Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

SOLO - Kunsthal Nord

AnmeldelserPosted by Troels Thu, April 10, 2014 18:32:41

At gå solo sammen med de andre

Trykt den 8. april i Nordjyske Stifstidende - med fem ud af seks stjerner:

Daniel Svarre giver lige nu sit bud på individets rolle i fællesskabet med Kunsthal Nords udstilling SOLO.

Gruop 14 (Udlånt af Nykredit) - Pressefoto: Niels Fabæk

Udstillingen SOLO er en inviterende udstilling, der lokker beskueren indenfor på en umiddelbar og nærværende måde. Og det uden man kan sige at den popsmart eller leflende. Den er tilgængelig. Inviterende. Og det handler om at være indenfor eller udenfor et fællesskab. Følelser alle kender til. Trangen til at høre til og skrækken for ikke at gøre det, som når man ved den store runde skulptur – Group 14 – må hele vejen rundt om den, for at se om der ikke skulle være et hul, en plads, hvor man lige selv kan kile sig ind mellem de fjorten ens skjorter og jeans. Men man bliver på engang afvist af skulpturen og udenfor-følelsen trænger sig på, mens man samtidig også gerne vil være med i gruppen. Og nysgerrigheden om hvad de dog laver sætter gang i tankerne. Er det et ritual eller et godt kammeratskab og hvorfor er de så uniformerende ens?

Uniformiteten og ensheden i menneskets fremtoning optager i det hele taget Daniel Svarre. Rundt om i Kunsthallens på engang rummelige og intime rum, hænger der på væggen næsten 50 flaglignende stofcollager på renseribøjler. Tøjet er lagt yderst til inderst fra bukser, jakke og skjorter, og syet sammen, så det bliver til uniformer, ens formede udtryk af hvilken type, der her kommer gående hen af gaden og som vi straks identificerer og putter i en kasse. Fra Brøndbyfans, over forretningsmandens til ambulanceførerens farver og signaler. Og straks inviteres beskueren til at identificerer og tyde uniformerne og igen er følelsen af at være udenfor eller indenfor på spil. Man vil gerne finde sin type og samtidig skille sig fra de typer, man ikke vil identificeres med. Tøjcollagerne er både stigmatiserende og nødvendig for fællesskabet. Tøjets signalværdi er også på spil i Svarres øvrige skulpturer, som indgår i et meget fint samspil med Kunsthallens arkitektur, hvor de er en del af både rummene, gulvet og væggene. Skulpturerne enten vokser ud af eller går ind i væggene. Tøj på skulpturen kendes eksempelvis også fra Kurt Trampedachs skulpturer, men her hos Svarre bliver de ikke kun til personlige udtryk og skildringer, men også underlig identitetsløse på samme tid. De inviterer indenfor. Man kan gå ind i dem. Skulpturerne bærer alle titlen: ”Position” og står et sted og fortæller om at være til/høre til et sted. Udenfor eller indenfor. Med eller ikke med.

Skulpturen Position/Shadow (2014) er som de andre afstøbninger af kunstnerens egen krop, og handler om at vi vores enshed går i et med tapetet og samtidig viser at vi som mennesker hele tiden har lysten til at være enere og gå solo, men at vi altid gør det ved at søge ind i et fællesskab. Handler det om at gemme sig væk eller er de trusler? Det afhænger af individet, der ser. Værket inviterer indenfor. På den gode måde. I et lille rum, er der to billygter (fra en politibil?), der lyser kraftigt og man føler sig som et dyr, der er fanget i lyset og bliver stående lammet. ”Highlight”, som værket hedder, er enkel som de andre af Svarres værker, men inviterende og umiddelbare. Og modsat dette næsten x-faktorlys, så bærer værket ”Lamps” sin egen modsætning, for som titlen antyder, handler det om en række lamper, som vi kender dem fra hjemmefra dagligstuen, men her er de forstørret op, og malet sorte, selv spare-pæren. Og lyskilden bliver pludselig til skyggen. Og hele ideen om et fællesskab bliver problematiseret. Det handler altsammen om at være, stå eller gå solo mellem de andre. Om identitet og samhørighed. Med denne konsekvente udstilling inviterer Svarre og Kunsthallen for alvor indenfor.

Troels Laursen

Fakta:

Daniel Svarre er født i 1976, og uddannet på Fynske Kunstakademi og Konsthögskolan i Malmø, hvor han tog afgang i 2006. Han har tidligere udstillet i Kunsthal Nord i 2009. Og senest på Silkeborg Bad, med udstillingen 7.

Udstillingen SOLO kan ses til den 27.april. Se mere på www.kunsthalnord.dk