Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Ny bog om Bjørn Wiinblad og hans samtid

AnmeldelserPosted by Troels Wed, October 03, 2018 12:30:00

Wiinblads tid

Trykt i NORDJYSKE den 2.oktober med fire stjerner ud af seks

En bid af paradis - Bjørn Wiinblad og hans tid

Heidi Laura

330 sider, mange illustrationer

Pris: 350,- kr.
Gads Forlag


I sin tid, da jeg var ung var mine forældres platter og fade med dekorationer af Bjørn Wiinblad ikke i høj kurs hos mig. Det var et udtrykt for noget ufarligt og småborgerligt. Da mine forældre flyttede til et mindre sted, så sagde vores datter straks ”dips” for de selvsamme platter og fade. Noget er sket på de der 30-40 år. Men hvad? For det første er de unge ikke prop fordret med ham, som vi andre var, så vi ikke så skoven for bare træer, for han var jo overalt fra krus til Tivoliplakater til gavepapir. Og med Heidi Lauras store beretning om Bjørn Wiinblad og dennes tid, har vi nu en chance for at se, hvad det var vi (måske?) overså dengang. Men sin bog genindsætter hun, så at sige Wiinblad igen. Han var aktiv gennem flere generationer efter Anden Verdenskrig, men modsat andre kunstnere, der følte alvoren og al det tunge i verden efter den krigs uhørligheder, gik han i en anden retning. Det skønne skulle dyrkes frem igen. Det var der stadig, trods krigens rædsler og den skulle genfindes, som en bid af Paradis. Andre fulgte også dette spor, som den svenske kunstner Kamma Svensson (1908 - 1988), der virkede herhjemme i samme periode som Wiinblad. Krigens gru skulle ikke hæmme menneskenes udfoldelsesmuligheder, men skønheden skulle vises. Heidi Laura kalder han for et solskinsmenneske, der havde det bedst med at der var harmoni mellem hans venner og omkring ham. Det skulle helst ligne det univers han skabte på alle de mange ting. Men, det er ikke kun et overskudsagtigt indblik man får af manden, hans fejl, hans forfængelighed og nervøse følsomhed fortælles, der nuanceret om.


Manden var verdensberømt uden altid at være ligeså værdsat herhjemme. Han havde store kunder over det meste af verden, fra Texas til Persiens Shah, men selvom pengene strømmede ind, så var det ikke for deres skyld, men for den kunstneriske udfoldelsesmuligheds skyld. Og for de ansatte, der var familien for ham.

Bogens store kvalitet er, at den ikke kun fortæller om kunstnerens liv og virke, men også sætter den ind i en kulturhistorisk sammenhæng. Den fortæller om manden og hans tid. Den historiske baggrund og de mange internationale kunststrømninger fra Art Nouveau (eller herhjemme: Skønvirkestilen), over orientalisme til det japanske nuttethedsbegreb ”kawaii” og dertil store og små begivenheder i verden og hjemme hos ham selv, der kan have sat sit præg på hans kunstopfattelse, der var i en lige linje fra hans socialdemokratiske baggrund, så det også handlede om at få skønheden ind i hverdagen ude i folks egne trygge stuer. Masseproduceret eller ej. Heidi Laura byder også op til diskussion om kunst og pynt og hvad er forskellen. Hvorfor valgte så mange dengang hans ting og hvad betyder det for os, at vi har pyntegenstande derhjemme. Hvorfor bruger vi design? Er det et værn mod virkeligheden eller det også virkeligheden? Og måske endda en bid af Paradis? Bogen kommer vidt og flot omkring og de fleste vil sikkert blive klogere efter læsningen af den. Både på Wiinblad og ikke mindst hans tid. Og måske er det nu atter er hans tid?

troels laursen