Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Blixa #6

AnmeldelserPosted by Troels Sun, October 15, 2017 09:41:53

Et Kunstværk, som kunsthal og katalog

BLIXA Artzine #6

På hvor mange måder kan et magasin med kunst udkomme? Ja, et svar er i hvert fald mindst seks. Det lokale Artzine Blixa, der er både handler om kunst og er et kunstværk i sig selv, er nu foreløbig blandt andet udkommet som både kassettebånd, som flydende grønt væske og med insekter. Og nu denne sjette gang, og endnu engang redigeret af Niels Fabæk og Nils Sloth, som en kunsthal på kunstfestivalen KN1-15 i Aalborg nogle dage i august. KN1-15 Femten Kunsthaller bestod af en række udstillinger i femten hvide kuber, der blev placeret centralt på pladser og torve i Aalborg. Med Kunsthal Nord, som arranger ør. Femten kunstnere eller kunstnergrupper fra hhv. Berlin, København og Jylland var udvalgt til at skabe nye grænsesøgende installationer og eksperimenter med kritisk kant samt til at indgå i inspirerende dialoger på tværs af regionale, nationale og internationale skel.


Blixas kube stod på Gabels Torv. Og dertil er så kommet en tryksag, der både er katalog for udstillingen og et værk i sig selv. Heri blandt andet et værk af Thomas Plauborg, en ispind i gips. Genkendelig og noget andet end den giver sig ud for. Et tvivlsomt sted mellemspiseligt og appetitligt. Temaet, for et sådan er der hver gang, er og var Thomas. Alle kunstnere, der er med, bærer af navnet Thomas. Næsten.


Thomas er et kendt og almindeligt drengenavn i Danmark, der betyder "tvilling". Thomas Tvivleren fra Bibelen, ham, der ikke ville tro på Kristi opstandelse, førend han selv fik lov at stikke fingrene i sårene. Han var tvivleren, som det moderne menneske, men samtidig også den første der bekendte at Jesus var Kristus og dermed på engang både tvivleren og den troende. De forskellige Thomas’er i denne udgivelse er også på mange måder nogen, der tror på det de ser og som alligevel sætter spørgsmålstegn ved det de så (ind)ser. Måske mest synlig i Tomas Lagermand Lundmes digt, der opremser hvad han kommer af, eller kan tvivle på at han kommer ud fra. Thomas Wolsing viser sin store mælkekarton ”Spildt mælk”, med foto af et mejeri, der for længst er væk og tvivlen om man skal græder derover kan snige sig ind. Minderne står tilbage som en fatamorgana-tvilling, der viser det der var.


Blixa #6 er fra udstillingen og en del af udstillingen, der ikke længere kan ses, er en slags tvilling ligesom navnebrødrene og søstrene (sic) er det igennem værket. Det er humoristisk gjort. Farverig og varierende, mellem digte, tryk og fotos fra udstillingskuben, er den, uden at den mister fokus. Værkerne, spejler og betvivler hinanden og er hver for sig, tvillinger, der supplerer og udfordrer hinanden og sig selv.

Gad vide i hvilken form #7 udkommer i, man kan kun glæde sig.

Troels Laursen