Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Life-boats ny bog

AnmeldelserPosted by Troels Thu, March 29, 2018 15:22:51

Den sejlende drøm

Trykt i NORDJYSKE den 28. marts med fire ud af seks stjerner

Life-boats – from dream to dream

Vendsyssel Kunstmuseum og Støtteforeningen Life-Boats

Rigt illustreret

Engelsk tekst

172 sider, pris 250,-kr

Kan købes på museet og hos kunstneren

I 2016-17 var disse tre 12 meter lange skulpturskibe, der er støbt i beton og skabt af den norske kunstner Marit Benthe Norheim (f.1960), ambassadører for den Europæiske Kulturby Aarhus2017. Og sommeren over kunne man se og opleve Life-boats i en række havnebyer langs den jyske østkyst og Fyn og ved Papirøen i København.

Skibene repræsenterer tre stadier af et kvindeliv og symboliserer: Længsel, Liv og Minder. På skibenes rejse kan publikum komme ombord og opleve de indre installationer, der blandt andet byder på musik af den norske komponist Geir Johnson.


Skibende er fortællinger, med 19 galionsfigurer, der symbolsk portrætterer nulevende kvinder over 70 år. Der er tale om markante kvindeskikkelser og mere anonyme repræsentanter for historierne. Og deres livsfortællinger er præget af dét at have rejst og levet i andre kulturer end sine egne, af forskellige årsager, både som flygtninge, af kærlighed eller arbejde og som på denne måde overleverer deres fortællinger til de kommende generationer.

Denne bog, med engelsk tekst, er en slags fotodokumentation over det store skulpturelle og flydende installation som disse kvindeskibe er. Udover en masse lækre fotos af processen med de mange frivillige i kunstnerens værksted og til de flyder på vandene, er der forskellige tekster, der kredser hvorledes denne drøm blev til en drøm, af et sejlende håb. Skibene, viser bogen, er både kunst, kulturformidling og kulturhuse, som publikum gå ombord i der blandt andet byder på musik af den norske komponist Geir Johnson. Bogen beskriver denne folkelige kunstpraksis, hvor mange frivillige har bygget med på drømmen og en grænseoverskridende og grænsenedbrydende samtidskunstværk, der i alle dens processer er et resultat af et samarbejde mellem kunstneren, som idemagersken, sponsorer, fagfolk, som ingeniører og leverandører, der har medvirket til denne virkeliggørelsen af en drøm.


Og nu skal denne drøm sejle videre og derfor er bogen udkommet på engelsk. For det gælder nu de Europæiske floder og kanaler og ind hjertet af mange storbyer, hvor budskabet om fællesskab, kunst og liv, skal sættes på en mellemfolkelig dagsorden. Denne bog kommer langt omkring i tekster, af både skippere, der har sejlet kvindeskibene rundt i det det hjemlige farvand, og kunsthistorikeren Else Marie Bukdahl og Elsebeth Gerner Nielsen fra Kolling Design Skole og en masse andre, der sætter ord og perspektiver på sejladsen, både kunsthistorisk og som en social og fællesskabsskabende projekt. Og tilsæt der udover en masse meget smukke fotos, så har du en fin bog, og et godt redskab til at få det fine og beundringsværdige projektet længere ud på drømmene floder, så den ikke blot forbliver en drøm.

Troels Laursen

Faktaboks:

Marit Benthe Norheim, f. 1960 i Norge, bosat i Danmark siden 1996.

Hun studerede på Vestlandets Kunstakademi, Bergen, 1980-84. Derefter blev det Royal Academy of Art, London, 1984-87 (MA).

I Danmark er hun mest kendt for ”Fruen fra havet”, en 7 meter høj to-sidig skulptur i beton, placeret yderst på molen i Sæby.

Af andre projekter kan nævnes ”Rullende engle”, 16 skulpturer i beton, modelleret over skraldespandstativer på hjul. Og projektet ”Campingkvinder” har kørt på egne hjul i store dele af Norge, Danmark og Island. Skulpturerne er bygget over gamle campingvogne og blev skabt i forbindelse med Europæiske Kulturhovedstad, Stavanger 2008.