Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

JCE Biennalen i Vrå

AnmeldelserPosted by Troels Sun, April 29, 2018 14:25:14

De unge i Vrå

Trykt i NORDJYSKE den 25. april med 4 ud af 6 stjerner

JCE Biennalen 2017-19

International biennale for ung samtidskunst

Kunstbygningen i Vrå

Indtil den 3. juni

Det begynder hvert andet år i, Paris, med en fernisering og derfra tager udstillingen på en turne. Biennalen består af 7 europæiske lande, som hver repræsenterer 8 nationale kunstnere. Og ligesom for to år siden, da udstillingen først gang besøgte Danmark og Vrå, er det en sammensat udstilling, der på sin vis stritter og samtidig meget flot viser, hvor den unge samtidskunst i Europa er på vej hen. De, der nævnes her er dem, der set herfra, definerer udstilling. Og de danske bidrag står faktisk godt i denne sammenhæng. De otte danske bidrag er Ahmad Siyar Qasimi, Lars Worm, Anna Bak, Alexander Marchuk, Johannes Sivertsen, Mette Juul, Rasmus Søndergaard Johannsen og Berit Dröse. Det er dog som oftest svært at gætte hvilke lande værkerne og kunstnerne er fra og mange af kunstnere er da også uddannet i andre lande end der de kommer fra. Fælles er de om at kredse om de samme temaer omend, de er udført i alt fra maleri til installationer, over video og skulpturer. De alle optaget af rodløshed og længsel. En rodløshed i det moderne liv og en længsel efter ægthed, gerne fundet i naturen eller en renhed i livet, der var sand. Renheden, så det næsten er sygeligt, ses i spanske Àlex Palacín’s samling af grydesvampe og andre farverige rengøringssvampe i mange former, hængende fra loftet. Svampene er taget ud af deres kontekst og bliver i deres egenart kunst. Et værk, der er smukt i sine farver, humoristisk i sin brug af dagligdagen og skarp i sin underlæggende kritiske tone af tidens besathed af at være rene og uskyldige. I sin video vasker Métra Saberova, fra Estland, heftig og voldsom en barnevogn og sætter fokus på moderskabet, eller det ikke at kunne blive mor.


I det stærke videoværk ”The Death Call” af danske Mette Juul, er det døden der i centrum og en bedemand gør et lig i stand, klinisk og professionelt, så virkeligheden næsten bliver hel uvirkeligt. Videoerne står stærkt på biennalen. Og Letlands Golf Clayderman’s ”Morning TV-show” viser det, vi gerne vil vaske væk og glemme af pinligheder fra fortiden. Det er meget morsomt lavet.


Hver gang biennalen afholdes uddeles der tre priser. En vinderne var danske Rasmus Søndergaard Johannsen, som deltager med værket ”Pivot”, der en samling af maskindele eller tapper af stål, forstørret og hevet ud af deres oprindelige sammenhæng, så de nu fremstår blanke og kolde, og kan være alt fra redskaber, der ligger godt i hånden, til selvskade eller selvglæde. Et voldsomt værk i al sin enkelhed og som man ikke lige forlader, eller som ikke lige forlader en igen.


Maleriet har også sin plads. Blandt andet i Mário Vitória, fra Portugal, der viser en jagtscene med hunde og hjort, som var det i gamle dage, men samtidigt er det en kritik af samtidens hyldest til den stærke, for den lidende hjort, bærer lyset, som er det eneste, der kan skræmme kapitalen og magten. Eller i spanske Francesc Ruiz Abad, der med humor ikke begrænser sig af hvad et maleri er og kan. Det er ganske tegneserieagtigt og handler om at tage en slapper, både overfor mad og sex. Mere klassisk maleri er der i italienske Andrea Fontanari’s morgenbillede af et interiør med kurvestole. Fraværet er helt nærværende og mærkbart. Skulpturen med i er Kokou Ferdinand Makouvia’s, Frankrig, værk, af en musetrappe af foldet kobber, der er hel spirituel i sin gentagende form. Lorenzo Guzzini’s, fra Italien, viser to kuber i beton, hvor horisonten forvrides i udsynet, hvor virkeligheden (kun) er det, der ses. Flere burde nævnes, men se selv efter. Fælles er de om at splitte virkeligheden ad og genskabe nye konstruktioner, så alt ses i en ny sammenhæng. Biennalen, giver en fin fornemmelse af Europas forskelligheder, men også vores fælles arvegods, kan ses i den unge samtidskunsts værker. De unge i Vrå, forholder sig til tiden vi lever i, hvad enten det handler om længsler om renhed eller rodløshed og identitet i en verden er der større end landegrænser.

Troels Laursen


Faktaboks:

Den internationale biennale er blevet vist hvert andet år siden 2000. JCE Biennalen 2017-19 turnerer i ni europæiske lande og kommer denne gang forbi anerkendte museer og kunsthaller i Frankrig, Danmark, Polen, Letland, Rumænien, Tjekkiet, Italien, Spanien og Portugal. Hvert af de ni lande er repræsenteret med otte kunstnere, som det enkelte land udvælger. En international jury udvælger herefter kunstnere fra de ni lande til en særudstilling, som bliver vist på udstillingsstedet Hangar 18 i Bruxelles.

Kunstbygningen i Vrå har stået for udvælgelsen af de danske repræsentanter ved hjælp af en kunstfaglig jury. Juryen modtog 66 ansøgninger, hvoraf otte kunstnere nu er udvalgt til at repræsentere Danmark med et værk.

Medlemmerne af den kunstfaglige jury er Anna Krogh, museumsinspektør på Brandts, Judith Schwarzbart, rektor for Det Jyske Kunstakademi, Torben Zenth, redaktør og ejer af Kopenhagen Art Institute, Amalie Jakobsen, billedkunstner, Søren Elgaard, billedkunstner og formand for Vrå-udstillingen, og Henrik Godsk, billedkunstner og kunstnerisk leder hos Kunstbygningen i Vrå – Engelundsamlingen.