Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Ny stor bog Hammershøi

AnmeldelserPosted by Troels Fri, November 23, 2018 12:28:40

Alle tiders Hammershøi

Trykt i NORDJYSKE den 21. november med seks ud af seks stjerner

Vilhelm Hammershøi - På sporet af det åbne billede

af Annette Rosenvold Hvidt & Gertrud Oelsner

576 sider med 500 ill

Pris: 600,- kr

Lindhardt og Ringhof

Vilhelm Hammershøi (1864-1916) er kendt verden over for sine motiver af øde stuer, og rygvendte kvinder med sensitive nakker. Og priserne på hans værker er skyhøje. Sidst i oktober nåede et ukendt værk op på hele 32 millioner kroner, på en auktion i New York. Og man tænker: stor kunst og kunstner kræver et stort bog værk. Og stort er denne udgivelse, og tungt. Næsten en 5 kilo tung bog er der tale om. Det er ganske u-handy og kræver en god solid læsepult, men når det er sagt, så giver det også plads til flotte gengivelser af de omtalte værker. Og det er bliver aldrig tung at læse og er meget seværdigt. Bogen gengiver mere end 500 malerier, tegninger, fotografier, skitser, udklip, postkort og breve, der tilsammen giver et både enestående biografisk, kunsthistorisk, kulturhistorisk blik på Hammershøi og hans tid og værk. Der er gennemtiden skrevet meget om Hammerhøi og hans kunst, men denne bog, udmærker sig ved at ved siden af maleriet dyrkede han det medie, der i hans samtid var helt nyt og moderne: fotografiet. Og fotografiet er Gertrud Oelsner og Annette Rosenvold Hvidts indgang til Hammershøi, fordi det er et spor, så nye og øjenåbnende perspektiver åbnes.



Hans værker tænkes tit, som lukkede rum, der er uden dialog med kunsten omkring sig og tiden den er skabt i. Men med fotografiet undersøgte Hammershøi nye vinkler på verden, og det blev en visuel metode, han kunne anvende i arbejdet med sine malerier, som hvorfor de rygvendte figurer er et tema i Hammershøis kunst, hvor mørke, hjørner, linjer, hvidhed, slørethed og close-up ses tydeligt i landskabsfotografierne og den drømmende lidt slørede malerteknik minder på mange måder om samtidens fotografiske retning “pictorialisme”. Og derved kan vores hidtidige opfattelse af Hammershøi, udbygges med at han også var en foregangsmand, som ændrede samtidens opfattelse af perspektiv i maleriet. Og det gennem brugen af fotografiet.


Stederne, hvor han boede havde stor betydning for ham, og hjemmet var hans atelier og ofte hans foretrukne motiv. Bogen besøger mange af de steder, hvor han boede med hustruen Ida: Frederiksberg, Christianshavn, Falster, Paris, Gentofte, Refsnæs, Holland, Belgien, London og Rom. Og i de biografiske afsnit belyses vigtige personer og omdrejningspunkter for hans liv og værk: moderen Frederikke Hammershøi, søsteren Anna Hammershøi, læreren P.S. Krøyer, kollegaen Valdemar Schønheyder Møller, hustruen Ida Hammershøi, broderen Svend Hammershøi. Det bredes flot ud, så overblikket bevares og sporet holdes åben. Den store bog viser flot og læsevenligt at, Hammershøis billeder stadig kan åbne sig for mennesker, her næsten hundrede år efter, og give inspiration til at lede efter den stemningsmættede mening, der måske gemmer sig et sted i de tomme værelser, bag ryggen på en kvinde eller i et hjørne lige uden for kanten af billedet. De to forfattere har brugt tre år til at forske og skrive bogen, og kom ikke og sig, at forskning er uforståeligt og smal, for denne bog, beviser det modsatte, ved at være en ualmindelig flot formidling, i både billeder og ord, af den professionelle forskning, der foregår, så det når ud til et bredt publikum. En af årets julegaveideer.

Troels Laursen

Faktaboks:

Gertrud Oelsner (født 1972) er kunsthistoriker og direktør for Den Hirschsprungske Samling med speciale i dansk kunst i 1800-tallet. Hun har bl.a. skrevet om dansk landskabsmaleri i det 19. århundrede samt krydsfeltet mellem billedkunst og fotografi. Derudover har hun tilrettelagt udstillinger med bl.a. P.C. Skovgaard, Vilhelm Kyhn, L.A. Ring og Albert Gottschalk.

Annette Rosenvold Hvidt (født 1963) er kunsthistoriker og kunstformidler på Sattens Museum for Kunst med speciale i dansk og fransk kunst fra 1850-1920 samt i krydsfelter mellem maleri, fotografi og film. Hun var en af kuratorerne på udstillingen Hammershøi og Europa på SMK i 2012. Tidligere har hun været museumsinspektør på Ordrupgaard og var dér en af kuratorerne på udstillingen Hammershøi > Dreyer – Billedmagi i 2006.