Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Exner - en monografi

AnmeldelserPosted by Troels Mon, May 06, 2013 20:12:06

Tegl, bygninger og mennesker – med fortælleværdi

- ny bog om arkitektparret Exner

af Troels Laursen

En monografi er gerne et skrift om et enkelt, begrænset emne, og her drejer det sig om arkitektparret Exner Inger og Johannes Exner og deres arkitektoniske livsværk, men derudover er bogen langt inde over rigtige mange andre emner, så bogen ikke blot holder sig til et emne, eller er en biografi eller en beskrivelse af deres bygninger, men den rejser også mange tanker om arkitekturen og hvad det er, den bærer med sig af kulturelle værdier, hvor funktionen og materialernes muligheder, er det, der skaber grundlaget til og for rummene, som menneskene skal være og leve i.

En diskussion, som vel aldrig ender, men som denne bog flot får ridset op, og som bør debatteres. Til enhver tid.

Der begyndes med begyndelsen, og især med præstesønnen Johannes Exners smertelige oplevelser som ung modstandsmand under den tyske besættelse, hvor han i krigens sidste år blev taget til fange og forhørt under tortur vel vidende, at det kunne komme til at koste andre i familien livet, hvis han sagde noget. (Om det får indflydelse på Exners arkitektur må man selv kigge efter undervejs i læsning. Herfra set anes det).

Derfra bevæger teksten sig igennem parrets første år som unge, søgende arkitekter i slutningen af 1950’erne og begyndelsen af 1960’erne. Johannes Exners teorier inden for eksempelvis restaurering fremlægges, og viser hvorfor han ikke blot vil føre gamle bygninger tilbage til da de var nye, men vil lade ”tidens tand” være synlig. Grundholdningen er den, at al arkitektur er en åben livsproces, som udvikler sig lag på lag over tid, og som kun bliver rigere gennem tidens slid og påvirkninger. En bygning lever, med dem der bruger og beboer dem. Og derfor er en restaurering ikke en ren tilbageførelse til hvordan bygningen oprindelig så ud, for dette ”oprindeligt” lader sig ikke finde. Det er det Exner-udtrykket ”bygningens fortælleværdi” dækker over. Som et ansigt kan fortælle en livshistorie, sådan fortæller en bygning også dens og tidens historie.

Forfatteren, Thomas Bo Jensen, begår en fornem gennemgang af arkitektparrets værker præsenteret gennem et rigt varieret billedmateriale fra før og nu. Hele 47 bygninger beskrives oplivende og indsigtsfuldt, og med fine illustrationer kan man selv se at Exners arkitektur er kendetegnet ved en uhyre fin fornemmelse for lyset. Ofte kan rummene virke mørke, især i deres kirkebyggerier med mørke teglsten, men langsomt ser man alle lysstrålerne komme fra uventede kanter og giver rummene deres egen poesi. Exner arkitekternes brug af tegl er også skøn og flot vist i bogen. Og denne nordiske tradition med de små bygklodser, der kan tåle vejr og vind på disse kanter, er i deres arbejder monumentale værker, der både viser ydmyghed og storslåethed. Lige fra Koldinghus til deres moderne kirker. Nogen steder er byggeriet sket med et ”dogme” som, atat stenene ikke må hugges til. Det giver en spændende kantethed, som lyset kan lege i og en virkning, der bringer en tilbage til det romanske byggeri. Teglen er levende og deres lys/skyggevirkninger forrygende. De mange illustrationer viser det på fornem vis, både i farver og sort/hvid, at Exnerparret behersker de små klodser til perfektion.

Kirkerne af Exner, er et kapitel for sig Og modsat de gamle middelalderkirker, så er Exners kirker bygget op indefra og ud. Udefra er de ikke umiddelbart ”kirkelige” at se til. Man kan ikke udefra umiddelbar se deres funktion. Deres kirker skulle rumme liturgien og med rummet spille sammen med liturgien, som jo havde ændret sig fra den katolske tid, og derfor indrettet til bl.a. procession, og så til reformationens liturgi, der satte Ordet i centrum, og som i Exners udgave bliver til en demokratisering af kirkerummet. Liturgien styrer kirkerummets artiketur, så alter og prædikestol får nye pladser og menigheden derved andre siddeformer. Noget de både er blevet kritiseret for og rost for. Deres kirkebygninger er også tænkt sammen med menighedshuse og sognegårde med kirkekontor og møde- og undervisningslokale. Og sine steder er de tænkte som byg-selv-projekter, hvor en myndig menighed selv bygger og laver deres kirke i gedigne, men billige materialer.

Bogen er meget smuk i layoutet og indeholder mange gode oplysninger og indsigter, der gør læseren i stand til at se på arkitektur med nye øjne og det ikke bare Exners bygninger, men alle andre arkitekters iberegnet.

En bog et hvert menighedsråd, der skal restaurerer en kirke eller bygge nyt, ville kunne få meget ud af at konsulterer før de går i gang.

Kort sagt: en flot og vedkommende bog med godt håndværk hele vejen rundt, med en god fortælleværdi og som afspejler emnet flot og giver både til tanken og til synet.

ISBN: 978-87-92614-07-0

348 sider, stort format, indbundet, rigt illustreret.

Udkommet på forlaget: IKAROS Press www.ikarospress.dk

Pris: 595,- kr.