Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Barbermaleren John Christensen

AnmeldelserPosted by Troels Wed, October 18, 2017 09:32:21

Den malende barber

Trykt i Nordjyske den 16. oktober med fire stjerner ud af seks

Barbermaleren John Christensen

Hanne Abildgaard

299 sider

Pris: 400 kr.

Gads Forlag

Da maleren John Christensen (1896-1940) døde, blev han prist for sin indsats som kunstner og begrædt for sin tidlige bortgang, kun 43 år gammel. Og flere mindeudstillinger kom i tiden efter. Han havde, trods modstand fra familien og uden egentlig kunstnerisk uddannelse, været en central og anerkendt skikkelse i mellemkrigstidens kunstneriske miljø i København. Han fik dog aldrig en fast plads i kunsthistorien, og huskes først og fremmest som ”den malende barber” eller ”barbermaleren”. Det råder denne kunsthistoriske monografi god bod på. Der er tale om en på mange måder sørgelig livshistorie, som vi, med en sikker guide i Hanne Abildgaard, følger fra fødsel til død.


Hans udstillingsdebut fandt sted i 1928, og i løbet af det følgende årti opnåede han en nærmest kultagtig status. I 1932, var han med til at stifte sammenslutningen Koloristerne, sammen med blandt andre billedhuggeren Knud Nellemose (1908 -97), der stadig er kendt for sine motiver fra sportsverdenen. Kunsterne som Jens Søndergaard og Henry Heerup var han også beslægtet med. Heerup lavede endog hans gravsted, som vennerne samlede ind til. Koloristerne findes stadig som gruppe, med blandt andre nordjyske kunstnere som Kurt Tegtmeier og Poul Winther.


Bogen er ganske flot med talrige illustrationer i et fint layout, og en imponerende viden er fundet frem og sat ind i en både kunsthistorisk, men i høj grad også i en kulturhistorisk ramme om Nørrebro, fra en svunden tid, hvor Københavnerbydelen blev sammenlignet med et eksotisk Paris. John Christensen havde et blik i sine værker, for for det sociale, det demokratiske og det folkelige i den tid, hvor velfærdsstaten blev formet. Med barbersalonen på Kapelvej, hvor han boede med kone og to døtre, som udgangspunkt skildrede han tilværelsen omkring sig i al dens mangfoldighed. Og hans værker, flere end 200, blev købt i samtiden af både samlere og museer, fra Statens Museum for Kunst til Randers og Aalborg Kunstmuseum (nu Kunsten). Han blev omtalt i sin egen tid, som ”vor tids Van Gogh”. Malere som Chagall, med flyvende elskende over byen havde han også ligheder med, om end i sin egen københavnske stil med en særlig evne til at forene indtrykkene af det mangfoldige hverdagsliv i kvarteret omkring Assistents Kirkegård med fantasi og poesi. Og netop kirkegården og dens levende og døde skikkelser optræder i mange værker, så mange, at man efterfølgende ofte har spekulereret i, om han viste at knokkelmanden åndende ham i nakken. Anmeldere fandt det både makabert og poetisk. Og ofte var der et skævt humoristisk blik i al alvoren.


Monografien mister en anelse højde til sidst, for mange gentagelse om hvem der ejede hvilke værker, giver den i øvrigt meget læseværdige bog en lidt tung afslutning. Men en markant udgivelse, om en tid og en glemt om end vigtig maler i sin tid, er bogen, og dermed med til at genindsætte barbermaleren i sin rette sammenhæng og betydning for dansk kunst i 30’erne og frem til i dag.


En udstilling med den malende barber, kan lige nu ses i Arbejdermuseets festsal, København, indtil årets udgang.

Troels Laursen