Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Jorn og musikken

AnmeldelserPosted by Troels Sat, March 02, 2019 08:42:45

Jorn og musikken

Trykt i NORDJYSKE den 27. februar med fire ud af seks stjerner

Asger Jorn og musikken

Tekster samlet af Preben Klitgaard

80 sider, gennem illustreret

165, kr

Købes på Museum Jorn, Silkeborg

Denne lille bog består af en række citater, samlet af Preben Klitgaard, fra Sejlflod, af Jorn og om Jorn og hans forhold til musikken. Og selvom det ikke sættes ind i en større sammenhæng med Jorns kunst som sådan, så får man alligevel et fint lille indkig i hvad og især hvor meget musikken betød for den store internationale kendte maler. Jorn var en amatør i ordet bedste forstand, når det gjalt musikken. Han lyttede ikke til så meget musik, men til gengæld var han aktiv med musikken hele livet. Han spillede, og det var selvlært, på så forskellige instrumenter som violin, guitar, trompet, banjo og sousafon. Det var med hjertet der blev spillet og efter hans hoved, så både kunne og brude alle spille løs på, hvad de nu kunne få greb i. For Jorn, kan man se ned gennem alle hans udtalelser, handler musikken om noget der ligger næsten urdybt i mennesket. Det kom først, både før ord og billeder. Jorn lyttede ikke til så meget musik, men til gengæld var han aktiv med musikken hele livet.



Med vennen Jean Dubuffet udgav han fire grammofonplader: ”Musique Phénoménale” i 1960, der udkom i 50 eksemplar. Numrene havde titler som ” Brækket Næse”, ”Blod” ”Tænderklapren”, og efter James Joyes handlede det om ”kaosmusik”. Det handlede om skabelsesprocessen af de ”uhørte” klangbilleder og det spontane. Det var legen, og altid en leg, der inddrog andre. Musikken er fællesskabs skabende og for Jorn gik traditionen ned til vikingernes flere stemmer, der kunne skræmme fjenden og så den specielle nordiske melankoli. Musikken kunne lyde gal, men der var mening i galskaben. Og når andre, der spillede sammen med Jorn, anholdte ham i at spille falsk, så svarede han: ” Det betyder ikke noget, for det jeg spiller er sandt”. Mange af Jorns tanker om musikken ses i hans andre værker. Det er al kunstens enhed, det indeholder rytmen, dansen og musikken.

Manden, bag bogen, er selv udøvende musiker og det fornemmes i den smittende glæde, der formidles i stoffet, og layoutet viser tydeligt, at det er en grafiker, der står bag, da den er flot sat op, trods små skønhedsfejl, når anførelses tegn mangler sine steder og man kan have lidt svært ved at se hvor citatet begynder eller slutter. Og der til kommer en lille fejl i tiden, hvor der nævnes, at ved en festlig lejlighed, hvor Jorn spillede violin med en sagfører Petri, og dennes datter, Michala Petri på blokfløjte i 1943, men den kendte blokfløjtenist er først født femten år senere. Men den slags mindre skønhedsfejl skal ikke afholde en fra at få fat i bogen, både hvis man er til musik og ikke mindst til Jorn og hans billedunivers, der i sig selv er meget musikalsk.

Troels Laursen