Hvis kunst skal tale til sanserne, så taler værket af makkerparret Morten Kroman og Jens Ardal værk mest til pillesansen. Det hedder ”Værk/stedet” og består af granitskærver, andre natur sten og er klistret på en boremaskine, en sav, og en bordplade på bukke. Det handler om at, værket skal blive det det er og det, det forestiller, men ikke det er særligt interessant og man piller hurtigt af. Og selvom det fylder godt i udstillingen, så når det ikke klassikernes niveau. Poul Winther slår det, med sine simple opstillinger af firkanter og cirkeldimser, med flere længder. Her er der tale om opstillinger, der med kunstnerisk præcision viser både melankoli og håb i det grå. Klassisk nature morte. Engelunds værker er genkendelige, med de opstillede genstande, som fisk og bog, hvor det hele er opløst i klassiske nordiske farver. Rene klassiske stilleben.

De unge er også repræsenteret ved Lars Tygesen, Fie Norske og Mette Rishøj, som alle tre, står med en fod placeret i den modernistiske tradition og samtidig har, de det andet ben strakt mod nutiden. Lars Tygesen, viser to store værker, der bringer mindelser om Lundstrøm. Tygesens nøgne kvinder er sanselige sat op som abstrakte flader med både kolde og varme farver. Poetisk, er det og godt stillet sammen med Engelund og Winther. De to kvinder, som udstillingen har med, er mere kradse i både motiver og ikke mindst, farver. Mette Rishøj har udskiftet sine ellers kendte, gravmaskinerne med våben og tanks, så de er opstillet som et mikado-spil, der hvert øjeblik kan ramle. Begge hendes lærreder er hamret op med kobbersøm direkte på væggen, så det rå fastholdes, trods de, livlige pastel- og neonfarver. Fie Norsker viser blandt andet en fod efterladt ved et plankeværk, som man kan stå en tid ved og funderer over, hvad mon der er, på den anden side. Hendes værker er udtryksfulde og dagligdags på en surreel måde. De unge spiller op til de gamle, men de gamle holder Ideen er dog god og udstillingen ”Opstillinger” er stillet fint op og viser både traditionen og nybruddene i en gammel genre.


Udstillingen kan opleves til den 16. november.

Troels Laursen