Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Blixa no 8

AnmeldelserPosted by Troels Fri, June 28, 2019 09:18:05

Soja i rullen

Tryk i Nordjyske den 26. juni med fem stjerner ud af seks

Blixa Artzine no.8, papirrulle

Oplag 62 eksemplarer – deraf 20 eks. Hors Commerce, 42 eks. i handel

Pris: kr. 250,-

Mål: 5 meter lang og 78 centimeter høj

Bidragydere: Claus Carstensen, Jonas Okholm, Klaus Høeck, Anders Brinch, Kamilla Mez,

Peter H. Olesen, Mie Olise Kjærgaard (originalgrafik), Astrid Winsløw Hammer,

Lisbeth Eugenie Christensen, Iben Toft Nørgaard, og redaktørerne Niels Fabæk og Nils Sloth.

Kan købes her:

KUNSTEN, Museum of Modern Art, Aalborg

Artbreak Hotel Værkstedsgalleri, Aalborg

Bladr, København




Holdet bag det aalborgensiske artzine, Blixa, Niels Fabæk og Nils Sloth, der altid udkommer som et kunstværk i sig selv, udgiver nu deres ottende udgave.

Og endnu engang bryder de formatet for et magasin. Tidligere har vi oplevet den som et destillat og som kassettebånd og en mulepose og meget andet. Denne gang er det som en fem meter lang rulle på to kæppe.

Og man kan stå med det som var man en rabbiner i synagogen og læser op at Toraenrullen. Dog kan det anbefales, ligesom så meget andet i livet, at være to om det. For som i toraen, så handler det om at lære. Og det gennem nysgerrig undersøgelser, som alle bidrag sprudler af. Og det er kras soja i rullen.

Rammen for rullen er ”utopi/dystopi”, om det gode harmoniske sted, og det lige modsatte, det dårlige og forkerte sted. Det samlede værk er et sted, der mellem idealdrømmene og frygtens mareridt. Niels Fabæks foto fra den gamle lufthavnsvej i Lindholm, med en gammel træport, sat sammen med fotos, af den nye og skræmmende arkitektur fra Eternit-grunden, er det, der sætter gang i temaet.

Digtet, af Jonas Okholm, er rullens bort, på 500 ord og mere end 10 m langt, som det går rundt og bider sig selv i halen, som et never-ending fortællende digt om en moderne Thomas More, der kan læses rundt og rundt og man kan begynde hvor man vil og opleve nye ting end gangen før man læste det. Astrid Winsløw Hammer kommenterer skarpt på et aktuelt politisk emne angående en vis ø, som er langt fra Thomas Moore’s bog: Utopia (fra 1516), som skildrede drømmen om et idealsamfund, hvor alle var lige.



Endnu et digt, af Klaus Høeck, er med. Og Claus Carstensen bidrager med tre stærke og voldsomme s/h tegninger, der typisk for ham, hører med i dystopiske, så både litteraturens og billekunstens superliga er med.

Nils Sloths eget bidrag med Pia K. er som en balance, op imod Claus Carstensens bidske hund. Og leger med politisk dystopia. Et afslag, med begrundelse, fra en kunstner er også taget med.

Og som i al god kunst bliver man inddraget, som i lokale upcoming kunstner, Kamilla Mez’s værk, hvor man selv fylder værket ud på finurligvis og råber det ud af vinduet bagefter.

Mie Olise Kjærgaard, er den der bidrager med det originale kunstværk, som Blixa altid indeholder, et linoleumssnit, der trods sit s/h, kunne være et optimistisk langt ude i skoven vision.




Lisbeth Eugenie Christensen tegner, som altid fjerlet og poetisk med en fin streg. Iben Toft Nørgaard’s bidrag udspringer fra et kunstnerisk eksperiment, om hvad der kan siges med fraklippet, så lagene bliver skulpturelt og danner skygger, der ses som en flænge mellem de forskellige lag.

Anders Brinch to bidrage er fra en større serie tegninger, er lavet med vandopløselige farveblyanter, en blok med akvarelpapir og små forsyninger af vand og hvidvin og står som flotte organiske figurer i sort og rødt.

Blixa i 8.udgave er rullende sojastærk kunst, der aldrig får ende. Og man kun kan glæde sig til, at se hvilket format, det så bliver i næste gang.

Troels Laursen