Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Tegninger i Hobro

AnmeldelserPosted by Troels Wed, January 31, 2018 20:18:48

At se stregerne

Trykt i NORDJYSKE den 30. januar med fire ud af seks stjerner

Streger – tegnekunst før og nu

Kunstetagerne, Hobro

Indtil den 21. april

Omkring 150 værker bliver lige nu præsenteret i Kunstetagernes mange rum. Alle sammen handler de om streger, både moderne og mere klassiske streger på papir. Vi kommer godt rundt, i både rummene og genrerne fra guldalder til i dag. Og de er tegnet med blyant over sølvstift til tusch og akryl og fra det nøje iagttagede til den frie fantasi. Alt sammen vist, i en fin stringent ophængning med god plads til de forskellige værker. Og motiverne er ofte natur og figurativt, men få værker er direkte abstrakte. Men også de figurative og især naturskildringerne kan være hel abstrakte i en stram s/h komposition. Ulrik Stenshøj (f.1983) viser en række meget stærke poppel træer i vestenvind, der fortæller videre på den romantiske tradition, når han skildrer vækst og forfald, i en dramatisk stemning ved at vende det s/h på hovedet, så naturens lyse partier fremstår mørke og de mørke lyse. Disse ”tuschmørkebilleder” er store værker, trods det lille format og giver mindelse af store danske grafikere som Palle Nielsen.

Træerne er også med i Ole Lejbech’s (f.1951) arbejder. Af ”Ege-ekspeditionen” som han tog sammen med forfatteren Jens Blenstrup, fra 05-10, vises de jyske træer. Disse gamle træers grene og bark, er som besjælet. Her ses det at tegne er at se. Og at kunne se er at kunne tegne. Lene Rasmussen (f. 1950) viser kirker, der både er detaljerige og samtidig viser et stort overblik i arkitekturen og er næsten hel abstrakte, der gør dem til mere end blot observationer.



Bygninger er også på spil i Anne Skole Overgaards tegninger. Et farvelagt værk med en ruin er lille perle. Og hendes håndværksmæssige kunnen gør at hendes værker er meget realistiske, samtidig med at de opløser sig i organisk abstraktion, der både er genkendelig og fremmed. Det store værk, ”I havedøren”, er en parafrase over L.A. Rings ikoniske værk af sin hustru i havedøren, viser hendes dygtighed og præcision. Lisbeth Eugenie Christensen (f.1969) er både malerier og tegninger på engang. De ikke-figurative dele af fladerne spiller op mod genkendelige og organiske former, så der er en uro for øjet. Værkerne på den måde dobbelte som levende og dynamiske og meget enkle.


”Jeg tænker ikke over, hvad jeg laver” er en serie tegninger af forfatteren og performancekunstneren claus ejner (f.1967) peger tilbage på 20’erne og 30’ernes surrealisme. Disse ”automat-tegninger” er meget humoristiske og gendigtende, som når Munchs ”Skrig” møder en smileysok, eller når samme ”Skrig” bliver hel opløst i bølgestreger. Hans streger skaber hele tiden nye fortællinger.



Og en udstilling i Kunstetagerne uden Hans Henrik Lerfeldt (1946-89) går ikke, så en række tegninger fra så tidligt som 67 til 76 er lagt frem. Og hans karakteristiske kvindemotiver er synlige, og en vis inspiration fra Wilhelm Freddie spores også. Det hele ende med forhistorien. Sidste sal er godt 30 tegninger udlånt Galleri Classic, Hobro og er danske 1800-talstegninger fra Guldalderen til Symbolismen. Her er der både skitser og gennemarbejdede værker, og tilsammen viser de, hvordan man for op til 200 år siden brugte tegningen både til at fastholde et øjeblik og til at fortælle en historie.


Og historier, streget op i lys og skygger, er der masser af på alle etagerne. Og det er bestemt et besøg værd.

Troels Laursen