Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Ivan Andersen i Kunsthal Nord

AnmeldelserPosted by Troels Sat, March 10, 2018 12:20:02

Sløringer og afsløringer

Trykt den 8. marts i NORDJYSKE med fem ud af seks stjerner

Camouflage – Ivan Andersen

Kunsthal Nord, Aalborg

Indtil 15. april.

Kunsthal Nord har hver år en dissideret maleriudstilling. De er sjælden dårlige, og i år skuffes man ikke det mindste. Ivan Andersen (f. 1968) er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi og han har boet en årrække i Berlin, men bor og arbejder nu i København. Han har dog tidligere besøgt det nørrejyske ved at arbejde på Grafisk Værksted i Hjørring med litografier, der sagtens kan genkendes i de værker han viser lige nu. Og alle værkerne handler om det dobbelttydige i at sløre og afsløre. Det er både flot og spændende udført, så både værkerne er rummene i den gamle industribygning og rummene er værker. Kunstneren udforsker rummene og observationerne er så værkerne. Og han gør brug af fotos fra tidligere udstilling, som man genkender i små bidder, men de er nu sløret og alligevel afsløre det stedet. Det er en hel cirkelbevægelse mellem rum og værker, som skaber en god næsten 3D oplevelse, selvom værker er i 2D.



Det handler om, hvorledes vi, aflæser omgivelserne og forstår former og afstande, og hvad der sker, det hele samles inde i hovedet på os igen. Det er camouflage. Og det begynder på en catwalk hvor værkerne, med titlen: ”Slitage” og hvor en camouflage-aftegning og en bananpalme blandt andet kan ses og anes, ligge nede i gulvet. De må dog desværre ikke betrædes, hvilket ellers kunne give en ekstra dimension med en slitage, der ren faktisk skete, mens det hele stod på. Det ændrer dog ikke på, at kunstneren både tænker og leverer alting i farver. En sand og ferm kolorist. Som, når en cykeltrikot, verdensmestertrøjen, ” Champ” ses lige inden for på væggen, et hvidt firkant med fire regnbuefarvede linjer af garn. Det er ikke meget, men effekten er stor.


I de andre rum er værkerne på væggen, bortset fra et, der ligesom løber gennem to rum med et camouflagetæppe mellem sig. På den ene side, ser man en nødudgangsskilt, camoufleret i junglegrønt, mens man sløret kan se sig selv på det andet værk bagved. Der leges med hvad vi ser og hvad vi opfatter. Det samme sker i en fin farvestribet bananpalme, med eget projektør lys. Det er legende og alligevel også meget styret. Det er både virkelighedstro og langt fra virkeligheden. Palmen er forklædt og scenen er sat. På væggen hænger et kæmpe, frodiggrønt værk, der ligner et landskab. Det er både genkendeligt og u-genkendeligt. Endnu et stort lærred hænger ud fra vinduet, så lyset kan bryde igennem billedet, og bærer titlen: ”Storbyens Havn”. Det er en næsten fotografisk gengivelse af en stor silo på en havn, men ikke en hvilken som helst havn, da det er den silo, der blev brugt til flyveasken fra det Kraftværket, hvor Kunsthal NORD som man så i udstillingen både befinder sig i og er sat uden for. Set bagfra er værket næsten hel abstrakt. Værket både afslører og slører.

Det er en udstilling, der rummer en masser lystindtryk til synet og tankesanserne. Det er en farvelyst, der fornemt og konsekvent vrider det, at være en del af et sted og et rum, samtidig med man står uden for og betragter det hele. Se den.

Troels Laursen


Foto: alle af Niels Fabæk