Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Ved Bordet - på Skagens Museum

AnmeldelserPosted by Troels Tue, June 20, 2017 17:37:55

Bordet fænger

Trykt i NORDJYSKE den 17. juni med fem stjerner ud af seks

Ved bordet

Skagens Museum

Indtil 27. august

Det er tankevækkende, at der findes flere museer for stole, men ingen for borde. Det rådes der bod på med denne udstilling. Det handler alt sammen om det bord, vi sidder ved det hver dag, arbejder eller spiser ved eller taler sammen omkring. Det bord, der samler og skaber afstand mellem os.

Bordet er her både en kulturinstitution og ren kunst i sig selv og her er der samlet en lang række forskellige værker fra tidlig hollandsk 1600talsmaleri, og den danske guldalder, fra P.C. Skovgaard, over P.S. Krøyer og Anna Ancher, og hel indtil vor egen tid med Niels Strøbek og Jesper Christiansen. Vi når dermed, hele bordet rundt og ser hvad vi laver ved bordet og hvordan vi iscenesætter både bordet og os selv i det hele. Det er fornemt gjort.


Det hele er delt ud i fem kategorier, der er tematiseret, men ikke kronologiske i ”Hollandske forbindelse”, ”Bordet som socialt samlingssted”, hvor mænd og kvinder mødes eller adskilles, ”Bord, dæk dig”, om bordet som stedet for stilleben, ”Blikket på bordet”, hvor mennesker også bliver til objekter sammen med bordet samt ”På bordet”, hvor måltidet rykker i centrum. Disse kategorier er ikke adskilte, men motiver og emner løber ud og ind ad hinanden, så den ene kategori af borde beriger den anden. Og de godt 50 værker, er overskueligt og ret så pædagogisk hængt op, uden de store armbevægelser og tiltag, for her tror man på, at både ideen og værkerne kan bære i sig selv. Det er velgørende. Man kunne savne Krøyers ”Hip hip hurra”, hvor vi må nøjes med en lille skitse. Og, i ønsketænkning havde drømt om at have J.F. Willumsens ”Aftensuppen”, 1918 og Van Goghs ”Kartoffelspiserne” (1885) med, som ville have udfoldet Sybergs nadverbord, hvor grøden på bordet og petroleumslampen i loftet understreger mangel og afsavn. Samme nøgternhed viser Birkholm, når han tager os med til bords i fattighuset (fra1904). Så er der langt til Krøyers ”Ved frokosten”, hvor han og Marie har besøg af forfatteren Otto Benzon. Her er der varme og overflod med ved bordet. Og pludselig ved den slags værker, bliver folk inviteret indenfor hos de kendte og selviscenesættelser udvikler sig omkring bordet.


Samværet er bestemt af sociale og familiemæssige forhold, men det kristelige aspekt i Karl Larsens ”Aftenselskab” (1924), inviterer ligesom de andre værker også med til bords, ved ofte at have en langside åben for beskueren. Om end, her ved aftenselskabet er alle de tolv mere optaget af sig selv, mens den 13.ende og skæggede herre ved bordkanten, ser direkte ud på beskueren. Bordet, som det kirkelige alterbord er derved også til stede i udstilling.

Larsen og ikke mindst Hans Baluscheks: ”Her kan familier lave kaffe” (1895) fortæller om at være indspiste omkring et bord.


På væggene med fokus på bordet, hænger Sybergs værk ”Ved frokosten” (1906) som er til Johs. V. Jensens digt af samme navn, meget stærkt, hvor det enkle og dagligdags ophæves til det sublime og himmelske. En anden vinkel på dette ses i selskabet i Michael Anchers store magiske maleri ”Juledag” (1900), hvor Anna Anchers og hendes to søstre og hendes mor og deres datter Helga. De tre generationer sidder andagtsfulde ved bordet med den hellige bog slået op, og med deres fjerne blikke kan man næsten se, at de hører englene synge julens bud ud. Ulig et julefrokostbord af i dag, hvor meget foregår under bordet. Den hollandske forbindelse ses tydeligt, men billedet er trods dens alder hypermoderne i dens enkelhed og med næsten abstrakte flader i kompositionen.


Farverige og med fokus på fladerne er også de borde, med opstillingerne fra Weie til Rude og Jesper Christiansens store flotte værk, ”Dialekt” (2010), hvor en designerdug, med sin flade, samler en masse ting, der ikke taler samme dialekt og derved ikke hører sammen, til et samlet hele i opstilling og en fortælling om en levet daglig dag, hvor både Goethe og Newtons farvelære og farveprøver er skriften på væggen bag bordet.


Alle værkerne kan tages med hjem i et fint udstyret katalog med gode og udtømmende artikler. En udstilling, der nok bør ses mere end en gang, for de mange borde fanger opmærksomheden og de fænger nysgerigheden. Så kære læser, sæt dig bare tilrette. Det er dækket flot og fyldigt op til dig.


Troels Laursen