Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Hyldest til det ubrugelige

AnmeldelserPosted by Troels Sat, June 14, 2014 21:03:24

Hyldest til det ubrugelige

Trykt i Nordjyske Stifstidende den 14. juni 2014 - med fem stjerner

”Makers of Today – Arts + Crafts II” er en udstilling med kunsthåndværk, der egentlig ikke vil være det.

En udstilling, der egentlig ikke vil være det den indbyder til, kunne være en dødssejler. Men ikke her. Udstillingen er horisontudvidende og sammensat af keramikerne Signe Højmark og Dorte Visby og glaskunstner Britta Madsen i samarbejde med Kunsthal Nords leder Bruno Kjær.

En klokkestreng, der ikke er det, en thekande, der ikke er det, et smykke, der ikke er en diamant men mere en installation, en skål, hvor podiet er en væsentlig del af af værket, en musselmalet kop, der går i opløsning. Alt det vi kender fra de klassiske kunsthåndværksmæssige genrer: tekstil, keramik, smykker og glas er med på udstillingen, men intet er hvad det giver sig ud for. Der brydes med traditionen, men uden at lade den ligge, der er blot arbejdet videre med den. Ad nye og spændende udfordrende veje. Og som oftest helt ud i sin abstraktion. Det er konceptuelt uden funktion. Kunsthåndværk er i denne sammenhæng ikke altid lig med brugskunst. Mange af værkerne er ikke brugbare, men ren form. Form og tanke, der spændes ud, så man fremover vil kigge på mormors klokkestreg og ens egen thekande på en anden måde.

Og på den led er den et nedslag i den evige diskussion om hvad der er kunst og hvad der er kunsthåndværk. Om kunst er det unyttige og kunsthåndværk det brugbare og nyttige. En diskussion, der har kørt i flere omgange i tre hundrede år. Fra en opdeling af såkaldt ”anvendte kunst” og ”rene kunst”. Over den engelske Arts and Crafts-bevægelsen, som herhjemme gik underbetegnelsen Skønvirkekunst, hvis formål var at samle kunsten og livet og derfor måtte æstetikken genindføres i hverdagens objekter, da dekorative brugsgenstande havde samme æstetiske erkendelsesmuligheder for mennesket, som kunsten tidligere var blevet tilskrevet. Men med industrialiseringens fremdrift forsvandt kunsten lige så stille ud af kunsthåndværket igen. De brugsgenstande, der tidligere havde været i hænderne på en kunsthåndværker, kom nu ud af maskiner. Kunsthåndværket blev til industrielt design. Og det er her i det krydsfelt, disse udvalgte kunsthåndværkere tager kampen og vil med deres kunnen og æstetik ind på kunstens bane igen. Og det lykkes faktisk meget flot. Og måske er det i kunsthåndværket, fornyelsen inden for kunsten sker lige nu? Tanken, kan man nem få ved at gå gennem denne udstilling, hvor der er givet god plads til værkerne og fordybelsen i dem.

En af udstillingen højdepunkter, set herfra, er at opleve den hollandske keramiker Alexandra Engelfriet’s video, hvor hun med sin krop kæmper og former et organisk ler-landskab i en skyttegravslignende grøft. Her kæmpes der, som var det både en krigsscene eller den jødiske myte om mennesket der skabes af agerjorden, det handlede om. Utrolig kraftfuld og skrøbeligt på en gang. Smukt.

Ane Fabricius Christiansens viser med ni fotos opløsningen af en ubrændt Musselmalet kop, så den forfra kan opleves som forfaldshistorie, mens den set bagfra bliver en skabelsesberetning, så materialet fortæller en historie om livets cyklus.

Helle Bjerrums træringe, der hænger ned fra loftet, som man kan ligge under som en hel stjernehimmel, er både brug og bærbart kunsthåndværk og en installation, ligesom hendes smykker af silke, der har diamantens form, udvider kvindens bedste vens funktion.

Ned Cantrell’s humoristiske glasfigurer viser glassets skrøbelighed, der tangerer livets egen skrøbelighed, når nuttede dyr optræder i skovsvinenes scenografi eller sætte en tændstik til en bombe.

Jane Ingeslev viser tre hæklede flakoner i gigastørrelse og rykker derved deres brug fra bordet bogstaveligt fortalt ud på gulvet og rækker samtidig tilbage til tidligere generationers nøklerier og husflig. Denne gamle tradition for syning og nørklerier tager Kristen Schou Sørensen også sit udgangspunkt i, når hun underfundigt ny fortolker klokkestrengen, så den bliver revet ned af mormors væg, hvor den var en vidnesbyrd om en barnedåb eller bryllup, nu bliver en besk kommentar til udviklingen og teknologien.

Janice Hunter leger med ideen om en thekande, der ikke længere er en thekande, men en skulpturel dekoration.

Både Peder Rasmussen, der med sine næsten moderne tolkninger af Bindesbølls krukker, og Barry Stedman, viser traditionelle vaser og krukker, der alligevel er så meget dem selv, at en hver buket eller anvendelse af dem synes unyttig og formålsløst. De er stærke nok i dem selv.

Jonathan Keeps fremstiller isbjerge i keramik, lavet på en 3D printer, så skoletidens formningslokale pølseteknik, får en hel ny betydning. Her er håndværket skabt uden at menneskehænder har rørt værket. Men som de andre ting der vises, så er håndværket i centrum og en uadskillelig del af kunsten. Ja, det kan ikke skilles ad.

Flere værker og deres bagmænd m/k kunne nævnes, men besøgende bør nu selv give sig den oplevelse. Udstillingen er en hyldest til det ubrugbare og nytteløse, der på sin egen kraftfulde måde er yderst nyttigt og brugbart. Og det er kunsthåndværkerne, der både skaber i dag og i morgen.

Fakta:

På udstillingen kan du opleve følgende udstillende kunsthåndværkere:

Barry Stedman (UK), Janice Hunter, Nikoline Liv Andersen, Ane Fabricius Christiansen, Helle Bjerrum, Marie Torbensdatter Hermann, Helen Clara Hemsley (S.A./DK), Karen Lise Krabbe, Jane Ingerslev, Christin Johansson (SVE/DK), Bess Kristoffersen, Jonathan Keep (S.A./UK), Kirsten Schou-Jørgensen, Karen Ihle & Jens Eliasen, Line Riisager, Lotte Thorsøe, Alexandra Engelfriet (NL), Peder Rasmussen, Ned Cantrell (UK/DK).