Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Axel Locher - Fanget i gips på Skagen Museum

AnmeldelserPosted by Troels Wed, October 25, 2017 16:20:43

Indfanget i detaljen

Trykt i NORDJYSKE den 18. oktober medfem stjerner ud af seks)

Fanget i gips

– Axel Lochers teaterstatuetter

Skagen Museum

Indtil 2 april 2018


Atter engang viser museet i Skagen, at de forstår at udnytte deres tilbygning. Disse mange små gipsfigurer er stillet op som på en scene i den mørke teatersal, med hvert sit følgespot ned over skuespilleren, sangeren eller danseren. Det er ganske delikat opstillet og vi ledes rundt mellem figurerne og man genkender rollerne og peger og nyder. Udstillingen viser billedhuggeren Axel Lochers ( 1879-1941) værker og især hans statuetter af datidens skuespillere, balletdansere og operasangere.




Han var søn af skagensmaleren Carl Locher og boede og arbejdede en del af sit liv i Skagen. Udstillingen bærer den rammende titel: ”Fanget i gips”, og det handler netop om at fange det flygtige i det evige, at fange en scenekunstner, i deres roller i fuldt kostume og midt i deres rolle eller karakter.



Og disse små statuetter, der blev populære fra den franske kunst i 1800-tallet, tænk blot på Edgar Degas små nydelige balletdansere, hvor statuetten er mindre end en statue og dermed noget der kunne være i ethvert hjem. Og Axel Lochers porcelænsarbejder fandt da også vej til mange danske hjem, og mange vil nikke genkendende til figurr som Malkepigen, Redningsmanden og Beslagsmeden. Lochers blev som ung billedhugger, efter aat han havde været elev hos Bissen, knyttet til Bing & Grøndahl under J.F. Willumsens kunstneriske ledelse. Locher arbejdede med Willumsen på fabrikkens bidrag til Verdensudstillingen i Paris i 1900 og udførte hertil bl.a. den monumentale vase Nat og Morgen, der også er med på denne udstilling, i den del, der handler om andre værker end dem der knytter sig til scenen. Herunder de monumentale figurer af kvinder og mænd, der står i spiret på Christiansborg og Rytterstatuen af Chr.X på slotspladsen.



Men det er de små statuetter, der løber med al opmærksomheden, så meget fortælling og så detaljerigt, at man næsten kan høre Poul Reumerts diktion, eller genopleve ”Jeppe på Bjerget” i Olaf Poulsens skikkelse eller dennes nevø Johannes Poulsen, som spradebasse i Holbergs ”Jean de France”. Denne Johannes Poulsen var i øvrigt gift med balletdanserinden Ulla Poulsen, som senere kom til Aalborg teater. Hun var også model til Lockers ”Lille Havfrue”, som står i museets have. Bodil Ipsens imposante krop i en renæssance kjole som ”Maria Stuart”, ja de er der alle. Fra Oehlenslaegers ”Aladdin” til Shakespeares ”Hellig Tre Kongers nat” og en del derimellem af Holberg. Samt operasangere, som i den sjældne opførte ”Kaddara, af H. Børresen, der foregår på Grønland. Komponisten overtog i øvrigt Drachmanns hus efter dennes død, og sådan er der hele tiden referencer til Skagen, så vi også for en lokalhistorisk vinkel sammen med det store danske kunsthistoriske. Det er skulptur, skuespil og Skagen i et. Det er fint og levende og nøjagtigt gjort, med et lille løftet øjenbryn, en hævet arm, eller en hængende vom.



Flere af figurerne i gips er bemalet af Lochers hustru, maleren Jo Hahn Locher, som han mødte på porcelænsfabrikken, og hendes sarte arbejde giver gipsens hvide overflade varme, detaljer og karakter. Kataloget til udstillingen er flot og med til at fange oplevelsen, når man vender hjem. Locher fangede øjeblikket i nuet og fastholdt det i evigheden, i gips. En virkelig seværdig udstilling.
Troels Laurse