Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Dansk Kunst i 10'erne

AnmeldelserPosted by Troels Wed, January 03, 2018 10:40:22

10’erne’s danske kunst

Trykt den 1. januar med fire ud af seks stjerner

Dansk Kunst i 10’erne

40 kunstnerportrætter

Pris: 300,- S. 320

Gyldendal

Om end vi ikke hel er færdig med 10’erne i det århundrede, så vover Lisbeth Bonde alligevel pelsen og udgiver, her godt ti år efter sin bog: ”Manual til dansk samtidskunst”, som hun udgav sammen med Mette Sandbye i 2006. Bonde har en fintfølende finger på pulsen af den kunst, der er lige nu. De fyrre portrætter, nærmest 50-50 mellem kønnene, nu hvor der er flest kvindelige elever på akademierne, er sikre kort at spille ud med, da alle er veletablerede og har succes på den kunstscene, som vi lige nu oplever og som aldrig har været så høj i aktivitetsniveauet og hvor kvaliteten er sjælden høj.

Bogen er i et hidsigt orange cover og portrætterer 40 danske billedkunstnere, som for hovedpartens vedkommende er født i 1970erne, og som for alvor er trådt frem på kunstscenen fra cirka 2005 og frem til nu. Det er med andre ord genneration efter Tal r og Olafur Eliasson. Portrætterne følger alfabetisk, og der er mange billedgengivelser, som godt kunne have ønsket sig havde været både bedre og ikke mindst noget større, et grafisk udseende, der slet ikke lever op til Åse Eg tidligere boglayouter. Forordet streger banen op, og peger på forskellen på kunst i 60’erne og 70’erne og så 20-tierne, hvor det dengang handlede om samfundet og især den ændring, men kunsten nu er mere indadvendt er meget mere optaget af følelsesmæssige og spirituelle spørgsmål. Kunstnere var tidligere mere anarkistiske, mens de ifølge Bonde i dag er blevet DJØF’icerede og gør karrierer og hvor intet overlades til tilfældighederne. Kunstnergrupper er også inddraget som A-kassen, Bank og Rau, Hesselholt og Mejlvang. Og bogens bedste og meste udbytterige del er Bondes gennemgang, af de forskellige kunstnere og deres arbejder.



Der med stor indsigt og viden er sat ind i større sammenhæng, både herhjemme og ude i verden. Der er personlige oplysninger, som når vi får at vide at Allan Otte (f. 1978), med de vesthimmerlandske rødder, blev inspireret af Aars mange Per Kirkebys udsmykninger til at prøve kræfter med kunsten. Han arbejder med en knivskarp hyperrealistisk stil, der usentimentalt bringer både udkanten af landet og landbruget ind i samtidskunsten.



Adam Saks (f.1974) forrygende udstilling i Kunsthal Nord (2016) er omtalt, og viser en kunstner i sin generation, der har opdaget maleriets og grafikkens svimlende muligheder. Ikke kun maleriet omtales, men også performens, med Sophie Dupont (f.1975), hvor det handler om vore kroppes aftryk, og fotografiet med Thomas Bangsted (f.1975), hvor tid og sted opløses.



Og nylig afdøde Emil Westman Hertz (1978-2016), får en fin hommage, i hvis værker, transformation og forandring, liv og død er genkommende temaer. Vi kommer godt omkring og man kunne nok spørge hvorfor denne ikke er med, som Randi og Katrine og hvorfor den så er med, som Cathrine Raben Davidsen. Men et valg er taget og må ses som et kvalificeret nedslag i tendenser og retninger, som vi vel ret beset først ved noget om, om et årti eller mere, Bondes bog er et godt bud. Og hvis man syntes det er ærgerligt at der ikke længere udgives årbøger over dansk kunst, så er den her bog en oplagt gave til dig selv, og bør kunne udruste dig til at møde nutidskunsten lige nu.

Troels Laursen