Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Drømmeland - Kunsten i Aalborg

AnmeldelserPosted by Troels Tue, March 25, 2014 07:17:56
En tur i Drømmeland

Trykt i Nordjyske Stiftstidende den 17. marts 2014 – med tre ud af seks mulige stjerner…:

At være i drømmeland kan både være en god ting og en skid ting. Det kan være verdensfjernt eller mareridtsagtigt. Eller det kan være udviklende og fyldt med håb. Udstillingen Drømmeland på Kunsten i Aalborg viser begge tilstande med en række kendte værker, med et lille vue over det 20 århundredes (danske)kunsthistorie, fra museets egen samling og med lån fra andre steder. Værkerne, så forskellige de end er i tid og form, er alle fra drømmenes land, eller i drømmenes magt. Drømme er frie og uden censur, der uden kontrol springer i tid og sætter elementer ind i sammenhæng og rum, der ikke nødvendigvis hænger sammen, og altid er de fyldt med åbne døre til både virkeligheden, fantasien og det surreelle. Udstillingen stiller skarpt på drømmene som kunstnerisk inspirationskilde. Drømmen giver adgang til en verden, der er leveringsdygtig i udvidede forståelser af os selv og vores omgivelser. Drømme har altid haft en særlig kreativ kraft, drømmenes rum er fragmenteret, forskudte og ofte fundamentalt anderledes organiseret ind vores vågne omgivelser. Og det kunstneren gør brug af. Udstillingens opsætning og iscenesættelse, eller rettere mangel på samme trækker meget ned på oplevelsen. Peter Lands lange mand i sengen, er i et fuldt oplyst ”soveværelse” og det der kunne være et drømmescenarie forbliver uforløst, for hvor er stemningen henne? – Ikke engang sammen med Annika von Hausswolff’s malede næsten mennesketomme scener af (sove)rum fungerer det. Virkeligheden trænger sig på udefra og drømmene når hverken hel frem eller ud i eller til beskueren. Og citaterne på væggen af Sebastian til Freud gør heller ikke det store. I det hele taget mangler der en større dialog mellem værkerne, da det forbliver en ophobning af værker om drømme, uden egentlig at udstillingen bliver eller giver en sammenhæng. Drømmelandskabet er fortænkt og uden den større virkning på hele oplevelsen. Udstillingens ”logo” Micha Klein’s ”The crystal Power of God”, om komisk kærlighed og erotik, har ganske vist lange transparente røde slør foran sig, men det virker kun sølle pornografisk, overfor værkets selvironi, og vores selvforståelse og samfundskritik. Men man skulle være et skarn om man ikke kunne fryde sig over et eller flere af værkerne, som Harald Giersing sovende kvinde i sofaen, hvor de bølgende malerstrøg viser den lette drømmetilstanden, eller Christian Lemmers’ ”City of God”, hvor kun skallen af civilisationen står tilbage i et mareridtsscenarium eller Sven Dalsgaard, der ligesom Jorn bliver hundrede i år, er repræsenteret med en ”lukket dør” med både låsen og nøglen til en anden verden. Eller Morten Schelde’s ”The Bed”, hvor sengen flyder ud i skovens dybe og stille (u)ro. Eller et virtuost papirklip af Peter Callesen, der folder menneskets hjerne ud som drømmenes bog og lokalitet. Jesper Just er også med, med sin video, ”Bliss and Heaven”, hvor drømmene foldes ud i bunden af en container. Stærke værker der alle tåler gensynet. Men også disse værker forbliver ladt i stikken af den manglede sammenhæng i ophængningen. At være i drømmeland kan både være en god ting og en skid ting. Det kan være verdensfjernt eller mareridtsagtigt. Eller det kan være udviklende og fyldt med håb. Udstillingen Drømmeland har lidt af det hele. Det spændende bliver så om ens egne drømme bliver påvirket i nat af det man har set i dag? For udstillingens drømmerejse er ikke hel lang nok og drømmenes fane foldes aldrig hel ud. Drømmen når aldrig hel ned i R.E.M. fasen. Udstillingen er i øvrigt den sidste, inden museet lukker, før en større renovering og ombygning. Imens kan vi så drømme sødt om de udstillinger der kommer.
Troels Laursen

Deltagende kunstnere: Randi og Katrine, Asger Jorn, FOS, Peter Land, Tove Storch, Harald Slott-Møller, Jonas Hvid Søndergaard, Andreas Schulenburg, Hesselholdt & Mejlvang, Christian Lemmerz, Michael Kvium, Harald Giersing, Nina Saunders, Morten Schelde, Peter Callesen, Ib Monrad Hansen, Jais Nielsen, Carl-Henning Pedersen, Else Alfelt, Julie Nord, Rikke Benborg, Pernille Rose Grønkjær & Astrid Kruse Jensen, Harry Carlson, Wilhelm Freddie, Annika von Hausswolff, Emil Westman Hertz, Micha Klein, Jesper Just, Elina Merenmies, Ejnar Nielsen, Kathrine Ærtebjerg, Christine Hamre, Olaf Breuning, Marc Chagall, Trine Boesen, Jon Stahn, Arne Haugen Sørensen, Vilhelm Bjerke Petersen, Anette Harboe Flensburg, Anders Brinch, Jørgen Haugen Sørensen, Peter Neuch, William Scharff, Sven Dalsgaard, Marika Seidler, Florian Meisenberg og Geoffrey Hendricks.