Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Laurits Tuxen Hofmaleren

AnmeldelserPosted by Troels Wed, January 16, 2019 10:47:39

Hofmaleren

Trykt i NORDJYSKE den 14. januar med tre stjerner ud af seks

Tuxen - De kongelige billeder

af Lise Svanholm og Thyge Christian Fønss-Lundberg

384 sider Illustreret i farver

Pris 299 kr.

Forlaget Frydenlund

Laurits Tuxen (1853-1927) er vel den eneste af danske malere, der er blevet så stor en del af den europæiske kongelige ikonografi og selvforståelse og iscenesættelse. Bogen gennemgår Tuxens store og kendte værker, som maleriet af Christian 9. med hele den europæiske familie og svigerfamilie på Fredensborg Slot og dronning Victorias 60-års regeringsjubilæum ved St. Paul’s Cathedral. Men også hidtil upublicerede og mindre kendte billeder bliver omtalt og gennemgået historisk og kunstnerisk og har udblik til moderne kongelige portrætter. Bogen kommer vidt omkring ved at give en tæt indføring til hans kongelige værker. Maleren havde selv havde sine betænkeligheder ved at udføre arbejdet af disse iscenesættelser, men, så høflig, som man fornemmer han var, betragtede han det også som en lærerig tid. Tuxen var egentlig nærmest i glemmebogen indtil Lise Svanholm i 1990’erne skrev en bog om ham og ændrede det. Denne udgivelse er med til at cementerer dette. Tuxen boede også i Skagen og var drivkraften bag etableringen af Skagens Museum, men uden at få den opmærksomhed, som de øvrige skagensmalere fik og får. Men han fik altså opmærksomhed fra de europæiske konge og fyrstehuse, som jo næsten var i familie alle sammen på den tid. Og heldigvis var han, en mand, der kunne lide at rejse. Så da han fik bestillingen at portrættere Christian 9. og den samlede kongelige familie i havesalen på Fredensborg Slot, så måtte derfor også opsøge familierne hjemme på deres respektive slotte i både England, Rusland og Grækenland. Dette, hans første kongelige bestillingsværk, er velkendt og anses for en vigtig kilde til forståelsen af de internationale tråde, som knyttede sig til det danske kongehus. Og det var det ikke altid nemt at gøre alle tilfredse og sikre, at hierarkiet blev fastholdt på lærredet, så kompositionen og forståelsen for relationerne og rang, og derfor var placeringen af de enkelte medlemmer af de kongelige familier altafgørende. Noget han forstod sig på.

Men det er også nøglen til hans kompositionsmetode og dermed til de senere kongelige portrætopstillinger. Tuxen var flittig og han kom heller ikke nemt til det, men tegnede adskillige skitser, som ofte ejer mere liv end de færdige værker, der skulle vises udadtil. For sådan er det jo med officielle billeder. Og er man nu ikke hel stiv i kongerækkerne, så er der hjælp at få i bogens registrer. Og måske er det sådan at bogen egentlig mere handler om de kongelige sine steder end den handler om kunstneren og hans kunstforståelse og arbejder? Og det er heller ikke helt klart, hvordan han forholdt sig til disse store hofmalerier i sine andre værker og hvilken betydning og indflydelse, de to former for arbejder havde på hinanden. Billedsiden bærer det igennem. De mange gengivelser er meget flotte og fuld af detaljer. Og i øvrigt hedder det Skagen eller i Skagen? – herfra lyder det underligt at skrive på Skagen, som var det en ø eller på et bjerg. Bogen er konsekvent med brugen af . En anelse irriterende, da det bliver svært, om vi er i byen Skagen eller på landet omkring Skagen. Bogen er nok mest for folk, der er til gallaglimmer og kongerøgelse.


Faktaboks:
Thyge Christian Fønss-Lundberg er kunsthistoriker med ekspertise i hofkunst.
Han har skrevet flere bøger blandt andet om Prins Henriks skulpturer og kurateret flere udstillinger

Lise Svanholm er kunsthistoriker og ekspert i Skagensmalerne. Hun har skrevet flere bøger om kunstnerne i Skagen.