Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

På Tværs og De 7 ovenpå i Hobro

AnmeldelserPosted by Troels Wed, June 28, 2017 16:54:59

Fornemt kunsthåndværk

Trykt i NORDJYSKE den 27. juni med fire ud af seks stjerner

”På Tværs” og ”De 7 ovenpå”

Kunstetagerne, Hobro

Indtil den 2. september

Kunstetagerne viser lige nu, dansk kunstværk af en meget høj karat, og det sker i to udstillinger, der trods det de er adskilte op gennem etagerne, hænger fint og supplerende sammen.

I de store rum vises to keramikere, en grafiker og en væver, der udgør gruppen ”På tværs”. Lisbeth Voigt Durand, viser keramiske klassiske former med bløde, hvor funktionen viger for formen, som den matte askeglassur, så farve og form står i spænd. Fadene og vaserne vil kunne bruges, men står som selvstændige værker i egen ret. Pottemagerens fine håndværk træder tydeligt frem.


Overfor de stramme former, står Gurli Elbækgaards organiske former, hvor glasurens transparente lethed gør værkerne både sanselige og potente. Naturens mangfoldighed af former ses, så formerne vokser op og ud af hinanden.


Naturen er også nærværende i Birgitte Thorlacius grafiske arbejder med fokus på forgængelighed og sårbarhed, som anes i en næste usynlig streg og en tæt linje. Hun indfanger med lethed og tyngde livets skrøbelighed og styrke i sommerfuglens vinge og blomstens blad.

Gudrun Pagter viser store vævninger, der meget i konkrete i sort og hvidt. I blandet en råd tråd, der får de stramme geometriske figurer til at åbne og lukke sig foran en, som et rum, der er større end det man lige umiddelbart ser. De fire klæder og samstemmer hinanden i deres forskellighed.

På de næste etager udstiller syv kunsthåndværkere hver for sig, men i en sammenhæng, så de både står selvstændigt frem og i en flot sammenhæng. Anne Fabrius Møller viser printplant, der er aftryk af planter på uld, med brug af plantens egen saft, trykkene varierer i farve og styrke. En sart naturskildring.

Barbro Åbergs skulpturerne består af buer og huller, er flettet sammen og er skulpturen, der har en rytme og bevægelse, der leger med arketyper, som cirklen, det ovale og skibet og bygninger fra fremmede kulturer eller det hinsidige.


Maja Frendrups keramik, har de vildeste overflader, der fascinerer med en glasur, der er smeltet og som lægger sig tyk og blank i fordybninger og tynd på kanter og spidser. Det er både blødt og skarp, så man kan skære sig på det flotte farvespil.


Pernille Brauns værker viser glassets hårdhed og dens blødhed, som smeltet og dermed dens skrøbelighed, som de hænger på træstænger og både holder formen og bryder den.


Annette Graaes gobelinerne tager deres udgangspunkt i naturen og i himlen. Og Nordlyset, som både fysisk og metafysisk fænomen. Hos Sanne Ransby mødes de hurtige digitale teknikker med traditionel og langsomme vævning. Det hele er bevægelser og forstyrrelser i mønstrenes tilsyneladende orden. De små kukkasser med objekter dirrer af intensitet og spændinger. Mens Ann Sloth væver i stramme komponerede geometriske mønstre, der varieres og nuanceres, så der opnås balance i de kalejdoskopiske figurer. Det er klassisk modernisme.


Her er tale om en pæn udstilling, der næppe skræmmer eller overrasker nogen, men en udstilling, der fornemt viser kunstværk af i dag, på tværs af materialer og motiver, og med en stærk rød tråd igennem i både værkernes fine opstillingen, så vel som i farver og former. Det hele bærer en fin rytme og bevægelse i de mange forskellige værker og udtryk og i opstillingen. Der er masse at å på opdagelse i.

troels laursen