Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Per Kirkeby - en biografi

AnmeldelserPosted by Troels Mon, August 07, 2017 10:13:35

SuperPer

Trykt i NORDJYSKE den 2. august med 4 ud af 6 stjerner

At trække en streg - Per Kirkeby – liv og værk

Erik Steffensen

450 sider, med fotos og illustrationer

350, - kroner

Sidste år var Per Kirkeby udstillingsaktuel i Læsø Kunsthal, og næste år fylder manden 80, og her midt imellem er, der kommet en biografi om denne kendte kunstner.

Per Kirkeby (f.1938) har prøvet det meste og arbejdet med de fleste genrer i kunsten, fra digte til malerier, skulptur og film, sidst nævnte blandt andet sammen med cykelpoeten Jørgen Leth.

Kirkebys biograf Erik Steffensen skriver godt. Det flyder og selv de mere kedelige passager, (som sker når mange dagbogscitater blot klippes sammen), er velskrevne, så man nyder sproget hele vejen. Og han kender sit stof, da han har haft adgang til kunstnerens private optegnelser og dagbøger, som kunstneren har ført flittigt og detaljeret gennem næsten alle sine år.

Bogen er dermed en fin lille hyldeststreg til den internationalt set største nulevende danske maler Per Kirkeby.

Bogen er ikke endnu en om kunstneren Kirkeby og hans ouvre, men om mennesket bag kunstneren og ikke mindst hvorledes kunstneren er blevet menneske og mennesket er blevet den kunstner, som andre har kaldt for SuperPer, og det ikke kun som en ros.

Så man skal ikke forvente ret meget om Kirkebys arbejder i Aars, gennem 30 år med murstensskulpturer og hele to bygninger og adskillelige varder i byens rundkørsler, og som har været med til at give ham hans folkelige gennembrud, endsige ret meget om Frejlev kirke og den religiøsitet der lægges op til i nogle af dagbogscitaterne, især til sidst efter hjerneblødning og fald, foldes ikke ud. Disse nordjyske værker er ikke regnet for noget der er med til skabe kunstneren endsige mennesket Kirkeby. Til gengæld er Læsø beskrevet som kunstnerens refugium og faste holdepunkt gennem både opture og nedture.


Dér hvor dagbogen slipper op, fylder forfatteren ud med sin store forhåndsviden om Kirkebys værk og de 50 samtaler, han har ført med kunstneren i forbindelse med tilblivelsen. Og læseren bliver indviet i mange intime detaljer. Svigt, kunstnerisk tvivl, misundelse, utroskab, orgasmer, ulykkelig kærlighed, manglende potens, seksuel frustration, børn og svigt og skilsmisse. Og der bliver ikke lagt fingre imellem over for kvinderne i Kirkebys liv, heller ikke filmproducer og tidl. teaterdirektør Vibeke Windeløv, som han var gift med i 30 år og som var ham en god manager. Og der er hårde skildringer af kammeraterne i den eksperimenterende kunstskole, Eks-skolen, hvoraf den ideologisk hårde kerne udgøres af Peter Louis-Jensen og Poul Gernes med program om tilintetgørelse af alle traditionelle værdier. Og Bjørn Nørgaard går heller ram forbi. Denne kritik bliver dog aldrig uvedkommende og snagende, men fortæller mest om Kirkeby, for hele biografiens mål, er at det hele skal læses som en del af kunstnerens tilblivelseshistorie. Lige fra kunstneren opvækst, på Bispebjerg Torv lige ved Grundtvigskirken, der satte sig dybe spor i hans murstenskompositioner. Det stramt arkitektoniske miljø, via faderen, i barndommen præger senere hele hans tilgang til kunst. Og malerier, der begyndte som collager, har deres spor tilbage til barndommens forbudte læsning af tegneserier som Skipper Skræk, Rip Kirby, der i drengenes forestillingsverden naturligvis blev til Rip Kirkeby. Og ikke mindst Prins Valiant, der blev et slags forbillede for kunstneren, med slot og flotte møer.

I 1960’erne er det Grønlands fjeldnatur, han møjsommeligt måler og trækker ind i sine værker. I 1970’erne er det mayaernes land i Mexico, fra en rejse til det grønne firben med vennen Ib Michael. Det videnskabelige i geologien og landskabet flyder sammen i mursten og store malerier. Og skulpturer. Bogen udfolder, at manden er et produkt af sin tid. Og at tiden virker i hans værker, der bærer deres helt eget udtryk


Bogen er, uden den dog som sådan stiller al for mange kritiske spørgsmålstegn eller går i dybden alle steder i kunstnerens liv og valg, en god appetitvækker til næste år, hvor Kirkeby sikkert vil blive fejret alle vegne, også i det nørrejyske, og måske mest i Aars, når han runder de 80 år i september.


Bogen er en varde, en stele, som dem Kirkeby selv har sat i landskabet, om end den ikke kan stå ene og være den eneste streg, der kan sættes om SuperPer.

Troels Laursen