Barbermaleren John Christensen
AnmeldelserPosted by Troels Wed, October 18, 2017 09:32:21Den malende barber
Trykt i Nordjyske den 16. oktober med fire stjerner ud af seks
Barbermaleren John Christensen
Hanne Abildgaard
299 sider
Pris: 400 kr.
Gads Forlag
Da
maleren John Christensen (1896-1940) døde, blev han prist for sin indsats som
kunstner og begrædt for sin tidlige bortgang, kun 43 år gammel. Og flere
mindeudstillinger kom i tiden efter. Han havde, trods modstand fra familien og
uden egentlig kunstnerisk uddannelse, været en central og anerkendt skikkelse i
mellemkrigstidens kunstneriske miljø i København. Han fik dog aldrig en fast
plads i kunsthistorien, og huskes først og fremmest som ”den malende barber”
eller ”barbermaleren”. Det råder denne kunsthistoriske monografi god bod på. Der
er tale om en på mange måder sørgelig livshistorie, som vi, med en sikker guide
i Hanne Abildgaard, følger fra fødsel til død.
Hans
udstillingsdebut fandt sted i 1928, og i løbet af det følgende årti opnåede han
en nærmest kultagtig status. I 1932, var han med til at stifte sammenslutningen
Koloristerne, sammen med blandt andre billedhuggeren Knud Nellemose (1908 -97), der stadig er kendt for sine motiver fra
sportsverdenen. Kunsterne som Jens Søndergaard og Henry Heerup var han også
beslægtet med. Heerup lavede endog hans gravsted, som vennerne samlede ind til.
Koloristerne findes stadig som gruppe, med blandt andre nordjyske kunstnere som
Kurt Tegtmeier og Poul Winther.
Bogen
er ganske flot med talrige illustrationer i et fint layout, og en imponerende
viden er fundet frem og sat ind i en både kunsthistorisk, men i høj grad også i
en kulturhistorisk ramme om Nørrebro, fra en svunden tid, hvor Københavnerbydelen
blev sammenlignet med et eksotisk Paris. John Christensen havde et blik i
sine værker, for for det sociale, det demokratiske og det folkelige i den tid,
hvor velfærdsstaten blev formet. Med barbersalonen på Kapelvej, hvor han boede
med kone og to døtre, som udgangspunkt skildrede han tilværelsen omkring sig i
al dens mangfoldighed. Og hans værker, flere end 200, blev købt i samtiden af
både samlere og museer, fra Statens Museum for Kunst til Randers og Aalborg
Kunstmuseum (nu Kunsten). Han
blev omtalt i sin egen tid, som ”vor tids Van Gogh”. Malere som Chagall, med
flyvende elskende over byen havde han også ligheder med, om end i sin egen
københavnske stil med en særlig evne til at forene indtrykkene af det
mangfoldige hverdagsliv i kvarteret omkring Assistents Kirkegård med fantasi og
poesi. Og netop kirkegården og dens levende og døde skikkelser optræder i mange
værker, så mange, at man efterfølgende ofte har spekulereret i, om han viste at
knokkelmanden åndende ham i nakken. Anmeldere fandt det både makabert og
poetisk. Og ofte var der et skævt humoristisk blik i al alvoren.
Monografien
mister en anelse højde til sidst, for mange gentagelse om hvem der ejede hvilke
værker, giver den i øvrigt meget læseværdige bog en lidt tung afslutning. Men
en markant udgivelse, om en tid og en glemt om end vigtig maler i sin tid, er
bogen, og dermed med til at genindsætte barbermaleren i sin rette sammenhæng og
betydning for dansk kunst i 30’erne og frem til i dag.
En udstilling med den malende barber, kan lige nu ses i Arbejdermuseets festsal, København, indtil årets udgang.
Troels
Laursen
- Comments(0)//www.troelslaursen.dk/#post200