Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Gobeliner i Hjørring

AnmeldelserPosted by Troels Fri, February 15, 2019 19:49:18

Kunsttråde

Trykt i NORDJYSKE den 13. februar med fire stjerner ud af seks

Dansk Gobelinkunst

- En jubilæumsudstilling

Vendsyssel Kunstmuseum, Hjørring

Indtil den 28. april

Det begyndte med et opgør for tyve år siden. Og opgøret kom af, at Dronningens Gobeliner af Bjørn Nørgaard i 90’erne skulle laves i Frankrig og ikke her hjemme. Det satte det hele i gang. Et opgør både mod den almindelige opfattelse af hvad vævekunsten var og ikke mindst hvad man selv måtte se sig som. Og målsætningen dengang var og er her tyve år efter, til stadighed at styrke og synliggøre gobelinerne som et væsentligt aspekt inden for samtidskunsten. I 1998 henvendte en kreds af vævere sig til Kunstindustrimuseet (i dag Designmuseum Danmark) med et ønske om at udstille deres værker. Ønsket blev indfriet med en gruppeudstilling, som skulle vise sig at blive startskuddet til en genrejsning af vævekunstens position i Danmark. Siden har fulgt en hel række udstillinger i ind- og udland, senest på Vinterpaladset i Sankt Petersborg i 2015. Og det sker altså lige nu på Vendsyssel Kunstmuseum. En gobelin er oprindelig et vævet billedtæppe og opkaldt efter den franske farverfamilie Gobelin og knyttet til kvarteret les Gobelins i Paris. Da vævningen er en meget langsommelig proces, var gobeliner meget kostbare. Teknikkerne er mange og altid i en samklang med de materialer, der bliver brugt. Og andet end tråde kan bruges. Og en grundregel for gruppen er, at de udstillede værker skal udfylde et areal på minimum tre kvadratmeter. Og det vi kan se, at de udtrykker sig akkurat så forskelligt som billedkunstnere i øvrigt, fra det abstrakte til det naturalistiske og mellem det grafiske til det fabulerende, og for det essentielt for gruppen, at det kunstneriske udtryk er i samklang med udførelsen og de tekstile materialer. Håndværk og det kunstneriske udtryk er i samspil. Alle i gruppen, kan deres håndværk. Og det hele findes i detaljen, hvorledes trådene er sat op, og væven rigget til, måske det ikke er det man først ser, men det er det der bærer, også motiverne, som oftest er natur eller fortællinger med dyr. Og egentlig meget traditionelt, og selvom man ikke skal nævne det, så er der ingen i gruppen, der er under 55 og ingen mænd. Det kan der være gode grunde til, men måske der er der fornyelsen og kunne komme fra.



Et værk, som det Ane Henriksen (f. 1951) viser, med indvævede vanter, der er tabt ved vejene i København, og som nu svæver i et nyt liv mellem trådene, og viser en fornyelse, der peger nye steder hen og som giver håb, om at den gamle teknik ikke stivner og dør ud. Det er levende og smukt. Og smukt er det i rummene. Et stort værk, som ”Spejlinger”, af Jenny Hansen (f. 1951), viser med al ønskelig tydelighed, at hun mestrer både materialerne, lyset og skyggerne, og man svømmer ganske væk i det isblå skyggeunivers af en sø.



Og det gode håndværk fryder også der vævebegrebet udfordres, som hos Anne Bjørn (f.1954) dyrker den rene form, så fladen får en 3d dybde og bevægelighed med sine mange lag og forbindelser af væv og laserskåret hørlærred.



En gobelin, af den mere traditionelle slags med et fabulerende kort over Europa, knytter Randi Studsgaard (f.1938) traditionen og fortællingen, om Pavens næsehorn, der var en gave fra Indien til Paven i 1515, om gav inspiration til Albert Dürers berømte træsnit af næsehornet, og et moderne farverigt udtryk tæt sammen.



Charlotte Schrøder (.1946) viser et næsten grafisk s/h- udtryk af Palmyra, og ruinerne efter bombernes hærden, så smuk, man næsten glemmer baggrunden for dem. De 22 kunstnere i gruppen er forskellige, men fremstår i denne ophængning stærke og sammenhængene. En udstilling man bør bruge god tid til, få at få øje på det alt det der ligger gemt mellem og i trådene og ikke mindst på fladen, som trådene skaber lige foran en. Til fordybelsen og forundring.

Troels Laursen

Faktaboks:

Dansk Gobelinkunst består af:

Ane Henriksen, Anet Brusgaard, Anette Blæsbjerg Ørom, Ann Sloth, Anne Bjørn, Anne Marie Egemose, Annette Graae, Berthe Forchhammer, Charlotte Schrøder, Elisabeth Ryde, Hanne Skyum, Helle Baslund, Jenny Hansen, Jette Thyssen, Kari Guddal, Margrethe Agger, Nanna Hertoft, Randi Studsgarth og Sanne Ransby. Gæsteudstillere: Inka Kivalo, Jette Hartvig og Mette Clausen.